En blog med fokus på håndarbejde. Garn, hækling og anmeldelser af hæklebøger

  • Hos Hobbyisten
  • Seneste nyt
  • Inspiration
    • Hæklerier
    • Hæklebøger
    • Andet
  • Om Hobbyisten
  • Kontakt
  • Hos Hobbyisten
  • Seneste nyt
  • Inspiration
    • Hæklerier
    • Hæklebøger
    • Andet
  • Om Hobbyisten
  • Kontakt
  • Personlige emner og tanker

    Tufting for første gang (Krea-workshop)

    Gundross / 8. maj 2025

    [REKLAME – Tufting krea-workshop i Aarhus] Ude i et industrikvarter i Højbjerg, hvor mågerne skråler, og kaffeduften fra BKI hænger i luften, spirer der noget særligt frem. Et lille hjørne af Aarhus, hvor nye idéer og fællesskaber begynder at tage form. For nylig opdagede jeg en lille poster i døren til Boulders, og kort tid efter tikkede der en besked…

    Læs mere
  • Boganmeldelser på hæklebøger

    Boganmeldelse: Crochet Donut Buddies

    Gundross / 29. marts 2025

    Det er med lidt blandede, men mest af alt positive følelser, at jeg tager hul på mine hæklebogsanmeldelser igen. Det har ligget og luret lidt i baghovedet et stykke tid, og nu føles det bare som det rigtige tidspunkt at komme i gang. Da jeg fandt Crochet Donut Buddies på hylden, kunne jeg ikke stå for den. Den måtte jeg…

    Læs mere
  • Amiguruimi,  Hæklerier

    De sødetse hæklede donuts

    Gundross / 21. marts 2025

    Der er bare et eller andet helt særligt over hæklede donuts, synes jeg. De er vildt søde, kan bruges som pynt, er nemme at lave og så er der nærmest uendelige muligheder for at variere deres udtryk. Det bedste af det hele er, at man får brugt en masse restegarn. Jeg stødte for nylig på en hæklebog med lidt over…

    Læs mere
  • Ordet "Law" i fed skrift i en ordbogstekst, der henviser til lovgivning og regler.
    Ophavsret og markedsføring,  Personlige emner og tanker

    Tillid og markedsføringsloven

    Gundross / 5. marts 2025

    Hvornår er noget reklame, og hvordan markerer du det korrekt? Hvis du deler sponsoreret indhold, affiliate-links eller har fået noget gratis, skal det være tydeligt. Mange glemmer det, men det kan få konsekvenser, hvis du ikke følger reglerne.

    Læs mere
  • Hvidt testhæklet projekt med en bambushæklenål, omgivet af garn og hækleredskaber.
    Personlige emner og tanker,  Testhækling

    Tanker om testhækling

    Gundross / 31. maj 2024

    Det er på tide at vi øger kvaliteten på hækleopskrifter. At anvende en testhækler kan betyde rigtig meget for hækleopskriften. Men, vælg nu de rigtige testhæklere, så du ikke sidder tilbage med en lang næse.

    Læs mere
  • Ordet "Deep learning" er fremhævet med en pink overstregning i en ordbogstekst.
    AI og håndarbejde,  Personlige emner og tanker

    AI hæklebilleder er kommet for at blive

    Gundross / 10. maj 2024

    AI-hæklebilleder er kommet for at blive. De kan være til stor fordel for vores kreativitet og se muligheder. Men der kan også være en skyggeside forbundet med muligheden. Hvis vi ikke er opmærksomme, så kan vi komme til at blive snydt. Hvem ønsker det?

    Læs mere
  • Ordet "Copyright" er fremhævet med en pink overstregning i en ordbogstekst. Det relaterer sig til ophavsret og beskyttelse af kreativt indhold.
    Ophavsret og markedsføring,  Personlige emner og tanker

    Tanker om ophavsret

    Gundross / 10. maj 2024

    Må du dele en hækleopskrift, du har købt? Hvordan beskytter du dine egne designs? Ophavsretten spiller en større rolle, end mange tror, og den sikrer, at kreative hæklere får den anerkendelse og beskyttelse, de fortjener.

    Læs mere

Hos Hobbyisten

Skribent & kreativ formidler

En god kop kaffe og roen omkring mig skaber plads til refleksion. Tankerne vandrer, og kreativiteten får frit spil. Hækling fylder meget i mit liv lige nu, men lysten til at skabe og formidle har altid været der. Jeg elsker at dele noget, der kan inspirere, vække nysgerrighed eller give andre lyst til at skabe selv.

Gundross

  • I dag fik jeg et råd af en kollega, mens vi stod ved kaffemaskinen: “Sænk dine skuldre. Du skal ikke bevise noget længere.” Det er egentlig en enkel sætning, men nogle gange er det de mest enkle ord, der rammer noget, man måske har båret rundt på i noget tid uden helt at få sat ord på det. For hvor ofte går vi egentlig rundt med følelsen af, at vi stadig skal bevise noget, at vi skal være lidt mere rigtige, lidt mere sikre, lidt mere afklarede, før vi giver os selv lov til bare at være i det, der er. 🤔 Jeg tror, mange af os indimellem kommer til at leve livet lidt som tilskuere til vores eget liv. Ikke fordi vi ønsker det, men fordi vi venter. Vi venter på det rigtige øjeblik, det rigtige tidspunkt, på klarhed, på mod, på at noget udenfor os selv på en eller anden måde giver os grønt lys til at tage det næste skridt. 🫤 Og der er faktisk ikke noget forkert i at være tilskuer i perioder. Nogle gange er det der, vi har brug for at være. Der hvor vi mærker efter, ser tingene lidt an og forsøger at forstå, hvad der egentlig er vigtigt for os. Livet er ikke et konstant fremadstormende projekt, og der er ingen skam i at have brug for pauser, afstand eller refleksion. 🌱 Men på et tidspunkt kan man også begynde at stille sig selv et andet spørgsmål: "Hvor længe ønsker jeg egentlig at blive siddende på sidelinjen i mit eget liv?" Ikke som en bebrejdelse, men mere som en slags påmindelse om, at livet indimellem er for kort til at stå i venteposition i alt for lang tid. At der også findes et tidspunkt, hvor man må begynde at vælge sig selv lidt mere til, ikke fordi man har alle svarene, men fordi man godt ved, at man ikke får dem ved bare at blive stående det samme sted. 🍀 Måske handler det slet ikke om store beslutninger eller dramatiske forandringer. Måske begynder det i noget meget mindre og mere stille; i ærligheden over for sig selv, i modet til at mærke efter og i villigheden til at tage små skridt i en retning, der på sigt bliver det rigtige. 💚
  • I dag er det søndag den 1. marts. Solen skinner her i Aarhus, og blomsterne, jeg fik i fredags, står stadig på spisebordet og er helt uimodståeligt smukke. Jeg kan ikke lade være med at kigge på dem og tænke på, hvor mange mennesker der gik sammen om at stimulere min hjerne på den mest fantastiske måde. Så mange små symbolikker. Så mange referencer. Så mange lag og tolkninger. Det er lige mig! 😅 Alle, der kender mig, ved, at jeg elsker at lege med refleksioner og underbevidsthed. Jeg elsker, når der er en mening bag det hele. Fra blomsten med den krøllede gren og tidslerne, til The Office-referencer og strygemærkerne på min kommende KISS-projekttaske (ja, det er det, jeg har døbt den). Og midt i det hele har jeg fået associationer til, at jeg i morgen har “første skoledag”. 🤣 Der har været virkelig mange følelser i spil den seneste tid. Men i dag… i dag er første dag, hvor jeg vågner og føler mig fuldstændig frisk og “veludviklet”, som en tidligere kollega ville have sagt (det er måske lidt internt). Jeg kan trække vejret helt ned i maven igen. Mine øjne føles klare. Jeg er blevet nulstillet... Jeg kan mærke mig selv. 🌱 LinkedIn-titlen er ændret. Arbejdspladsen er opdateret. Facebook er fulgt trop. Teksterne mangler lige at blive rettet til, men det haster ikke. Et kapitel er lukket, forhåbentlig det kapitel, hvor Karina jagtede en fastansættelse. Nu skal Rasmus og jeg endelig ud af standby. Nu kan vi begynde at gøre drømme til virkelighed. Drømme om at pakke et liv ned i flyttekasser og om på sigt at finde det hjem, der skal være vores hjem. 💚 Lige nu... Vil jeg fortsætte med at hækle i ståltråd og lacegarn. En vintergæk venter på at blive til. Og i dag… er en virkelig god dag at gøre det i. 😂 Nå ja, I skal da heller ikke snydes for, at en kollega modtog en fucktus. Er den ikke lidt sød? 😏
  • I januar begyndte jeg at hækle en elefant, der balancerer på en bold, til den nye sæson af @Tvillingehaekling. For mig blev den et symbol på, hvordan jeg ser 2026: et år, hvor balance bliver nødvendigt og ikke altid let. 🌱 Efter flere år med korte ansættelser, siden 2020, har jeg endelig fået mig en fast stilling, med start til marts. Hold da kæft... Beslutningen var både svær, hård og tung, og måske vil jeg en dag fortælle lidt mere om den, da det kostede lidt på følelserne... Men indtil videre, føler jeg, at det kan blive slut med at skulle bevise noget, både over for mig selv og andre. Jeg har givet alt, prøvet at gøre mig umage og uundværlig, og ofte har det kostet mere, end jeg har haft at give... Men... Nu begynder der endelig at komme en lille smule ro på, håber jeg. Det er en vild start på 2026. 💚🎈🥳 Alligevel ved jeg, at 2026 ikke bliver let. Jeg kommer til at blive konfronteret med følelser og valg, som ikke lader sig ignorere. Et år, hvor jeg skal acceptere, at nogle ting er ude af mine hænder, og hvor jeg må lære at finde min egen balance midt i det uforudsigelige. Livet byder ikke altid på store sejre, men måske handler det om at blive stående, selv når bolden under fødderne gynger, og finde mening i de små øjeblikke, hvor alt synes muligt og alligevel sårbart på en gang. I hvert fald, så blev elefanten lidt er symbol på det. 😅 🍋 Se @cha.platz der kom en citron... En kæmpe citron! 😎 Jeg havde ikke lige en rød til jordbær, så jeg kopierede dig bare.
  • Jeg har været meget længe undervejs med mine hækleprojekter. Altså, sådan “vi-taler-ikke-om-hvor-længe”-længe. Men nu! Nu har jeg lovet mig selv, at 2026 bliver året, hvor jeg lige tager mig lidt sammen... Eller i hvert fald prøver. 😅 Jeg lovede jo også engang, at der ville komme masser af boganmeldelser… og jeg måtte så erkende, at jeg havde lovet liiiidt for meget. HA! Måske laver jeg præcis den samme fejl igen. Men... Denne gang har jeg 11 hele måneder til at nå målet. Det tæller, ik'? Men, jeg er næsten færdig med to bokse og tre bøger! 😎 Denne stabeltårnsdino er et projekt fra hæklebogen “Hæklet aktivitetslegetøj”, som jeg købte dengang jeg var videnskabelig assistent på Aarhus Universitet. Jeg kan simpelthen ikke stå for alle projekterne i den bog, de råber nærmest “lav mig, lav mig!” hver gang jeg åbner den. De er så fine! Jeg er allerede ret stor fan. 😍 Jeg begyndte egentlig også på sansebogen fra samme bog… men må indrømme, at den krævede lidt mere arbejde end jeg lige havde regnet med. Her var jeg en smule for ambitiøs... Så, den ligger i øjeblikket og marinerer i skammekrogen (som min kollega ville have sagt!) og venter på en fremtidig version af mig med mere tålmodighed. Den skal nok blive færdig... En dag. 😂 Men! Nu fik jeg samlet stabeltårnet. Og det føles virkelig godt i maven. 💚
  • Min afslutning på 2025 blev noget helt andet, end jeg havde forestillet mig. Jeg gik ind i december med en klar indre plan: ro, fordybelse, Dostojevskij på natbordet, hækleprojekter gjort færdige og en stille omsorg for alt det, jeg længe havde skubbet foran mig. Jeg troede, jeg skulle lande. I stedet blev jeg konfronteret med, hvor lidt jeg egentlig havde lyttet til mig selv, eller hvor døv jeg faktisk er. 😬 Jeg fandt ud af, at det, jeg havde affejet som spændingshovedpine, i virkeligheden var en nerveskade i nakken. Kroppen bad om ro, ikke som et forslag, men som et krav. Samtidig mistede vi et familiemedlem i ferien. Det åbnede for en række uundgåelige spørgsmål om min egen måde at være i verden på: Hvad bruger jeg min tid på? Hvordan lever jeg egentlig mit liv? 🤔 Midt i det hele mærkede jeg også, hvor meget endnu en tidsbegrænset ansættelse slider. Den konstante "midlertidighed" (hvis det overhovedet er et ord) sætter spor, også selvom jeg forsøger at være stærk og fleksibel. Når jeg ser de tre ting samlet, kroppen, egen refleksion og arbejdslivet, bliver det svært at ignorere det spørgsmål, der presser sig på: Passer jeg overhovedet godt nok på mig selv? 🥺 Juleaften dukkede endnu en velkendt skygge op. En af de der besættende tanker, hvor tvivlen overtager alt. Jeg vidste godt, rationelt set, at jeg havde slukket ovnen. Alligevel brugte jeg dagen på katastrofetanker: at Fenris ville dø, at andre mennesker ville miste deres hjem på grund af mig, at forsikringen ikke ville dække. Det var som om mit eget hoved spærrede mig inde. Og netop dér gik det op for mig, hvor urimeligt det er, at jeg udsætter mig selv for det. At jeg begrænser mit liv på den måde. 😅 Jeg fik ikke læst. Jeg fik ikke slappet af. Jeg kom ikke ned i gear. Jeg er stadig kampklar, som om faren lurer lige rundt om hjørnet. Jeg nåede ikke det, jeg havde håbet. Jeg prioriterede ikke mig selv... Men måske ligger der netop her et vigtigt pejlemærke. Ikke som en dom over alt det, jeg ikke gjorde, men som en mulighed til at begynde at tage mig selv, både krop, sind og liv, mere alvorligt fremadrettet... Men kan jeg overhovedet det i sidste ende? Jeg prøver igen i 2026, så evaluerer vi. 😂💚
  • Efteråret er kommet, og det er uden tvivl en af de smukkeste årstider. Det er en tid, der vækker mange følelser og sætter gang i både store og små refleksioner, ja, nogle gange endda deciderede grublerier. Hver gang træerne begynder at skifte farve, bliver jeg dybt fascineret af alle nuancerne, men samtidig mærker jeg en særlig melankoli.🍃 Denne melankoli får mig til at tænke over livet i sin helhed. Efteråret bringer tanker om mørkere tider og begyndende afslutninger. Det handler om at give slip og acceptere, at alting har en ende. Men, samtidig minder det mig også om, at der altid ligger nye begyndelser, forandringer og udvikling lige om hjørnet. Det er en sart balance mellem at være vidne til afslutningen og samtidig opleve spiren af noget nyt. 🌱 I øjeblikket mærker jeg, at mine refleksioner er hyppigere. Der er sæson for tankemylder. Min notesbog er fundet frem, og som altid er jeg nysgerrig på de følelser og tanker, der fylder hos mig. Hvad kommer de af? Hvad vil de gerne fortælle 🤔 Men midt i disse tanker banker impostor-syndromet på, som en uvelkommen gæst. Det vækker en sårbarhed, der ryster mig indeni. Når jeg bevæger mig ud på ukendt grund, mærker jeg et stærkt behov for at forstå alle relationer, dynamikker og kompetencer omkring mig. 🤷🏼 Måske er det netop i den her sårbarhed, når både det fine efterår og tvivlen rammer samtidigt, at livet føles allermest ægte. At forsøge at rumme usikkerheden uden at vende ryggen til den, og samtidig finde en form for ro i tanken om, at forandring altid er på vej. Efteråret minder mig om, at selv når det er stille og mørkt, er der en særlig charme i det. At hvert farveskift også er et farvel, som på sin egen måde åbner op for noget nyt. Selvom det ikke altid er nemt at se lige nu, kan det måske være anderledes i morgen. 😅 . . . Kaninen her er efterhånden en del år gammel, var (muligvis) vores første halloween projekt i @tvillingehaekling 💚 Et oplagt billede til dagens refleksion. . . . . . #hækle #hækleri #hækling #hygge #efterår #kreativ #hobby #yarn #yarnart #inspiration #tanker #spekulation #refleksion #mindfulness #zombiekanin #zombierabbit #amigurumi #crochetamigurumi #crochet #garn #autumn
  • 😅 En af de sætninger, jeg nok har startet flest af mine opslag med, må være: “Hvor tiden dog flyver i øjeblikket.” ... Og helt ærligt, den flyver både hurtigt og voldsomt. Jeg kan slet ikke følge med. Der sker en masse på arbejdsfronten. Det samme gælder vores indsamling i @tvillingehaekling, som vi laver sammen med @heidishaeklerier. 😸 I år har vi valgt, at indsamlingen skal gå til Dyrenes Beskyttelse, fordi dyrene ikke selv har en stemme til at ændre deres livssituation. Mange dyr har ikke mulighed for selv at vælge, hvor eller med hvem de vil leve hos. Derfor har vi mennesker et stort ansvar for at sikre, at de bliver behandlet godt og med respekt... Det handler om at tage ansvar for deres helbred, tage dem til dyrlæge, når der er brug for det, tegne forsikringer, træne dem og give dem de bedste vilkår, som vi kan. ☹️💚 Det er også noget, jeg selv tænker meget over... Særligt nu, hvor søde Fenris er blevet over 13 år og har fået grå stær i det ene øje. Desværre betyder det, at han er blevet helt blind på det øje, og vi skal passe endnu mere på ham end før. 🌱 Dyrlægens budskab var klart: Nu går vi ind i en periode, hvor det handler om at nyde hvert eneste øjeblik, vi har sammen. Det gør også, at jeg nogle gange er bange for at kigge ind i buret, fordi jeg frygter den dag, hvor han falder ned fra pinden og tager sit sidste åndedrag alene... Jeg håber inderligt, at når den dag kommer, så sker det i mine hænder. 💚 Jeg ønsker af hele mit hjerte, at der er mange dyr derude, som får lov til at opleve den samme kærlighed, respekt og omsorg, som Fenris har fået... Det har katten, som jeg er blevet inspireret af i hvert fald... Katten, I ser her, er inspireret af min gode venindes kat, Max. Han kommer faktisk fra et internat, og i dag lever han det gode katteliv, som han fortjener med tryghed, kærlighed og fuld af glæder. Eller, glæder kan måske diskuteres, når han slæber døde mus med hjem. 😹 Opskriften er designet af @heidishaeklerier Indsamlingen slutter ved udgangen af september. . . . #hækle #hækling #hæklerier #krea #kreativ #kreativitet #nørkle #garn #crochet #crocheter #crochetamigurumi #amigurumi #cat #crocheted #aarhus #gørenforskel #velgørenhed
  • Hertil morgen vågnede jeg tidligt, før mit vækkeur, og blev liggende et øjeblik og tænkte: "Hvad er det egentlig, der får mig til at stå op om morgenen?" Det kan lyde som et svært spørgsmål, men for mig handler det meget om at finde balancen. Balancen mellem det, jeg holder af i min fritid, mit arbejde og de mennesker, jeg har omkring mig. 🙌🏻 Når der mangler balance ét sted, tager det hurtigt kræfterne fra de andre områder. Til sidst kan man blive drænet, udmattet og i værste fald ende med stress. Derfor er det vigtigt at passe på sig selv. Som en lidt slidt kliché siger: Vi har kun ét liv, og det liv er vores ansvar at tage vare på. Ingen andre kan gøre det for os. Det kræver, at vi mærker efter, hvor vi står, og spørger os selv: Vil jeg virkelig byde mig selv noget, der gør mig ondt? For mig er svaret nej. Jeg har prøvet at lade pligten fylde mere end mit helbred, og selvom det er tre år siden, bærer jeg stadig sporene af det. Når man er pligtopfyldende og får at vide, at man er uduelig, kan verden råbe det modsatte, men ordet vil altid blive hvisket i øret.🥀 Lige nu føler jeg, at jeg passer på mig selv. Jeg har balance der, hvor jeg skal have det. Jeg er glad for mit arbejde og håber, at jeg kan blive, når vikariatet slutter. Jeg har det godt i mine relationer. Og i går oplevede jeg en af mine største succeser med bouldering, hvor jeg overskred flere grænser, og var helt okay med det. Trods blå mærker og øm krop, så er jeg virkelig glad. Jeg er stolt. 🍀 Jeg føler mig i balance. Jeg ved, hvad der får mig til at stå op hver eneste morgen, og jeg mærker glæden som en bobbel i maven. Det, der driver mig, er, når arbejde, relationer og fritid går op i en højere enhed. Det er dér, jeg finder min ikigai, og den vil jeg gerne dele med andre. 💚 @happyhaekling har lavet en hækleopskrift på en koi-karpe, der skal minde os om at finde vores ikigai. Jeg tror, det er sundt at stoppe op en gang imellem og mærke efter, dybt inde i os selv, så vi kan blive klogere på, hvad der egentlig får os til at stå op om morgenen. 🎏 . . . #hækle #hækling #hækleri #hæklet #krea #kreativ #kreativitet #crochet #crocheting #crochetfish #fish #ikigai #mindfulness #koikarpe
  • Mens jeg sad på arbejdet, fik jeg en sms: Jeg kunne hente en pakke fra @livet_med_en_haeklenal . Jeg vidste godt, at der ville komme en pakke, for hun havde spurgt efter min adresse, men ikke, hvad jeg kunne forvente. 🤔 Helle er et af de mennesker, der giver virkelig meget af sig selv og har nogle solide værdier. Samtidig er hun typen, der kan lide at drille og altid har en smart bemærkning på læben. Så det kunne være alt fra et billede af en måge til… ja, jeg ved egentlig ikke hvad. 😏 Da jeg hentede pakken, havde den form som en mursten. Min første tanke var: “Er hun virkelig så fræk!” Men @linehojberg havde selv fået sin og fortalte, at jeg godt kunne glæde mig. 🌱 Jeg er normalt ikke særlig god til gaver, men i dag føles det faktisk helt okay. Den her gave er givet, fordi den symboliserer en indsats, som Line og jeg lægger år efter år. Jeg er oprigtigt glad og taknemmelig, for @tvillingehaekling betyder rigtig meget for mig, og samarbejdet med Line gør også. 💚 Der er mange måder at vise sin taknemmelighed på. Mange måder at vise, at man værdsætter andre mennesker. Jeg vil gerne bruge lejligheden til at sige, at jeg er så taknemmelig, for de rosende beskeder, som Line og jeg modtager, for kommentarerne på Facebook og Instagram, for jeres hyldest på stories og alle de måder, hvorpå I viser, at I virkelig værdsætter vores indsats. Kæmpe tak! 💚💙 Det, der driver mig, er, når folk oprigtigt har lyst til at være en del af tvillingehækling. Fællesnævneren for alle, der roser os, er engagement. I holder mig kørende, og I gør, at jeg måned efter måned, trods nyt arbejde, stadig organiserer, koordinerer og faciliterer tvillingehækling sammen med Line. I minder mig (eller os) om, hvorfor det er vigtigt at vi holder vores fællesskab aktivt. Tak til jer alle sammen. 💚💙 Kan jeg godt skrive, at jeg "elsker" jer, uden at det lyder for voldsomt? 😂 I så fald. Jeg elsker jer alle sammen! ... Det var nok kærlighed for i dag. . . . #hækling #hækle #hæklet #garn #garninspiration #gave #tankendertæller #krea #kreativ #kreativitet #fællesskab #venskab #taknemmelighed #hjertevarm
Se med på Instagram
I dag fik jeg et råd af en kollega, mens vi stod ved kaffemaskinen: “Sænk dine skuldre. Du skal ikke bevise noget længere.” Det er egentlig en enkel sætning, men nogle gange er det de mest enkle ord, der rammer noget, man måske har båret rundt på i noget tid uden helt at få sat ord på det. For hvor ofte går vi egentlig rundt med følelsen af, at vi stadig skal bevise noget, at vi skal være lidt mere rigtige, lidt mere sikre, lidt mere afklarede, før vi giver os selv lov til bare at være i det, der er. 🤔 Jeg tror, mange af os indimellem kommer til at leve livet lidt som tilskuere til vores eget liv. Ikke fordi vi ønsker det, men fordi vi venter. Vi venter på det rigtige øjeblik, det rigtige tidspunkt, på klarhed, på mod, på at noget udenfor os selv på en eller anden måde giver os grønt lys til at tage det næste skridt. 🫤 Og der er faktisk ikke noget forkert i at være tilskuer i perioder. Nogle gange er det der, vi har brug for at være. Der hvor vi mærker efter, ser tingene lidt an og forsøger at forstå, hvad der egentlig er vigtigt for os. Livet er ikke et konstant fremadstormende projekt, og der er ingen skam i at have brug for pauser, afstand eller refleksion. 🌱 Men på et tidspunkt kan man også begynde at stille sig selv et andet spørgsmål: "Hvor længe ønsker jeg egentlig at blive siddende på sidelinjen i mit eget liv?" Ikke som en bebrejdelse, men mere som en slags påmindelse om, at livet indimellem er for kort til at stå i venteposition i alt for lang tid. At der også findes et tidspunkt, hvor man må begynde at vælge sig selv lidt mere til, ikke fordi man har alle svarene, men fordi man godt ved, at man ikke får dem ved bare at blive stående det samme sted. 🍀 Måske handler det slet ikke om store beslutninger eller dramatiske forandringer. Måske begynder det i noget meget mindre og mere stille; i ærligheden over for sig selv, i modet til at mærke efter og i villigheden til at tage små skridt i en retning, der på sigt bliver det rigtige. 💚
@gundross
@gundross
•
Follow
I dag fik jeg et råd af en kollega, mens vi stod ved kaffemaskinen: “Sænk dine skuldre. Du skal ikke bevise noget længere.” Det er egentlig en enkel sætning, men nogle gange er det de mest enkle ord, der rammer noget, man måske har båret rundt på i noget tid uden helt at få sat ord på det. For hvor ofte går vi egentlig rundt med følelsen af, at vi stadig skal bevise noget, at vi skal være lidt mere rigtige, lidt mere sikre, lidt mere afklarede, før vi giver os selv lov til bare at være i det, der er. 🤔 Jeg tror, mange af os indimellem kommer til at leve livet lidt som tilskuere til vores eget liv. Ikke fordi vi ønsker det, men fordi vi venter. Vi venter på det rigtige øjeblik, det rigtige tidspunkt, på klarhed, på mod, på at noget udenfor os selv på en eller anden måde giver os grønt lys til at tage det næste skridt. 🫤 Og der er faktisk ikke noget forkert i at være tilskuer i perioder. Nogle gange er det der, vi har brug for at være. Der hvor vi mærker efter, ser tingene lidt an og forsøger at forstå, hvad der egentlig er vigtigt for os. Livet er ikke et konstant fremadstormende projekt, og der er ingen skam i at have brug for pauser, afstand eller refleksion. 🌱 Men på et tidspunkt kan man også begynde at stille sig selv et andet spørgsmål: "Hvor længe ønsker jeg egentlig at blive siddende på sidelinjen i mit eget liv?" Ikke som en bebrejdelse, men mere som en slags påmindelse om, at livet indimellem er for kort til at stå i venteposition i alt for lang tid. At der også findes et tidspunkt, hvor man må begynde at vælge sig selv lidt mere til, ikke fordi man har alle svarene, men fordi man godt ved, at man ikke får dem ved bare at blive stående det samme sted. 🍀 Måske handler det slet ikke om store beslutninger eller dramatiske forandringer. Måske begynder det i noget meget mindre og mere stille; i ærligheden over for sig selv, i modet til at mærke efter og i villigheden til at tage små skridt i en retning, der på sigt bliver det rigtige. 💚
2 måneder ago
View on Instagram |
1/9
I dag er det søndag den 1. marts. Solen skinner her i Aarhus, og blomsterne, jeg fik i fredags, står stadig på spisebordet og er helt uimodståeligt smukke. Jeg kan ikke lade være med at kigge på dem og tænke på, hvor mange mennesker der gik sammen om at stimulere min hjerne på den mest fantastiske måde. Så mange små symbolikker. Så mange referencer. Så mange lag og tolkninger. Det er lige mig! 😅 Alle, der kender mig, ved, at jeg elsker at lege med refleksioner og underbevidsthed. Jeg elsker, når der er en mening bag det hele. Fra blomsten med den krøllede gren og tidslerne, til The Office-referencer og strygemærkerne på min kommende KISS-projekttaske (ja, det er det, jeg har døbt den). Og midt i det hele har jeg fået associationer til, at jeg i morgen har “første skoledag”. 🤣 Der har været virkelig mange følelser i spil den seneste tid. Men i dag… i dag er første dag, hvor jeg vågner og føler mig fuldstændig frisk og “veludviklet”, som en tidligere kollega ville have sagt (det er måske lidt internt). Jeg kan trække vejret helt ned i maven igen. Mine øjne føles klare. Jeg er blevet nulstillet... Jeg kan mærke mig selv. 🌱 LinkedIn-titlen er ændret. Arbejdspladsen er opdateret. Facebook er fulgt trop. Teksterne mangler lige at blive rettet til, men det haster ikke. Et kapitel er lukket, forhåbentlig det kapitel, hvor Karina jagtede en fastansættelse. Nu skal Rasmus og jeg endelig ud af standby. Nu kan vi begynde at gøre drømme til virkelighed. Drømme om at pakke et liv ned i flyttekasser og om på sigt at finde det hjem, der skal være vores hjem. 💚 Lige nu... Vil jeg fortsætte med at hækle i ståltråd og lacegarn. En vintergæk venter på at blive til. Og i dag… er en virkelig god dag at gøre det i. 😂 Nå ja, I skal da heller ikke snydes for, at en kollega modtog en fucktus. Er den ikke lidt sød? 😏
@gundross
@gundross
•
Follow
I dag er det søndag den 1. marts. Solen skinner her i Aarhus, og blomsterne, jeg fik i fredags, står stadig på spisebordet og er helt uimodståeligt smukke. Jeg kan ikke lade være med at kigge på dem og tænke på, hvor mange mennesker der gik sammen om at stimulere min hjerne på den mest fantastiske måde. Så mange små symbolikker. Så mange referencer. Så mange lag og tolkninger. Det er lige mig! 😅 Alle, der kender mig, ved, at jeg elsker at lege med refleksioner og underbevidsthed. Jeg elsker, når der er en mening bag det hele. Fra blomsten med den krøllede gren og tidslerne, til The Office-referencer og strygemærkerne på min kommende KISS-projekttaske (ja, det er det, jeg har døbt den). Og midt i det hele har jeg fået associationer til, at jeg i morgen har “første skoledag”. 🤣 Der har været virkelig mange følelser i spil den seneste tid. Men i dag… i dag er første dag, hvor jeg vågner og føler mig fuldstændig frisk og “veludviklet”, som en tidligere kollega ville have sagt (det er måske lidt internt). Jeg kan trække vejret helt ned i maven igen. Mine øjne føles klare. Jeg er blevet nulstillet... Jeg kan mærke mig selv. 🌱 LinkedIn-titlen er ændret. Arbejdspladsen er opdateret. Facebook er fulgt trop. Teksterne mangler lige at blive rettet til, men det haster ikke. Et kapitel er lukket, forhåbentlig det kapitel, hvor Karina jagtede en fastansættelse. Nu skal Rasmus og jeg endelig ud af standby. Nu kan vi begynde at gøre drømme til virkelighed. Drømme om at pakke et liv ned i flyttekasser og om på sigt at finde det hjem, der skal være vores hjem. 💚 Lige nu... Vil jeg fortsætte med at hækle i ståltråd og lacegarn. En vintergæk venter på at blive til. Og i dag… er en virkelig god dag at gøre det i. 😂 Nå ja, I skal da heller ikke snydes for, at en kollega modtog en fucktus. Er den ikke lidt sød? 😏
2 måneder ago
View on Instagram |
2/9
I januar begyndte jeg at hækle en elefant, der balancerer på en bold, til den nye sæson af @Tvillingehaekling. For mig blev den et symbol på, hvordan jeg ser 2026: et år, hvor balance bliver nødvendigt og ikke altid let. 🌱 Efter flere år med korte ansættelser, siden 2020, har jeg endelig fået mig en fast stilling, med start til marts. Hold da kæft... Beslutningen var både svær, hård og tung, og måske vil jeg en dag fortælle lidt mere om den, da det kostede lidt på følelserne... Men indtil videre, føler jeg, at det kan blive slut med at skulle bevise noget, både over for mig selv og andre. Jeg har givet alt, prøvet at gøre mig umage og uundværlig, og ofte har det kostet mere, end jeg har haft at give... Men... Nu begynder der endelig at komme en lille smule ro på, håber jeg. Det er en vild start på 2026. 💚🎈🥳 Alligevel ved jeg, at 2026 ikke bliver let. Jeg kommer til at blive konfronteret med følelser og valg, som ikke lader sig ignorere. Et år, hvor jeg skal acceptere, at nogle ting er ude af mine hænder, og hvor jeg må lære at finde min egen balance midt i det uforudsigelige. Livet byder ikke altid på store sejre, men måske handler det om at blive stående, selv når bolden under fødderne gynger, og finde mening i de små øjeblikke, hvor alt synes muligt og alligevel sårbart på en gang. I hvert fald, så blev elefanten lidt er symbol på det. 😅 🍋 Se @cha.platz der kom en citron... En kæmpe citron! 😎 Jeg havde ikke lige en rød til jordbær, så jeg kopierede dig bare.
@gundross
@gundross
•
Follow
I januar begyndte jeg at hækle en elefant, der balancerer på en bold, til den nye sæson af @Tvillingehaekling. For mig blev den et symbol på, hvordan jeg ser 2026: et år, hvor balance bliver nødvendigt og ikke altid let. 🌱 Efter flere år med korte ansættelser, siden 2020, har jeg endelig fået mig en fast stilling, med start til marts. Hold da kæft... Beslutningen var både svær, hård og tung, og måske vil jeg en dag fortælle lidt mere om den, da det kostede lidt på følelserne... Men indtil videre, føler jeg, at det kan blive slut med at skulle bevise noget, både over for mig selv og andre. Jeg har givet alt, prøvet at gøre mig umage og uundværlig, og ofte har det kostet mere, end jeg har haft at give... Men... Nu begynder der endelig at komme en lille smule ro på, håber jeg. Det er en vild start på 2026. 💚🎈🥳 Alligevel ved jeg, at 2026 ikke bliver let. Jeg kommer til at blive konfronteret med følelser og valg, som ikke lader sig ignorere. Et år, hvor jeg skal acceptere, at nogle ting er ude af mine hænder, og hvor jeg må lære at finde min egen balance midt i det uforudsigelige. Livet byder ikke altid på store sejre, men måske handler det om at blive stående, selv når bolden under fødderne gynger, og finde mening i de små øjeblikke, hvor alt synes muligt og alligevel sårbart på en gang. I hvert fald, så blev elefanten lidt er symbol på det. 😅 🍋 Se @cha.platz der kom en citron... En kæmpe citron! 😎 Jeg havde ikke lige en rød til jordbær, så jeg kopierede dig bare.
3 måneder ago
View on Instagram |
3/9
Jeg har været meget længe undervejs med mine hækleprojekter. Altså, sådan “vi-taler-ikke-om-hvor-længe”-længe. Men nu! Nu har jeg lovet mig selv, at 2026 bliver året, hvor jeg lige tager mig lidt sammen... Eller i hvert fald prøver. 😅 Jeg lovede jo også engang, at der ville komme masser af boganmeldelser… og jeg måtte så erkende, at jeg havde lovet liiiidt for meget. HA! Måske laver jeg præcis den samme fejl igen. Men... Denne gang har jeg 11 hele måneder til at nå målet. Det tæller, ik'? Men, jeg er næsten færdig med to bokse og tre bøger! 😎 Denne stabeltårnsdino er et projekt fra hæklebogen “Hæklet aktivitetslegetøj”, som jeg købte dengang jeg var videnskabelig assistent på Aarhus Universitet. Jeg kan simpelthen ikke stå for alle projekterne i den bog, de råber nærmest “lav mig, lav mig!” hver gang jeg åbner den. De er så fine! Jeg er allerede ret stor fan. 😍 Jeg begyndte egentlig også på sansebogen fra samme bog… men må indrømme, at den krævede lidt mere arbejde end jeg lige havde regnet med. Her var jeg en smule for ambitiøs... Så, den ligger i øjeblikket og marinerer i skammekrogen (som min kollega ville have sagt!) og venter på en fremtidig version af mig med mere tålmodighed. Den skal nok blive færdig... En dag. 😂 Men! Nu fik jeg samlet stabeltårnet. Og det føles virkelig godt i maven. 💚
@gundross
@gundross
•
Follow
Jeg har været meget længe undervejs med mine hækleprojekter. Altså, sådan “vi-taler-ikke-om-hvor-længe”-længe. Men nu! Nu har jeg lovet mig selv, at 2026 bliver året, hvor jeg lige tager mig lidt sammen... Eller i hvert fald prøver. 😅 Jeg lovede jo også engang, at der ville komme masser af boganmeldelser… og jeg måtte så erkende, at jeg havde lovet liiiidt for meget. HA! Måske laver jeg præcis den samme fejl igen. Men... Denne gang har jeg 11 hele måneder til at nå målet. Det tæller, ik'? Men, jeg er næsten færdig med to bokse og tre bøger! 😎 Denne stabeltårnsdino er et projekt fra hæklebogen “Hæklet aktivitetslegetøj”, som jeg købte dengang jeg var videnskabelig assistent på Aarhus Universitet. Jeg kan simpelthen ikke stå for alle projekterne i den bog, de råber nærmest “lav mig, lav mig!” hver gang jeg åbner den. De er så fine! Jeg er allerede ret stor fan. 😍 Jeg begyndte egentlig også på sansebogen fra samme bog… men må indrømme, at den krævede lidt mere arbejde end jeg lige havde regnet med. Her var jeg en smule for ambitiøs... Så, den ligger i øjeblikket og marinerer i skammekrogen (som min kollega ville have sagt!) og venter på en fremtidig version af mig med mere tålmodighed. Den skal nok blive færdig... En dag. 😂 Men! Nu fik jeg samlet stabeltårnet. Og det føles virkelig godt i maven. 💚
4 måneder ago
View on Instagram |
4/9
Min afslutning på 2025 blev noget helt andet, end jeg havde forestillet mig. Jeg gik ind i december med en klar indre plan: ro, fordybelse, Dostojevskij på natbordet, hækleprojekter gjort færdige og en stille omsorg for alt det, jeg længe havde skubbet foran mig. Jeg troede, jeg skulle lande. I stedet blev jeg konfronteret med, hvor lidt jeg egentlig havde lyttet til mig selv, eller hvor døv jeg faktisk er. 😬 Jeg fandt ud af, at det, jeg havde affejet som spændingshovedpine, i virkeligheden var en nerveskade i nakken. Kroppen bad om ro, ikke som et forslag, men som et krav. Samtidig mistede vi et familiemedlem i ferien. Det åbnede for en række uundgåelige spørgsmål om min egen måde at være i verden på: Hvad bruger jeg min tid på? Hvordan lever jeg egentlig mit liv? 🤔 Midt i det hele mærkede jeg også, hvor meget endnu en tidsbegrænset ansættelse slider. Den konstante "midlertidighed" (hvis det overhovedet er et ord) sætter spor, også selvom jeg forsøger at være stærk og fleksibel. Når jeg ser de tre ting samlet, kroppen, egen refleksion og arbejdslivet, bliver det svært at ignorere det spørgsmål, der presser sig på: Passer jeg overhovedet godt nok på mig selv? 🥺 Juleaften dukkede endnu en velkendt skygge op. En af de der besættende tanker, hvor tvivlen overtager alt. Jeg vidste godt, rationelt set, at jeg havde slukket ovnen. Alligevel brugte jeg dagen på katastrofetanker: at Fenris ville dø, at andre mennesker ville miste deres hjem på grund af mig, at forsikringen ikke ville dække. Det var som om mit eget hoved spærrede mig inde. Og netop dér gik det op for mig, hvor urimeligt det er, at jeg udsætter mig selv for det. At jeg begrænser mit liv på den måde. 😅 Jeg fik ikke læst. Jeg fik ikke slappet af. Jeg kom ikke ned i gear. Jeg er stadig kampklar, som om faren lurer lige rundt om hjørnet. Jeg nåede ikke det, jeg havde håbet. Jeg prioriterede ikke mig selv... Men måske ligger der netop her et vigtigt pejlemærke. Ikke som en dom over alt det, jeg ikke gjorde, men som en mulighed til at begynde at tage mig selv, både krop, sind og liv, mere alvorligt fremadrettet... Men kan jeg overhovedet det i sidste ende? Jeg prøver igen i 2026, så evaluerer vi. 😂💚
@gundross
@gundross
•
Follow
Min afslutning på 2025 blev noget helt andet, end jeg havde forestillet mig. Jeg gik ind i december med en klar indre plan: ro, fordybelse, Dostojevskij på natbordet, hækleprojekter gjort færdige og en stille omsorg for alt det, jeg længe havde skubbet foran mig. Jeg troede, jeg skulle lande. I stedet blev jeg konfronteret med, hvor lidt jeg egentlig havde lyttet til mig selv, eller hvor døv jeg faktisk er. 😬 Jeg fandt ud af, at det, jeg havde affejet som spændingshovedpine, i virkeligheden var en nerveskade i nakken. Kroppen bad om ro, ikke som et forslag, men som et krav. Samtidig mistede vi et familiemedlem i ferien. Det åbnede for en række uundgåelige spørgsmål om min egen måde at være i verden på: Hvad bruger jeg min tid på? Hvordan lever jeg egentlig mit liv? 🤔 Midt i det hele mærkede jeg også, hvor meget endnu en tidsbegrænset ansættelse slider. Den konstante "midlertidighed" (hvis det overhovedet er et ord) sætter spor, også selvom jeg forsøger at være stærk og fleksibel. Når jeg ser de tre ting samlet, kroppen, egen refleksion og arbejdslivet, bliver det svært at ignorere det spørgsmål, der presser sig på: Passer jeg overhovedet godt nok på mig selv? 🥺 Juleaften dukkede endnu en velkendt skygge op. En af de der besættende tanker, hvor tvivlen overtager alt. Jeg vidste godt, rationelt set, at jeg havde slukket ovnen. Alligevel brugte jeg dagen på katastrofetanker: at Fenris ville dø, at andre mennesker ville miste deres hjem på grund af mig, at forsikringen ikke ville dække. Det var som om mit eget hoved spærrede mig inde. Og netop dér gik det op for mig, hvor urimeligt det er, at jeg udsætter mig selv for det. At jeg begrænser mit liv på den måde. 😅 Jeg fik ikke læst. Jeg fik ikke slappet af. Jeg kom ikke ned i gear. Jeg er stadig kampklar, som om faren lurer lige rundt om hjørnet. Jeg nåede ikke det, jeg havde håbet. Jeg prioriterede ikke mig selv... Men måske ligger der netop her et vigtigt pejlemærke. Ikke som en dom over alt det, jeg ikke gjorde, men som en mulighed til at begynde at tage mig selv, både krop, sind og liv, mere alvorligt fremadrettet... Men kan jeg overhovedet det i sidste ende? Jeg prøver igen i 2026, så evaluerer vi. 😂💚
4 måneder ago
View on Instagram |
5/9
Efteråret er kommet, og det er uden tvivl en af de smukkeste årstider. Det er en tid, der vækker mange følelser og sætter gang i både store og små refleksioner, ja, nogle gange endda deciderede grublerier. Hver gang træerne begynder at skifte farve, bliver jeg dybt fascineret af alle nuancerne, men samtidig mærker jeg en særlig melankoli.🍃 Denne melankoli får mig til at tænke over livet i sin helhed. Efteråret bringer tanker om mørkere tider og begyndende afslutninger. Det handler om at give slip og acceptere, at alting har en ende. Men, samtidig minder det mig også om, at der altid ligger nye begyndelser, forandringer og udvikling lige om hjørnet. Det er en sart balance mellem at være vidne til afslutningen og samtidig opleve spiren af noget nyt. 🌱 I øjeblikket mærker jeg, at mine refleksioner er hyppigere. Der er sæson for tankemylder. Min notesbog er fundet frem, og som altid er jeg nysgerrig på de følelser og tanker, der fylder hos mig. Hvad kommer de af? Hvad vil de gerne fortælle 🤔 Men midt i disse tanker banker impostor-syndromet på, som en uvelkommen gæst. Det vækker en sårbarhed, der ryster mig indeni. Når jeg bevæger mig ud på ukendt grund, mærker jeg et stærkt behov for at forstå alle relationer, dynamikker og kompetencer omkring mig. 🤷🏼 Måske er det netop i den her sårbarhed, når både det fine efterår og tvivlen rammer samtidigt, at livet føles allermest ægte. At forsøge at rumme usikkerheden uden at vende ryggen til den, og samtidig finde en form for ro i tanken om, at forandring altid er på vej. Efteråret minder mig om, at selv når det er stille og mørkt, er der en særlig charme i det. At hvert farveskift også er et farvel, som på sin egen måde åbner op for noget nyt. Selvom det ikke altid er nemt at se lige nu, kan det måske være anderledes i morgen. 😅 . . . Kaninen her er efterhånden en del år gammel, var (muligvis) vores første halloween projekt i @tvillingehaekling 💚 Et oplagt billede til dagens refleksion. . . . . . #hækle #hækleri #hækling #hygge #efterår #kreativ #hobby #yarn #yarnart #inspiration #tanker #spekulation #refleksion #mindfulness #zombiekanin #zombierabbit #amigurumi #crochetamigurumi #crochet #garn #autumn
@gundross
@gundross
•
Follow
Efteråret er kommet, og det er uden tvivl en af de smukkeste årstider. Det er en tid, der vækker mange følelser og sætter gang i både store og små refleksioner, ja, nogle gange endda deciderede grublerier. Hver gang træerne begynder at skifte farve, bliver jeg dybt fascineret af alle nuancerne, men samtidig mærker jeg en særlig melankoli.🍃 Denne melankoli får mig til at tænke over livet i sin helhed. Efteråret bringer tanker om mørkere tider og begyndende afslutninger. Det handler om at give slip og acceptere, at alting har en ende. Men, samtidig minder det mig også om, at der altid ligger nye begyndelser, forandringer og udvikling lige om hjørnet. Det er en sart balance mellem at være vidne til afslutningen og samtidig opleve spiren af noget nyt. 🌱 I øjeblikket mærker jeg, at mine refleksioner er hyppigere. Der er sæson for tankemylder. Min notesbog er fundet frem, og som altid er jeg nysgerrig på de følelser og tanker, der fylder hos mig. Hvad kommer de af? Hvad vil de gerne fortælle 🤔 Men midt i disse tanker banker impostor-syndromet på, som en uvelkommen gæst. Det vækker en sårbarhed, der ryster mig indeni. Når jeg bevæger mig ud på ukendt grund, mærker jeg et stærkt behov for at forstå alle relationer, dynamikker og kompetencer omkring mig. 🤷🏼 Måske er det netop i den her sårbarhed, når både det fine efterår og tvivlen rammer samtidigt, at livet føles allermest ægte. At forsøge at rumme usikkerheden uden at vende ryggen til den, og samtidig finde en form for ro i tanken om, at forandring altid er på vej. Efteråret minder mig om, at selv når det er stille og mørkt, er der en særlig charme i det. At hvert farveskift også er et farvel, som på sin egen måde åbner op for noget nyt. Selvom det ikke altid er nemt at se lige nu, kan det måske være anderledes i morgen. 😅 . . . Kaninen her er efterhånden en del år gammel, var (muligvis) vores første halloween projekt i @tvillingehaekling 💚 Et oplagt billede til dagens refleksion. . . . . . #hækle #hækleri #hækling #hygge #efterår #kreativ #hobby #yarn #yarnart #inspiration #tanker #spekulation #refleksion #mindfulness #zombiekanin #zombierabbit #amigurumi #crochetamigurumi #crochet #garn #autumn
7 måneder ago
View on Instagram |
6/9
😅 En af de sætninger, jeg nok har startet flest af mine opslag med, må være: “Hvor tiden dog flyver i øjeblikket.” ... Og helt ærligt, den flyver både hurtigt og voldsomt. Jeg kan slet ikke følge med. Der sker en masse på arbejdsfronten. Det samme gælder vores indsamling i @tvillingehaekling, som vi laver sammen med @heidishaeklerier. 😸 I år har vi valgt, at indsamlingen skal gå til Dyrenes Beskyttelse, fordi dyrene ikke selv har en stemme til at ændre deres livssituation. Mange dyr har ikke mulighed for selv at vælge, hvor eller med hvem de vil leve hos. Derfor har vi mennesker et stort ansvar for at sikre, at de bliver behandlet godt og med respekt... Det handler om at tage ansvar for deres helbred, tage dem til dyrlæge, når der er brug for det, tegne forsikringer, træne dem og give dem de bedste vilkår, som vi kan. ☹️💚 Det er også noget, jeg selv tænker meget over... Særligt nu, hvor søde Fenris er blevet over 13 år og har fået grå stær i det ene øje. Desværre betyder det, at han er blevet helt blind på det øje, og vi skal passe endnu mere på ham end før. 🌱 Dyrlægens budskab var klart: Nu går vi ind i en periode, hvor det handler om at nyde hvert eneste øjeblik, vi har sammen. Det gør også, at jeg nogle gange er bange for at kigge ind i buret, fordi jeg frygter den dag, hvor han falder ned fra pinden og tager sit sidste åndedrag alene... Jeg håber inderligt, at når den dag kommer, så sker det i mine hænder. 💚 Jeg ønsker af hele mit hjerte, at der er mange dyr derude, som får lov til at opleve den samme kærlighed, respekt og omsorg, som Fenris har fået... Det har katten, som jeg er blevet inspireret af i hvert fald... Katten, I ser her, er inspireret af min gode venindes kat, Max. Han kommer faktisk fra et internat, og i dag lever han det gode katteliv, som han fortjener med tryghed, kærlighed og fuld af glæder. Eller, glæder kan måske diskuteres, når han slæber døde mus med hjem. 😹 Opskriften er designet af @heidishaeklerier Indsamlingen slutter ved udgangen af september. . . . #hækle #hækling #hæklerier #krea #kreativ #kreativitet #nørkle #garn #crochet #crocheter #crochetamigurumi #amigurumi #cat #crocheted #aarhus #gørenforskel #velgørenhed
@gundross
@gundross
•
Follow
😅 En af de sætninger, jeg nok har startet flest af mine opslag med, må være: “Hvor tiden dog flyver i øjeblikket.” ... Og helt ærligt, den flyver både hurtigt og voldsomt. Jeg kan slet ikke følge med. Der sker en masse på arbejdsfronten. Det samme gælder vores indsamling i @tvillingehaekling, som vi laver sammen med @heidishaeklerier. 😸 I år har vi valgt, at indsamlingen skal gå til Dyrenes Beskyttelse, fordi dyrene ikke selv har en stemme til at ændre deres livssituation. Mange dyr har ikke mulighed for selv at vælge, hvor eller med hvem de vil leve hos. Derfor har vi mennesker et stort ansvar for at sikre, at de bliver behandlet godt og med respekt... Det handler om at tage ansvar for deres helbred, tage dem til dyrlæge, når der er brug for det, tegne forsikringer, træne dem og give dem de bedste vilkår, som vi kan. ☹️💚 Det er også noget, jeg selv tænker meget over... Særligt nu, hvor søde Fenris er blevet over 13 år og har fået grå stær i det ene øje. Desværre betyder det, at han er blevet helt blind på det øje, og vi skal passe endnu mere på ham end før. 🌱 Dyrlægens budskab var klart: Nu går vi ind i en periode, hvor det handler om at nyde hvert eneste øjeblik, vi har sammen. Det gør også, at jeg nogle gange er bange for at kigge ind i buret, fordi jeg frygter den dag, hvor han falder ned fra pinden og tager sit sidste åndedrag alene... Jeg håber inderligt, at når den dag kommer, så sker det i mine hænder. 💚 Jeg ønsker af hele mit hjerte, at der er mange dyr derude, som får lov til at opleve den samme kærlighed, respekt og omsorg, som Fenris har fået... Det har katten, som jeg er blevet inspireret af i hvert fald... Katten, I ser her, er inspireret af min gode venindes kat, Max. Han kommer faktisk fra et internat, og i dag lever han det gode katteliv, som han fortjener med tryghed, kærlighed og fuld af glæder. Eller, glæder kan måske diskuteres, når han slæber døde mus med hjem. 😹 Opskriften er designet af @heidishaeklerier Indsamlingen slutter ved udgangen af september. . . . #hækle #hækling #hæklerier #krea #kreativ #kreativitet #nørkle #garn #crochet #crocheter #crochetamigurumi #amigurumi #cat #crocheted #aarhus #gørenforskel #velgørenhed
8 måneder ago
View on Instagram |
7/9
Hertil morgen vågnede jeg tidligt, før mit vækkeur, og blev liggende et øjeblik og tænkte: "Hvad er det egentlig, der får mig til at stå op om morgenen?" Det kan lyde som et svært spørgsmål, men for mig handler det meget om at finde balancen. Balancen mellem det, jeg holder af i min fritid, mit arbejde og de mennesker, jeg har omkring mig. 🙌🏻 Når der mangler balance ét sted, tager det hurtigt kræfterne fra de andre områder. Til sidst kan man blive drænet, udmattet og i værste fald ende med stress. Derfor er det vigtigt at passe på sig selv. Som en lidt slidt kliché siger: Vi har kun ét liv, og det liv er vores ansvar at tage vare på. Ingen andre kan gøre det for os. Det kræver, at vi mærker efter, hvor vi står, og spørger os selv: Vil jeg virkelig byde mig selv noget, der gør mig ondt? For mig er svaret nej. Jeg har prøvet at lade pligten fylde mere end mit helbred, og selvom det er tre år siden, bærer jeg stadig sporene af det. Når man er pligtopfyldende og får at vide, at man er uduelig, kan verden råbe det modsatte, men ordet vil altid blive hvisket i øret.🥀 Lige nu føler jeg, at jeg passer på mig selv. Jeg har balance der, hvor jeg skal have det. Jeg er glad for mit arbejde og håber, at jeg kan blive, når vikariatet slutter. Jeg har det godt i mine relationer. Og i går oplevede jeg en af mine største succeser med bouldering, hvor jeg overskred flere grænser, og var helt okay med det. Trods blå mærker og øm krop, så er jeg virkelig glad. Jeg er stolt. 🍀 Jeg føler mig i balance. Jeg ved, hvad der får mig til at stå op hver eneste morgen, og jeg mærker glæden som en bobbel i maven. Det, der driver mig, er, når arbejde, relationer og fritid går op i en højere enhed. Det er dér, jeg finder min ikigai, og den vil jeg gerne dele med andre. 💚 @happyhaekling har lavet en hækleopskrift på en koi-karpe, der skal minde os om at finde vores ikigai. Jeg tror, det er sundt at stoppe op en gang imellem og mærke efter, dybt inde i os selv, så vi kan blive klogere på, hvad der egentlig får os til at stå op om morgenen. 🎏 . . . #hækle #hækling #hækleri #hæklet #krea #kreativ #kreativitet #crochet #crocheting #crochetfish #fish #ikigai #mindfulness #koikarpe
@gundross
@gundross
•
Follow
Hertil morgen vågnede jeg tidligt, før mit vækkeur, og blev liggende et øjeblik og tænkte: "Hvad er det egentlig, der får mig til at stå op om morgenen?" Det kan lyde som et svært spørgsmål, men for mig handler det meget om at finde balancen. Balancen mellem det, jeg holder af i min fritid, mit arbejde og de mennesker, jeg har omkring mig. 🙌🏻 Når der mangler balance ét sted, tager det hurtigt kræfterne fra de andre områder. Til sidst kan man blive drænet, udmattet og i værste fald ende med stress. Derfor er det vigtigt at passe på sig selv. Som en lidt slidt kliché siger: Vi har kun ét liv, og det liv er vores ansvar at tage vare på. Ingen andre kan gøre det for os. Det kræver, at vi mærker efter, hvor vi står, og spørger os selv: Vil jeg virkelig byde mig selv noget, der gør mig ondt? For mig er svaret nej. Jeg har prøvet at lade pligten fylde mere end mit helbred, og selvom det er tre år siden, bærer jeg stadig sporene af det. Når man er pligtopfyldende og får at vide, at man er uduelig, kan verden råbe det modsatte, men ordet vil altid blive hvisket i øret.🥀 Lige nu føler jeg, at jeg passer på mig selv. Jeg har balance der, hvor jeg skal have det. Jeg er glad for mit arbejde og håber, at jeg kan blive, når vikariatet slutter. Jeg har det godt i mine relationer. Og i går oplevede jeg en af mine største succeser med bouldering, hvor jeg overskred flere grænser, og var helt okay med det. Trods blå mærker og øm krop, så er jeg virkelig glad. Jeg er stolt. 🍀 Jeg føler mig i balance. Jeg ved, hvad der får mig til at stå op hver eneste morgen, og jeg mærker glæden som en bobbel i maven. Det, der driver mig, er, når arbejde, relationer og fritid går op i en højere enhed. Det er dér, jeg finder min ikigai, og den vil jeg gerne dele med andre. 💚 @happyhaekling har lavet en hækleopskrift på en koi-karpe, der skal minde os om at finde vores ikigai. Jeg tror, det er sundt at stoppe op en gang imellem og mærke efter, dybt inde i os selv, så vi kan blive klogere på, hvad der egentlig får os til at stå op om morgenen. 🎏 . . . #hækle #hækling #hækleri #hæklet #krea #kreativ #kreativitet #crochet #crocheting #crochetfish #fish #ikigai #mindfulness #koikarpe
9 måneder ago
View on Instagram |
8/9
Mens jeg sad på arbejdet, fik jeg en sms: Jeg kunne hente en pakke fra @livet_med_en_haeklenal . Jeg vidste godt, at der ville komme en pakke, for hun havde spurgt efter min adresse, men ikke, hvad jeg kunne forvente. 🤔 Helle er et af de mennesker, der giver virkelig meget af sig selv og har nogle solide værdier. Samtidig er hun typen, der kan lide at drille og altid har en smart bemærkning på læben. Så det kunne være alt fra et billede af en måge til… ja, jeg ved egentlig ikke hvad. 😏 Da jeg hentede pakken, havde den form som en mursten. Min første tanke var: “Er hun virkelig så fræk!” Men @linehojberg havde selv fået sin og fortalte, at jeg godt kunne glæde mig. 🌱 Jeg er normalt ikke særlig god til gaver, men i dag føles det faktisk helt okay. Den her gave er givet, fordi den symboliserer en indsats, som Line og jeg lægger år efter år. Jeg er oprigtigt glad og taknemmelig, for @tvillingehaekling betyder rigtig meget for mig, og samarbejdet med Line gør også. 💚 Der er mange måder at vise sin taknemmelighed på. Mange måder at vise, at man værdsætter andre mennesker. Jeg vil gerne bruge lejligheden til at sige, at jeg er så taknemmelig, for de rosende beskeder, som Line og jeg modtager, for kommentarerne på Facebook og Instagram, for jeres hyldest på stories og alle de måder, hvorpå I viser, at I virkelig værdsætter vores indsats. Kæmpe tak! 💚💙 Det, der driver mig, er, når folk oprigtigt har lyst til at være en del af tvillingehækling. Fællesnævneren for alle, der roser os, er engagement. I holder mig kørende, og I gør, at jeg måned efter måned, trods nyt arbejde, stadig organiserer, koordinerer og faciliterer tvillingehækling sammen med Line. I minder mig (eller os) om, hvorfor det er vigtigt at vi holder vores fællesskab aktivt. Tak til jer alle sammen. 💚💙 Kan jeg godt skrive, at jeg "elsker" jer, uden at det lyder for voldsomt? 😂 I så fald. Jeg elsker jer alle sammen! ... Det var nok kærlighed for i dag. . . . #hækling #hækle #hæklet #garn #garninspiration #gave #tankendertæller #krea #kreativ #kreativitet #fællesskab #venskab #taknemmelighed #hjertevarm
@gundross
@gundross
•
Follow
Mens jeg sad på arbejdet, fik jeg en sms: Jeg kunne hente en pakke fra @livet_med_en_haeklenal . Jeg vidste godt, at der ville komme en pakke, for hun havde spurgt efter min adresse, men ikke, hvad jeg kunne forvente. 🤔 Helle er et af de mennesker, der giver virkelig meget af sig selv og har nogle solide værdier. Samtidig er hun typen, der kan lide at drille og altid har en smart bemærkning på læben. Så det kunne være alt fra et billede af en måge til… ja, jeg ved egentlig ikke hvad. 😏 Da jeg hentede pakken, havde den form som en mursten. Min første tanke var: “Er hun virkelig så fræk!” Men @linehojberg havde selv fået sin og fortalte, at jeg godt kunne glæde mig. 🌱 Jeg er normalt ikke særlig god til gaver, men i dag føles det faktisk helt okay. Den her gave er givet, fordi den symboliserer en indsats, som Line og jeg lægger år efter år. Jeg er oprigtigt glad og taknemmelig, for @tvillingehaekling betyder rigtig meget for mig, og samarbejdet med Line gør også. 💚 Der er mange måder at vise sin taknemmelighed på. Mange måder at vise, at man værdsætter andre mennesker. Jeg vil gerne bruge lejligheden til at sige, at jeg er så taknemmelig, for de rosende beskeder, som Line og jeg modtager, for kommentarerne på Facebook og Instagram, for jeres hyldest på stories og alle de måder, hvorpå I viser, at I virkelig værdsætter vores indsats. Kæmpe tak! 💚💙 Det, der driver mig, er, når folk oprigtigt har lyst til at være en del af tvillingehækling. Fællesnævneren for alle, der roser os, er engagement. I holder mig kørende, og I gør, at jeg måned efter måned, trods nyt arbejde, stadig organiserer, koordinerer og faciliterer tvillingehækling sammen med Line. I minder mig (eller os) om, hvorfor det er vigtigt at vi holder vores fællesskab aktivt. Tak til jer alle sammen. 💚💙 Kan jeg godt skrive, at jeg "elsker" jer, uden at det lyder for voldsomt? 😂 I så fald. Jeg elsker jer alle sammen! ... Det var nok kærlighed for i dag. . . . #hækling #hækle #hæklet #garn #garninspiration #gave #tankendertæller #krea #kreativ #kreativitet #fællesskab #venskab #taknemmelighed #hjertevarm
9 måneder ago
View on Instagram |
9/9

Skaberkraft

Blomster lærer os, at skønhed kommer i alle former og farver, og at det kræver både tid og omsorg at få noget til at blomstre. Kreativitet er som en have – den vokser, når vi nærer den med kærlighed og tålmodighed.

Seneste indlæg

  • Tufting for første gang (Krea-workshop)
  • Boganmeldelse: Crochet Donut Buddies
  • De sødetse hæklede donuts
  • Tillid og markedsføringsloven
  • Tanker om testhækling
  • AI hæklebilleder er kommet for at blive

Tags

AI Amigurumi Babylegetøj Boganmeldelse Bomuldsgarn Donuts Garnrester Hæklerier Hækling KunstigIntelligens lovgivning markedsføring Ophavsret reklame skjult reklame snydt Testhækling

Kategorier

  • AI og håndarbejde
  • Amiguruimi
  • Boganmeldelser på hæklebøger
  • Hæklerier
  • Ophavsret og markedsføring
  • Personlige emner og tanker
  • Testhækling

Gundross

  • I dag fik jeg et råd af en kollega, mens vi stod ved kaffemaskinen: “Sænk dine skuldre. Du skal ikke bevise noget længere.” Det er egentlig en enkel sætning, men nogle gange er det de mest enkle ord, der rammer noget, man måske har båret rundt på i noget tid uden helt at få sat ord på det. For hvor ofte går vi egentlig rundt med følelsen af, at vi stadig skal bevise noget, at vi skal være lidt mere rigtige, lidt mere sikre, lidt mere afklarede, før vi giver os selv lov til bare at være i det, der er. 🤔 Jeg tror, mange af os indimellem kommer til at leve livet lidt som tilskuere til vores eget liv. Ikke fordi vi ønsker det, men fordi vi venter. Vi venter på det rigtige øjeblik, det rigtige tidspunkt, på klarhed, på mod, på at noget udenfor os selv på en eller anden måde giver os grønt lys til at tage det næste skridt. 🫤 Og der er faktisk ikke noget forkert i at være tilskuer i perioder. Nogle gange er det der, vi har brug for at være. Der hvor vi mærker efter, ser tingene lidt an og forsøger at forstå, hvad der egentlig er vigtigt for os. Livet er ikke et konstant fremadstormende projekt, og der er ingen skam i at have brug for pauser, afstand eller refleksion. 🌱 Men på et tidspunkt kan man også begynde at stille sig selv et andet spørgsmål: "Hvor længe ønsker jeg egentlig at blive siddende på sidelinjen i mit eget liv?" Ikke som en bebrejdelse, men mere som en slags påmindelse om, at livet indimellem er for kort til at stå i venteposition i alt for lang tid. At der også findes et tidspunkt, hvor man må begynde at vælge sig selv lidt mere til, ikke fordi man har alle svarene, men fordi man godt ved, at man ikke får dem ved bare at blive stående det samme sted. 🍀 Måske handler det slet ikke om store beslutninger eller dramatiske forandringer. Måske begynder det i noget meget mindre og mere stille; i ærligheden over for sig selv, i modet til at mærke efter og i villigheden til at tage små skridt i en retning, der på sigt bliver det rigtige. 💚
  • I dag er det søndag den 1. marts. Solen skinner her i Aarhus, og blomsterne, jeg fik i fredags, står stadig på spisebordet og er helt uimodståeligt smukke. Jeg kan ikke lade være med at kigge på dem og tænke på, hvor mange mennesker der gik sammen om at stimulere min hjerne på den mest fantastiske måde. Så mange små symbolikker. Så mange referencer. Så mange lag og tolkninger. Det er lige mig! 😅 Alle, der kender mig, ved, at jeg elsker at lege med refleksioner og underbevidsthed. Jeg elsker, når der er en mening bag det hele. Fra blomsten med den krøllede gren og tidslerne, til The Office-referencer og strygemærkerne på min kommende KISS-projekttaske (ja, det er det, jeg har døbt den). Og midt i det hele har jeg fået associationer til, at jeg i morgen har “første skoledag”. 🤣 Der har været virkelig mange følelser i spil den seneste tid. Men i dag… i dag er første dag, hvor jeg vågner og føler mig fuldstændig frisk og “veludviklet”, som en tidligere kollega ville have sagt (det er måske lidt internt). Jeg kan trække vejret helt ned i maven igen. Mine øjne føles klare. Jeg er blevet nulstillet... Jeg kan mærke mig selv. 🌱 LinkedIn-titlen er ændret. Arbejdspladsen er opdateret. Facebook er fulgt trop. Teksterne mangler lige at blive rettet til, men det haster ikke. Et kapitel er lukket, forhåbentlig det kapitel, hvor Karina jagtede en fastansættelse. Nu skal Rasmus og jeg endelig ud af standby. Nu kan vi begynde at gøre drømme til virkelighed. Drømme om at pakke et liv ned i flyttekasser og om på sigt at finde det hjem, der skal være vores hjem. 💚 Lige nu... Vil jeg fortsætte med at hækle i ståltråd og lacegarn. En vintergæk venter på at blive til. Og i dag… er en virkelig god dag at gøre det i. 😂 Nå ja, I skal da heller ikke snydes for, at en kollega modtog en fucktus. Er den ikke lidt sød? 😏
  • I januar begyndte jeg at hækle en elefant, der balancerer på en bold, til den nye sæson af @Tvillingehaekling. For mig blev den et symbol på, hvordan jeg ser 2026: et år, hvor balance bliver nødvendigt og ikke altid let. 🌱 Efter flere år med korte ansættelser, siden 2020, har jeg endelig fået mig en fast stilling, med start til marts. Hold da kæft... Beslutningen var både svær, hård og tung, og måske vil jeg en dag fortælle lidt mere om den, da det kostede lidt på følelserne... Men indtil videre, føler jeg, at det kan blive slut med at skulle bevise noget, både over for mig selv og andre. Jeg har givet alt, prøvet at gøre mig umage og uundværlig, og ofte har det kostet mere, end jeg har haft at give... Men... Nu begynder der endelig at komme en lille smule ro på, håber jeg. Det er en vild start på 2026. 💚🎈🥳 Alligevel ved jeg, at 2026 ikke bliver let. Jeg kommer til at blive konfronteret med følelser og valg, som ikke lader sig ignorere. Et år, hvor jeg skal acceptere, at nogle ting er ude af mine hænder, og hvor jeg må lære at finde min egen balance midt i det uforudsigelige. Livet byder ikke altid på store sejre, men måske handler det om at blive stående, selv når bolden under fødderne gynger, og finde mening i de små øjeblikke, hvor alt synes muligt og alligevel sårbart på en gang. I hvert fald, så blev elefanten lidt er symbol på det. 😅 🍋 Se @cha.platz der kom en citron... En kæmpe citron! 😎 Jeg havde ikke lige en rød til jordbær, så jeg kopierede dig bare.
  • Jeg har været meget længe undervejs med mine hækleprojekter. Altså, sådan “vi-taler-ikke-om-hvor-længe”-længe. Men nu! Nu har jeg lovet mig selv, at 2026 bliver året, hvor jeg lige tager mig lidt sammen... Eller i hvert fald prøver. 😅 Jeg lovede jo også engang, at der ville komme masser af boganmeldelser… og jeg måtte så erkende, at jeg havde lovet liiiidt for meget. HA! Måske laver jeg præcis den samme fejl igen. Men... Denne gang har jeg 11 hele måneder til at nå målet. Det tæller, ik'? Men, jeg er næsten færdig med to bokse og tre bøger! 😎 Denne stabeltårnsdino er et projekt fra hæklebogen “Hæklet aktivitetslegetøj”, som jeg købte dengang jeg var videnskabelig assistent på Aarhus Universitet. Jeg kan simpelthen ikke stå for alle projekterne i den bog, de råber nærmest “lav mig, lav mig!” hver gang jeg åbner den. De er så fine! Jeg er allerede ret stor fan. 😍 Jeg begyndte egentlig også på sansebogen fra samme bog… men må indrømme, at den krævede lidt mere arbejde end jeg lige havde regnet med. Her var jeg en smule for ambitiøs... Så, den ligger i øjeblikket og marinerer i skammekrogen (som min kollega ville have sagt!) og venter på en fremtidig version af mig med mere tålmodighed. Den skal nok blive færdig... En dag. 😂 Men! Nu fik jeg samlet stabeltårnet. Og det føles virkelig godt i maven. 💚
  • Min afslutning på 2025 blev noget helt andet, end jeg havde forestillet mig. Jeg gik ind i december med en klar indre plan: ro, fordybelse, Dostojevskij på natbordet, hækleprojekter gjort færdige og en stille omsorg for alt det, jeg længe havde skubbet foran mig. Jeg troede, jeg skulle lande. I stedet blev jeg konfronteret med, hvor lidt jeg egentlig havde lyttet til mig selv, eller hvor døv jeg faktisk er. 😬 Jeg fandt ud af, at det, jeg havde affejet som spændingshovedpine, i virkeligheden var en nerveskade i nakken. Kroppen bad om ro, ikke som et forslag, men som et krav. Samtidig mistede vi et familiemedlem i ferien. Det åbnede for en række uundgåelige spørgsmål om min egen måde at være i verden på: Hvad bruger jeg min tid på? Hvordan lever jeg egentlig mit liv? 🤔 Midt i det hele mærkede jeg også, hvor meget endnu en tidsbegrænset ansættelse slider. Den konstante "midlertidighed" (hvis det overhovedet er et ord) sætter spor, også selvom jeg forsøger at være stærk og fleksibel. Når jeg ser de tre ting samlet, kroppen, egen refleksion og arbejdslivet, bliver det svært at ignorere det spørgsmål, der presser sig på: Passer jeg overhovedet godt nok på mig selv? 🥺 Juleaften dukkede endnu en velkendt skygge op. En af de der besættende tanker, hvor tvivlen overtager alt. Jeg vidste godt, rationelt set, at jeg havde slukket ovnen. Alligevel brugte jeg dagen på katastrofetanker: at Fenris ville dø, at andre mennesker ville miste deres hjem på grund af mig, at forsikringen ikke ville dække. Det var som om mit eget hoved spærrede mig inde. Og netop dér gik det op for mig, hvor urimeligt det er, at jeg udsætter mig selv for det. At jeg begrænser mit liv på den måde. 😅 Jeg fik ikke læst. Jeg fik ikke slappet af. Jeg kom ikke ned i gear. Jeg er stadig kampklar, som om faren lurer lige rundt om hjørnet. Jeg nåede ikke det, jeg havde håbet. Jeg prioriterede ikke mig selv... Men måske ligger der netop her et vigtigt pejlemærke. Ikke som en dom over alt det, jeg ikke gjorde, men som en mulighed til at begynde at tage mig selv, både krop, sind og liv, mere alvorligt fremadrettet... Men kan jeg overhovedet det i sidste ende? Jeg prøver igen i 2026, så evaluerer vi. 😂💚
  • Efteråret er kommet, og det er uden tvivl en af de smukkeste årstider. Det er en tid, der vækker mange følelser og sætter gang i både store og små refleksioner, ja, nogle gange endda deciderede grublerier. Hver gang træerne begynder at skifte farve, bliver jeg dybt fascineret af alle nuancerne, men samtidig mærker jeg en særlig melankoli.🍃 Denne melankoli får mig til at tænke over livet i sin helhed. Efteråret bringer tanker om mørkere tider og begyndende afslutninger. Det handler om at give slip og acceptere, at alting har en ende. Men, samtidig minder det mig også om, at der altid ligger nye begyndelser, forandringer og udvikling lige om hjørnet. Det er en sart balance mellem at være vidne til afslutningen og samtidig opleve spiren af noget nyt. 🌱 I øjeblikket mærker jeg, at mine refleksioner er hyppigere. Der er sæson for tankemylder. Min notesbog er fundet frem, og som altid er jeg nysgerrig på de følelser og tanker, der fylder hos mig. Hvad kommer de af? Hvad vil de gerne fortælle 🤔 Men midt i disse tanker banker impostor-syndromet på, som en uvelkommen gæst. Det vækker en sårbarhed, der ryster mig indeni. Når jeg bevæger mig ud på ukendt grund, mærker jeg et stærkt behov for at forstå alle relationer, dynamikker og kompetencer omkring mig. 🤷🏼 Måske er det netop i den her sårbarhed, når både det fine efterår og tvivlen rammer samtidigt, at livet føles allermest ægte. At forsøge at rumme usikkerheden uden at vende ryggen til den, og samtidig finde en form for ro i tanken om, at forandring altid er på vej. Efteråret minder mig om, at selv når det er stille og mørkt, er der en særlig charme i det. At hvert farveskift også er et farvel, som på sin egen måde åbner op for noget nyt. Selvom det ikke altid er nemt at se lige nu, kan det måske være anderledes i morgen. 😅 . . . Kaninen her er efterhånden en del år gammel, var (muligvis) vores første halloween projekt i @tvillingehaekling 💚 Et oplagt billede til dagens refleksion. . . . . . #hækle #hækleri #hækling #hygge #efterår #kreativ #hobby #yarn #yarnart #inspiration #tanker #spekulation #refleksion #mindfulness #zombiekanin #zombierabbit #amigurumi #crochetamigurumi #crochet #garn #autumn
  • 😅 En af de sætninger, jeg nok har startet flest af mine opslag med, må være: “Hvor tiden dog flyver i øjeblikket.” ... Og helt ærligt, den flyver både hurtigt og voldsomt. Jeg kan slet ikke følge med. Der sker en masse på arbejdsfronten. Det samme gælder vores indsamling i @tvillingehaekling, som vi laver sammen med @heidishaeklerier. 😸 I år har vi valgt, at indsamlingen skal gå til Dyrenes Beskyttelse, fordi dyrene ikke selv har en stemme til at ændre deres livssituation. Mange dyr har ikke mulighed for selv at vælge, hvor eller med hvem de vil leve hos. Derfor har vi mennesker et stort ansvar for at sikre, at de bliver behandlet godt og med respekt... Det handler om at tage ansvar for deres helbred, tage dem til dyrlæge, når der er brug for det, tegne forsikringer, træne dem og give dem de bedste vilkår, som vi kan. ☹️💚 Det er også noget, jeg selv tænker meget over... Særligt nu, hvor søde Fenris er blevet over 13 år og har fået grå stær i det ene øje. Desværre betyder det, at han er blevet helt blind på det øje, og vi skal passe endnu mere på ham end før. 🌱 Dyrlægens budskab var klart: Nu går vi ind i en periode, hvor det handler om at nyde hvert eneste øjeblik, vi har sammen. Det gør også, at jeg nogle gange er bange for at kigge ind i buret, fordi jeg frygter den dag, hvor han falder ned fra pinden og tager sit sidste åndedrag alene... Jeg håber inderligt, at når den dag kommer, så sker det i mine hænder. 💚 Jeg ønsker af hele mit hjerte, at der er mange dyr derude, som får lov til at opleve den samme kærlighed, respekt og omsorg, som Fenris har fået... Det har katten, som jeg er blevet inspireret af i hvert fald... Katten, I ser her, er inspireret af min gode venindes kat, Max. Han kommer faktisk fra et internat, og i dag lever han det gode katteliv, som han fortjener med tryghed, kærlighed og fuld af glæder. Eller, glæder kan måske diskuteres, når han slæber døde mus med hjem. 😹 Opskriften er designet af @heidishaeklerier Indsamlingen slutter ved udgangen af september. . . . #hækle #hækling #hæklerier #krea #kreativ #kreativitet #nørkle #garn #crochet #crocheter #crochetamigurumi #amigurumi #cat #crocheted #aarhus #gørenforskel #velgørenhed
  • Hertil morgen vågnede jeg tidligt, før mit vækkeur, og blev liggende et øjeblik og tænkte: "Hvad er det egentlig, der får mig til at stå op om morgenen?" Det kan lyde som et svært spørgsmål, men for mig handler det meget om at finde balancen. Balancen mellem det, jeg holder af i min fritid, mit arbejde og de mennesker, jeg har omkring mig. 🙌🏻 Når der mangler balance ét sted, tager det hurtigt kræfterne fra de andre områder. Til sidst kan man blive drænet, udmattet og i værste fald ende med stress. Derfor er det vigtigt at passe på sig selv. Som en lidt slidt kliché siger: Vi har kun ét liv, og det liv er vores ansvar at tage vare på. Ingen andre kan gøre det for os. Det kræver, at vi mærker efter, hvor vi står, og spørger os selv: Vil jeg virkelig byde mig selv noget, der gør mig ondt? For mig er svaret nej. Jeg har prøvet at lade pligten fylde mere end mit helbred, og selvom det er tre år siden, bærer jeg stadig sporene af det. Når man er pligtopfyldende og får at vide, at man er uduelig, kan verden råbe det modsatte, men ordet vil altid blive hvisket i øret.🥀 Lige nu føler jeg, at jeg passer på mig selv. Jeg har balance der, hvor jeg skal have det. Jeg er glad for mit arbejde og håber, at jeg kan blive, når vikariatet slutter. Jeg har det godt i mine relationer. Og i går oplevede jeg en af mine største succeser med bouldering, hvor jeg overskred flere grænser, og var helt okay med det. Trods blå mærker og øm krop, så er jeg virkelig glad. Jeg er stolt. 🍀 Jeg føler mig i balance. Jeg ved, hvad der får mig til at stå op hver eneste morgen, og jeg mærker glæden som en bobbel i maven. Det, der driver mig, er, når arbejde, relationer og fritid går op i en højere enhed. Det er dér, jeg finder min ikigai, og den vil jeg gerne dele med andre. 💚 @happyhaekling har lavet en hækleopskrift på en koi-karpe, der skal minde os om at finde vores ikigai. Jeg tror, det er sundt at stoppe op en gang imellem og mærke efter, dybt inde i os selv, så vi kan blive klogere på, hvad der egentlig får os til at stå op om morgenen. 🎏 . . . #hækle #hækling #hækleri #hæklet #krea #kreativ #kreativitet #crochet #crocheting #crochetfish #fish #ikigai #mindfulness #koikarpe
  • Mens jeg sad på arbejdet, fik jeg en sms: Jeg kunne hente en pakke fra @livet_med_en_haeklenal . Jeg vidste godt, at der ville komme en pakke, for hun havde spurgt efter min adresse, men ikke, hvad jeg kunne forvente. 🤔 Helle er et af de mennesker, der giver virkelig meget af sig selv og har nogle solide værdier. Samtidig er hun typen, der kan lide at drille og altid har en smart bemærkning på læben. Så det kunne være alt fra et billede af en måge til… ja, jeg ved egentlig ikke hvad. 😏 Da jeg hentede pakken, havde den form som en mursten. Min første tanke var: “Er hun virkelig så fræk!” Men @linehojberg havde selv fået sin og fortalte, at jeg godt kunne glæde mig. 🌱 Jeg er normalt ikke særlig god til gaver, men i dag føles det faktisk helt okay. Den her gave er givet, fordi den symboliserer en indsats, som Line og jeg lægger år efter år. Jeg er oprigtigt glad og taknemmelig, for @tvillingehaekling betyder rigtig meget for mig, og samarbejdet med Line gør også. 💚 Der er mange måder at vise sin taknemmelighed på. Mange måder at vise, at man værdsætter andre mennesker. Jeg vil gerne bruge lejligheden til at sige, at jeg er så taknemmelig, for de rosende beskeder, som Line og jeg modtager, for kommentarerne på Facebook og Instagram, for jeres hyldest på stories og alle de måder, hvorpå I viser, at I virkelig værdsætter vores indsats. Kæmpe tak! 💚💙 Det, der driver mig, er, når folk oprigtigt har lyst til at være en del af tvillingehækling. Fællesnævneren for alle, der roser os, er engagement. I holder mig kørende, og I gør, at jeg måned efter måned, trods nyt arbejde, stadig organiserer, koordinerer og faciliterer tvillingehækling sammen med Line. I minder mig (eller os) om, hvorfor det er vigtigt at vi holder vores fællesskab aktivt. Tak til jer alle sammen. 💚💙 Kan jeg godt skrive, at jeg "elsker" jer, uden at det lyder for voldsomt? 😂 I så fald. Jeg elsker jer alle sammen! ... Det var nok kærlighed for i dag. . . . #hækling #hækle #hæklet #garn #garninspiration #gave #tankendertæller #krea #kreativ #kreativitet #fællesskab #venskab #taknemmelighed #hjertevarm
I dag fik jeg et råd af en kollega, mens vi stod ved kaffemaskinen: “Sænk dine skuldre. Du skal ikke bevise noget længere.” Det er egentlig en enkel sætning, men nogle gange er det de mest enkle ord, der rammer noget, man måske har båret rundt på i noget tid uden helt at få sat ord på det. For hvor ofte går vi egentlig rundt med følelsen af, at vi stadig skal bevise noget, at vi skal være lidt mere rigtige, lidt mere sikre, lidt mere afklarede, før vi giver os selv lov til bare at være i det, der er. 🤔 Jeg tror, mange af os indimellem kommer til at leve livet lidt som tilskuere til vores eget liv. Ikke fordi vi ønsker det, men fordi vi venter. Vi venter på det rigtige øjeblik, det rigtige tidspunkt, på klarhed, på mod, på at noget udenfor os selv på en eller anden måde giver os grønt lys til at tage det næste skridt. 🫤 Og der er faktisk ikke noget forkert i at være tilskuer i perioder. Nogle gange er det der, vi har brug for at være. Der hvor vi mærker efter, ser tingene lidt an og forsøger at forstå, hvad der egentlig er vigtigt for os. Livet er ikke et konstant fremadstormende projekt, og der er ingen skam i at have brug for pauser, afstand eller refleksion. 🌱 Men på et tidspunkt kan man også begynde at stille sig selv et andet spørgsmål: "Hvor længe ønsker jeg egentlig at blive siddende på sidelinjen i mit eget liv?" Ikke som en bebrejdelse, men mere som en slags påmindelse om, at livet indimellem er for kort til at stå i venteposition i alt for lang tid. At der også findes et tidspunkt, hvor man må begynde at vælge sig selv lidt mere til, ikke fordi man har alle svarene, men fordi man godt ved, at man ikke får dem ved bare at blive stående det samme sted. 🍀 Måske handler det slet ikke om store beslutninger eller dramatiske forandringer. Måske begynder det i noget meget mindre og mere stille; i ærligheden over for sig selv, i modet til at mærke efter og i villigheden til at tage små skridt i en retning, der på sigt bliver det rigtige. 💚
@gundross
@gundross
•
Follow
I dag fik jeg et råd af en kollega, mens vi stod ved kaffemaskinen: “Sænk dine skuldre. Du skal ikke bevise noget længere.” Det er egentlig en enkel sætning, men nogle gange er det de mest enkle ord, der rammer noget, man måske har båret rundt på i noget tid uden helt at få sat ord på det. For hvor ofte går vi egentlig rundt med følelsen af, at vi stadig skal bevise noget, at vi skal være lidt mere rigtige, lidt mere sikre, lidt mere afklarede, før vi giver os selv lov til bare at være i det, der er. 🤔 Jeg tror, mange af os indimellem kommer til at leve livet lidt som tilskuere til vores eget liv. Ikke fordi vi ønsker det, men fordi vi venter. Vi venter på det rigtige øjeblik, det rigtige tidspunkt, på klarhed, på mod, på at noget udenfor os selv på en eller anden måde giver os grønt lys til at tage det næste skridt. 🫤 Og der er faktisk ikke noget forkert i at være tilskuer i perioder. Nogle gange er det der, vi har brug for at være. Der hvor vi mærker efter, ser tingene lidt an og forsøger at forstå, hvad der egentlig er vigtigt for os. Livet er ikke et konstant fremadstormende projekt, og der er ingen skam i at have brug for pauser, afstand eller refleksion. 🌱 Men på et tidspunkt kan man også begynde at stille sig selv et andet spørgsmål: "Hvor længe ønsker jeg egentlig at blive siddende på sidelinjen i mit eget liv?" Ikke som en bebrejdelse, men mere som en slags påmindelse om, at livet indimellem er for kort til at stå i venteposition i alt for lang tid. At der også findes et tidspunkt, hvor man må begynde at vælge sig selv lidt mere til, ikke fordi man har alle svarene, men fordi man godt ved, at man ikke får dem ved bare at blive stående det samme sted. 🍀 Måske handler det slet ikke om store beslutninger eller dramatiske forandringer. Måske begynder det i noget meget mindre og mere stille; i ærligheden over for sig selv, i modet til at mærke efter og i villigheden til at tage små skridt i en retning, der på sigt bliver det rigtige. 💚
2 måneder ago
View on Instagram |
1/9
I dag er det søndag den 1. marts. Solen skinner her i Aarhus, og blomsterne, jeg fik i fredags, står stadig på spisebordet og er helt uimodståeligt smukke. Jeg kan ikke lade være med at kigge på dem og tænke på, hvor mange mennesker der gik sammen om at stimulere min hjerne på den mest fantastiske måde. Så mange små symbolikker. Så mange referencer. Så mange lag og tolkninger. Det er lige mig! 😅 Alle, der kender mig, ved, at jeg elsker at lege med refleksioner og underbevidsthed. Jeg elsker, når der er en mening bag det hele. Fra blomsten med den krøllede gren og tidslerne, til The Office-referencer og strygemærkerne på min kommende KISS-projekttaske (ja, det er det, jeg har døbt den). Og midt i det hele har jeg fået associationer til, at jeg i morgen har “første skoledag”. 🤣 Der har været virkelig mange følelser i spil den seneste tid. Men i dag… i dag er første dag, hvor jeg vågner og føler mig fuldstændig frisk og “veludviklet”, som en tidligere kollega ville have sagt (det er måske lidt internt). Jeg kan trække vejret helt ned i maven igen. Mine øjne føles klare. Jeg er blevet nulstillet... Jeg kan mærke mig selv. 🌱 LinkedIn-titlen er ændret. Arbejdspladsen er opdateret. Facebook er fulgt trop. Teksterne mangler lige at blive rettet til, men det haster ikke. Et kapitel er lukket, forhåbentlig det kapitel, hvor Karina jagtede en fastansættelse. Nu skal Rasmus og jeg endelig ud af standby. Nu kan vi begynde at gøre drømme til virkelighed. Drømme om at pakke et liv ned i flyttekasser og om på sigt at finde det hjem, der skal være vores hjem. 💚 Lige nu... Vil jeg fortsætte med at hækle i ståltråd og lacegarn. En vintergæk venter på at blive til. Og i dag… er en virkelig god dag at gøre det i. 😂 Nå ja, I skal da heller ikke snydes for, at en kollega modtog en fucktus. Er den ikke lidt sød? 😏
@gundross
@gundross
•
Follow
I dag er det søndag den 1. marts. Solen skinner her i Aarhus, og blomsterne, jeg fik i fredags, står stadig på spisebordet og er helt uimodståeligt smukke. Jeg kan ikke lade være med at kigge på dem og tænke på, hvor mange mennesker der gik sammen om at stimulere min hjerne på den mest fantastiske måde. Så mange små symbolikker. Så mange referencer. Så mange lag og tolkninger. Det er lige mig! 😅 Alle, der kender mig, ved, at jeg elsker at lege med refleksioner og underbevidsthed. Jeg elsker, når der er en mening bag det hele. Fra blomsten med den krøllede gren og tidslerne, til The Office-referencer og strygemærkerne på min kommende KISS-projekttaske (ja, det er det, jeg har døbt den). Og midt i det hele har jeg fået associationer til, at jeg i morgen har “første skoledag”. 🤣 Der har været virkelig mange følelser i spil den seneste tid. Men i dag… i dag er første dag, hvor jeg vågner og føler mig fuldstændig frisk og “veludviklet”, som en tidligere kollega ville have sagt (det er måske lidt internt). Jeg kan trække vejret helt ned i maven igen. Mine øjne føles klare. Jeg er blevet nulstillet... Jeg kan mærke mig selv. 🌱 LinkedIn-titlen er ændret. Arbejdspladsen er opdateret. Facebook er fulgt trop. Teksterne mangler lige at blive rettet til, men det haster ikke. Et kapitel er lukket, forhåbentlig det kapitel, hvor Karina jagtede en fastansættelse. Nu skal Rasmus og jeg endelig ud af standby. Nu kan vi begynde at gøre drømme til virkelighed. Drømme om at pakke et liv ned i flyttekasser og om på sigt at finde det hjem, der skal være vores hjem. 💚 Lige nu... Vil jeg fortsætte med at hækle i ståltråd og lacegarn. En vintergæk venter på at blive til. Og i dag… er en virkelig god dag at gøre det i. 😂 Nå ja, I skal da heller ikke snydes for, at en kollega modtog en fucktus. Er den ikke lidt sød? 😏
2 måneder ago
View on Instagram |
2/9
I januar begyndte jeg at hækle en elefant, der balancerer på en bold, til den nye sæson af @Tvillingehaekling. For mig blev den et symbol på, hvordan jeg ser 2026: et år, hvor balance bliver nødvendigt og ikke altid let. 🌱 Efter flere år med korte ansættelser, siden 2020, har jeg endelig fået mig en fast stilling, med start til marts. Hold da kæft... Beslutningen var både svær, hård og tung, og måske vil jeg en dag fortælle lidt mere om den, da det kostede lidt på følelserne... Men indtil videre, føler jeg, at det kan blive slut med at skulle bevise noget, både over for mig selv og andre. Jeg har givet alt, prøvet at gøre mig umage og uundværlig, og ofte har det kostet mere, end jeg har haft at give... Men... Nu begynder der endelig at komme en lille smule ro på, håber jeg. Det er en vild start på 2026. 💚🎈🥳 Alligevel ved jeg, at 2026 ikke bliver let. Jeg kommer til at blive konfronteret med følelser og valg, som ikke lader sig ignorere. Et år, hvor jeg skal acceptere, at nogle ting er ude af mine hænder, og hvor jeg må lære at finde min egen balance midt i det uforudsigelige. Livet byder ikke altid på store sejre, men måske handler det om at blive stående, selv når bolden under fødderne gynger, og finde mening i de små øjeblikke, hvor alt synes muligt og alligevel sårbart på en gang. I hvert fald, så blev elefanten lidt er symbol på det. 😅 🍋 Se @cha.platz der kom en citron... En kæmpe citron! 😎 Jeg havde ikke lige en rød til jordbær, så jeg kopierede dig bare.
@gundross
@gundross
•
Follow
I januar begyndte jeg at hækle en elefant, der balancerer på en bold, til den nye sæson af @Tvillingehaekling. For mig blev den et symbol på, hvordan jeg ser 2026: et år, hvor balance bliver nødvendigt og ikke altid let. 🌱 Efter flere år med korte ansættelser, siden 2020, har jeg endelig fået mig en fast stilling, med start til marts. Hold da kæft... Beslutningen var både svær, hård og tung, og måske vil jeg en dag fortælle lidt mere om den, da det kostede lidt på følelserne... Men indtil videre, føler jeg, at det kan blive slut med at skulle bevise noget, både over for mig selv og andre. Jeg har givet alt, prøvet at gøre mig umage og uundværlig, og ofte har det kostet mere, end jeg har haft at give... Men... Nu begynder der endelig at komme en lille smule ro på, håber jeg. Det er en vild start på 2026. 💚🎈🥳 Alligevel ved jeg, at 2026 ikke bliver let. Jeg kommer til at blive konfronteret med følelser og valg, som ikke lader sig ignorere. Et år, hvor jeg skal acceptere, at nogle ting er ude af mine hænder, og hvor jeg må lære at finde min egen balance midt i det uforudsigelige. Livet byder ikke altid på store sejre, men måske handler det om at blive stående, selv når bolden under fødderne gynger, og finde mening i de små øjeblikke, hvor alt synes muligt og alligevel sårbart på en gang. I hvert fald, så blev elefanten lidt er symbol på det. 😅 🍋 Se @cha.platz der kom en citron... En kæmpe citron! 😎 Jeg havde ikke lige en rød til jordbær, så jeg kopierede dig bare.
3 måneder ago
View on Instagram |
3/9
Jeg har været meget længe undervejs med mine hækleprojekter. Altså, sådan “vi-taler-ikke-om-hvor-længe”-længe. Men nu! Nu har jeg lovet mig selv, at 2026 bliver året, hvor jeg lige tager mig lidt sammen... Eller i hvert fald prøver. 😅 Jeg lovede jo også engang, at der ville komme masser af boganmeldelser… og jeg måtte så erkende, at jeg havde lovet liiiidt for meget. HA! Måske laver jeg præcis den samme fejl igen. Men... Denne gang har jeg 11 hele måneder til at nå målet. Det tæller, ik'? Men, jeg er næsten færdig med to bokse og tre bøger! 😎 Denne stabeltårnsdino er et projekt fra hæklebogen “Hæklet aktivitetslegetøj”, som jeg købte dengang jeg var videnskabelig assistent på Aarhus Universitet. Jeg kan simpelthen ikke stå for alle projekterne i den bog, de råber nærmest “lav mig, lav mig!” hver gang jeg åbner den. De er så fine! Jeg er allerede ret stor fan. 😍 Jeg begyndte egentlig også på sansebogen fra samme bog… men må indrømme, at den krævede lidt mere arbejde end jeg lige havde regnet med. Her var jeg en smule for ambitiøs... Så, den ligger i øjeblikket og marinerer i skammekrogen (som min kollega ville have sagt!) og venter på en fremtidig version af mig med mere tålmodighed. Den skal nok blive færdig... En dag. 😂 Men! Nu fik jeg samlet stabeltårnet. Og det føles virkelig godt i maven. 💚
@gundross
@gundross
•
Follow
Jeg har været meget længe undervejs med mine hækleprojekter. Altså, sådan “vi-taler-ikke-om-hvor-længe”-længe. Men nu! Nu har jeg lovet mig selv, at 2026 bliver året, hvor jeg lige tager mig lidt sammen... Eller i hvert fald prøver. 😅 Jeg lovede jo også engang, at der ville komme masser af boganmeldelser… og jeg måtte så erkende, at jeg havde lovet liiiidt for meget. HA! Måske laver jeg præcis den samme fejl igen. Men... Denne gang har jeg 11 hele måneder til at nå målet. Det tæller, ik'? Men, jeg er næsten færdig med to bokse og tre bøger! 😎 Denne stabeltårnsdino er et projekt fra hæklebogen “Hæklet aktivitetslegetøj”, som jeg købte dengang jeg var videnskabelig assistent på Aarhus Universitet. Jeg kan simpelthen ikke stå for alle projekterne i den bog, de råber nærmest “lav mig, lav mig!” hver gang jeg åbner den. De er så fine! Jeg er allerede ret stor fan. 😍 Jeg begyndte egentlig også på sansebogen fra samme bog… men må indrømme, at den krævede lidt mere arbejde end jeg lige havde regnet med. Her var jeg en smule for ambitiøs... Så, den ligger i øjeblikket og marinerer i skammekrogen (som min kollega ville have sagt!) og venter på en fremtidig version af mig med mere tålmodighed. Den skal nok blive færdig... En dag. 😂 Men! Nu fik jeg samlet stabeltårnet. Og det føles virkelig godt i maven. 💚
4 måneder ago
View on Instagram |
4/9
Min afslutning på 2025 blev noget helt andet, end jeg havde forestillet mig. Jeg gik ind i december med en klar indre plan: ro, fordybelse, Dostojevskij på natbordet, hækleprojekter gjort færdige og en stille omsorg for alt det, jeg længe havde skubbet foran mig. Jeg troede, jeg skulle lande. I stedet blev jeg konfronteret med, hvor lidt jeg egentlig havde lyttet til mig selv, eller hvor døv jeg faktisk er. 😬 Jeg fandt ud af, at det, jeg havde affejet som spændingshovedpine, i virkeligheden var en nerveskade i nakken. Kroppen bad om ro, ikke som et forslag, men som et krav. Samtidig mistede vi et familiemedlem i ferien. Det åbnede for en række uundgåelige spørgsmål om min egen måde at være i verden på: Hvad bruger jeg min tid på? Hvordan lever jeg egentlig mit liv? 🤔 Midt i det hele mærkede jeg også, hvor meget endnu en tidsbegrænset ansættelse slider. Den konstante "midlertidighed" (hvis det overhovedet er et ord) sætter spor, også selvom jeg forsøger at være stærk og fleksibel. Når jeg ser de tre ting samlet, kroppen, egen refleksion og arbejdslivet, bliver det svært at ignorere det spørgsmål, der presser sig på: Passer jeg overhovedet godt nok på mig selv? 🥺 Juleaften dukkede endnu en velkendt skygge op. En af de der besættende tanker, hvor tvivlen overtager alt. Jeg vidste godt, rationelt set, at jeg havde slukket ovnen. Alligevel brugte jeg dagen på katastrofetanker: at Fenris ville dø, at andre mennesker ville miste deres hjem på grund af mig, at forsikringen ikke ville dække. Det var som om mit eget hoved spærrede mig inde. Og netop dér gik det op for mig, hvor urimeligt det er, at jeg udsætter mig selv for det. At jeg begrænser mit liv på den måde. 😅 Jeg fik ikke læst. Jeg fik ikke slappet af. Jeg kom ikke ned i gear. Jeg er stadig kampklar, som om faren lurer lige rundt om hjørnet. Jeg nåede ikke det, jeg havde håbet. Jeg prioriterede ikke mig selv... Men måske ligger der netop her et vigtigt pejlemærke. Ikke som en dom over alt det, jeg ikke gjorde, men som en mulighed til at begynde at tage mig selv, både krop, sind og liv, mere alvorligt fremadrettet... Men kan jeg overhovedet det i sidste ende? Jeg prøver igen i 2026, så evaluerer vi. 😂💚
@gundross
@gundross
•
Follow
Min afslutning på 2025 blev noget helt andet, end jeg havde forestillet mig. Jeg gik ind i december med en klar indre plan: ro, fordybelse, Dostojevskij på natbordet, hækleprojekter gjort færdige og en stille omsorg for alt det, jeg længe havde skubbet foran mig. Jeg troede, jeg skulle lande. I stedet blev jeg konfronteret med, hvor lidt jeg egentlig havde lyttet til mig selv, eller hvor døv jeg faktisk er. 😬 Jeg fandt ud af, at det, jeg havde affejet som spændingshovedpine, i virkeligheden var en nerveskade i nakken. Kroppen bad om ro, ikke som et forslag, men som et krav. Samtidig mistede vi et familiemedlem i ferien. Det åbnede for en række uundgåelige spørgsmål om min egen måde at være i verden på: Hvad bruger jeg min tid på? Hvordan lever jeg egentlig mit liv? 🤔 Midt i det hele mærkede jeg også, hvor meget endnu en tidsbegrænset ansættelse slider. Den konstante "midlertidighed" (hvis det overhovedet er et ord) sætter spor, også selvom jeg forsøger at være stærk og fleksibel. Når jeg ser de tre ting samlet, kroppen, egen refleksion og arbejdslivet, bliver det svært at ignorere det spørgsmål, der presser sig på: Passer jeg overhovedet godt nok på mig selv? 🥺 Juleaften dukkede endnu en velkendt skygge op. En af de der besættende tanker, hvor tvivlen overtager alt. Jeg vidste godt, rationelt set, at jeg havde slukket ovnen. Alligevel brugte jeg dagen på katastrofetanker: at Fenris ville dø, at andre mennesker ville miste deres hjem på grund af mig, at forsikringen ikke ville dække. Det var som om mit eget hoved spærrede mig inde. Og netop dér gik det op for mig, hvor urimeligt det er, at jeg udsætter mig selv for det. At jeg begrænser mit liv på den måde. 😅 Jeg fik ikke læst. Jeg fik ikke slappet af. Jeg kom ikke ned i gear. Jeg er stadig kampklar, som om faren lurer lige rundt om hjørnet. Jeg nåede ikke det, jeg havde håbet. Jeg prioriterede ikke mig selv... Men måske ligger der netop her et vigtigt pejlemærke. Ikke som en dom over alt det, jeg ikke gjorde, men som en mulighed til at begynde at tage mig selv, både krop, sind og liv, mere alvorligt fremadrettet... Men kan jeg overhovedet det i sidste ende? Jeg prøver igen i 2026, så evaluerer vi. 😂💚
4 måneder ago
View on Instagram |
5/9
Efteråret er kommet, og det er uden tvivl en af de smukkeste årstider. Det er en tid, der vækker mange følelser og sætter gang i både store og små refleksioner, ja, nogle gange endda deciderede grublerier. Hver gang træerne begynder at skifte farve, bliver jeg dybt fascineret af alle nuancerne, men samtidig mærker jeg en særlig melankoli.🍃 Denne melankoli får mig til at tænke over livet i sin helhed. Efteråret bringer tanker om mørkere tider og begyndende afslutninger. Det handler om at give slip og acceptere, at alting har en ende. Men, samtidig minder det mig også om, at der altid ligger nye begyndelser, forandringer og udvikling lige om hjørnet. Det er en sart balance mellem at være vidne til afslutningen og samtidig opleve spiren af noget nyt. 🌱 I øjeblikket mærker jeg, at mine refleksioner er hyppigere. Der er sæson for tankemylder. Min notesbog er fundet frem, og som altid er jeg nysgerrig på de følelser og tanker, der fylder hos mig. Hvad kommer de af? Hvad vil de gerne fortælle 🤔 Men midt i disse tanker banker impostor-syndromet på, som en uvelkommen gæst. Det vækker en sårbarhed, der ryster mig indeni. Når jeg bevæger mig ud på ukendt grund, mærker jeg et stærkt behov for at forstå alle relationer, dynamikker og kompetencer omkring mig. 🤷🏼 Måske er det netop i den her sårbarhed, når både det fine efterår og tvivlen rammer samtidigt, at livet føles allermest ægte. At forsøge at rumme usikkerheden uden at vende ryggen til den, og samtidig finde en form for ro i tanken om, at forandring altid er på vej. Efteråret minder mig om, at selv når det er stille og mørkt, er der en særlig charme i det. At hvert farveskift også er et farvel, som på sin egen måde åbner op for noget nyt. Selvom det ikke altid er nemt at se lige nu, kan det måske være anderledes i morgen. 😅 . . . Kaninen her er efterhånden en del år gammel, var (muligvis) vores første halloween projekt i @tvillingehaekling 💚 Et oplagt billede til dagens refleksion. . . . . . #hækle #hækleri #hækling #hygge #efterår #kreativ #hobby #yarn #yarnart #inspiration #tanker #spekulation #refleksion #mindfulness #zombiekanin #zombierabbit #amigurumi #crochetamigurumi #crochet #garn #autumn
@gundross
@gundross
•
Follow
Efteråret er kommet, og det er uden tvivl en af de smukkeste årstider. Det er en tid, der vækker mange følelser og sætter gang i både store og små refleksioner, ja, nogle gange endda deciderede grublerier. Hver gang træerne begynder at skifte farve, bliver jeg dybt fascineret af alle nuancerne, men samtidig mærker jeg en særlig melankoli.🍃 Denne melankoli får mig til at tænke over livet i sin helhed. Efteråret bringer tanker om mørkere tider og begyndende afslutninger. Det handler om at give slip og acceptere, at alting har en ende. Men, samtidig minder det mig også om, at der altid ligger nye begyndelser, forandringer og udvikling lige om hjørnet. Det er en sart balance mellem at være vidne til afslutningen og samtidig opleve spiren af noget nyt. 🌱 I øjeblikket mærker jeg, at mine refleksioner er hyppigere. Der er sæson for tankemylder. Min notesbog er fundet frem, og som altid er jeg nysgerrig på de følelser og tanker, der fylder hos mig. Hvad kommer de af? Hvad vil de gerne fortælle 🤔 Men midt i disse tanker banker impostor-syndromet på, som en uvelkommen gæst. Det vækker en sårbarhed, der ryster mig indeni. Når jeg bevæger mig ud på ukendt grund, mærker jeg et stærkt behov for at forstå alle relationer, dynamikker og kompetencer omkring mig. 🤷🏼 Måske er det netop i den her sårbarhed, når både det fine efterår og tvivlen rammer samtidigt, at livet føles allermest ægte. At forsøge at rumme usikkerheden uden at vende ryggen til den, og samtidig finde en form for ro i tanken om, at forandring altid er på vej. Efteråret minder mig om, at selv når det er stille og mørkt, er der en særlig charme i det. At hvert farveskift også er et farvel, som på sin egen måde åbner op for noget nyt. Selvom det ikke altid er nemt at se lige nu, kan det måske være anderledes i morgen. 😅 . . . Kaninen her er efterhånden en del år gammel, var (muligvis) vores første halloween projekt i @tvillingehaekling 💚 Et oplagt billede til dagens refleksion. . . . . . #hækle #hækleri #hækling #hygge #efterår #kreativ #hobby #yarn #yarnart #inspiration #tanker #spekulation #refleksion #mindfulness #zombiekanin #zombierabbit #amigurumi #crochetamigurumi #crochet #garn #autumn
7 måneder ago
View on Instagram |
6/9
😅 En af de sætninger, jeg nok har startet flest af mine opslag med, må være: “Hvor tiden dog flyver i øjeblikket.” ... Og helt ærligt, den flyver både hurtigt og voldsomt. Jeg kan slet ikke følge med. Der sker en masse på arbejdsfronten. Det samme gælder vores indsamling i @tvillingehaekling, som vi laver sammen med @heidishaeklerier. 😸 I år har vi valgt, at indsamlingen skal gå til Dyrenes Beskyttelse, fordi dyrene ikke selv har en stemme til at ændre deres livssituation. Mange dyr har ikke mulighed for selv at vælge, hvor eller med hvem de vil leve hos. Derfor har vi mennesker et stort ansvar for at sikre, at de bliver behandlet godt og med respekt... Det handler om at tage ansvar for deres helbred, tage dem til dyrlæge, når der er brug for det, tegne forsikringer, træne dem og give dem de bedste vilkår, som vi kan. ☹️💚 Det er også noget, jeg selv tænker meget over... Særligt nu, hvor søde Fenris er blevet over 13 år og har fået grå stær i det ene øje. Desværre betyder det, at han er blevet helt blind på det øje, og vi skal passe endnu mere på ham end før. 🌱 Dyrlægens budskab var klart: Nu går vi ind i en periode, hvor det handler om at nyde hvert eneste øjeblik, vi har sammen. Det gør også, at jeg nogle gange er bange for at kigge ind i buret, fordi jeg frygter den dag, hvor han falder ned fra pinden og tager sit sidste åndedrag alene... Jeg håber inderligt, at når den dag kommer, så sker det i mine hænder. 💚 Jeg ønsker af hele mit hjerte, at der er mange dyr derude, som får lov til at opleve den samme kærlighed, respekt og omsorg, som Fenris har fået... Det har katten, som jeg er blevet inspireret af i hvert fald... Katten, I ser her, er inspireret af min gode venindes kat, Max. Han kommer faktisk fra et internat, og i dag lever han det gode katteliv, som han fortjener med tryghed, kærlighed og fuld af glæder. Eller, glæder kan måske diskuteres, når han slæber døde mus med hjem. 😹 Opskriften er designet af @heidishaeklerier Indsamlingen slutter ved udgangen af september. . . . #hækle #hækling #hæklerier #krea #kreativ #kreativitet #nørkle #garn #crochet #crocheter #crochetamigurumi #amigurumi #cat #crocheted #aarhus #gørenforskel #velgørenhed
@gundross
@gundross
•
Follow
😅 En af de sætninger, jeg nok har startet flest af mine opslag med, må være: “Hvor tiden dog flyver i øjeblikket.” ... Og helt ærligt, den flyver både hurtigt og voldsomt. Jeg kan slet ikke følge med. Der sker en masse på arbejdsfronten. Det samme gælder vores indsamling i @tvillingehaekling, som vi laver sammen med @heidishaeklerier. 😸 I år har vi valgt, at indsamlingen skal gå til Dyrenes Beskyttelse, fordi dyrene ikke selv har en stemme til at ændre deres livssituation. Mange dyr har ikke mulighed for selv at vælge, hvor eller med hvem de vil leve hos. Derfor har vi mennesker et stort ansvar for at sikre, at de bliver behandlet godt og med respekt... Det handler om at tage ansvar for deres helbred, tage dem til dyrlæge, når der er brug for det, tegne forsikringer, træne dem og give dem de bedste vilkår, som vi kan. ☹️💚 Det er også noget, jeg selv tænker meget over... Særligt nu, hvor søde Fenris er blevet over 13 år og har fået grå stær i det ene øje. Desværre betyder det, at han er blevet helt blind på det øje, og vi skal passe endnu mere på ham end før. 🌱 Dyrlægens budskab var klart: Nu går vi ind i en periode, hvor det handler om at nyde hvert eneste øjeblik, vi har sammen. Det gør også, at jeg nogle gange er bange for at kigge ind i buret, fordi jeg frygter den dag, hvor han falder ned fra pinden og tager sit sidste åndedrag alene... Jeg håber inderligt, at når den dag kommer, så sker det i mine hænder. 💚 Jeg ønsker af hele mit hjerte, at der er mange dyr derude, som får lov til at opleve den samme kærlighed, respekt og omsorg, som Fenris har fået... Det har katten, som jeg er blevet inspireret af i hvert fald... Katten, I ser her, er inspireret af min gode venindes kat, Max. Han kommer faktisk fra et internat, og i dag lever han det gode katteliv, som han fortjener med tryghed, kærlighed og fuld af glæder. Eller, glæder kan måske diskuteres, når han slæber døde mus med hjem. 😹 Opskriften er designet af @heidishaeklerier Indsamlingen slutter ved udgangen af september. . . . #hækle #hækling #hæklerier #krea #kreativ #kreativitet #nørkle #garn #crochet #crocheter #crochetamigurumi #amigurumi #cat #crocheted #aarhus #gørenforskel #velgørenhed
8 måneder ago
View on Instagram |
7/9
Hertil morgen vågnede jeg tidligt, før mit vækkeur, og blev liggende et øjeblik og tænkte: "Hvad er det egentlig, der får mig til at stå op om morgenen?" Det kan lyde som et svært spørgsmål, men for mig handler det meget om at finde balancen. Balancen mellem det, jeg holder af i min fritid, mit arbejde og de mennesker, jeg har omkring mig. 🙌🏻 Når der mangler balance ét sted, tager det hurtigt kræfterne fra de andre områder. Til sidst kan man blive drænet, udmattet og i værste fald ende med stress. Derfor er det vigtigt at passe på sig selv. Som en lidt slidt kliché siger: Vi har kun ét liv, og det liv er vores ansvar at tage vare på. Ingen andre kan gøre det for os. Det kræver, at vi mærker efter, hvor vi står, og spørger os selv: Vil jeg virkelig byde mig selv noget, der gør mig ondt? For mig er svaret nej. Jeg har prøvet at lade pligten fylde mere end mit helbred, og selvom det er tre år siden, bærer jeg stadig sporene af det. Når man er pligtopfyldende og får at vide, at man er uduelig, kan verden råbe det modsatte, men ordet vil altid blive hvisket i øret.🥀 Lige nu føler jeg, at jeg passer på mig selv. Jeg har balance der, hvor jeg skal have det. Jeg er glad for mit arbejde og håber, at jeg kan blive, når vikariatet slutter. Jeg har det godt i mine relationer. Og i går oplevede jeg en af mine største succeser med bouldering, hvor jeg overskred flere grænser, og var helt okay med det. Trods blå mærker og øm krop, så er jeg virkelig glad. Jeg er stolt. 🍀 Jeg føler mig i balance. Jeg ved, hvad der får mig til at stå op hver eneste morgen, og jeg mærker glæden som en bobbel i maven. Det, der driver mig, er, når arbejde, relationer og fritid går op i en højere enhed. Det er dér, jeg finder min ikigai, og den vil jeg gerne dele med andre. 💚 @happyhaekling har lavet en hækleopskrift på en koi-karpe, der skal minde os om at finde vores ikigai. Jeg tror, det er sundt at stoppe op en gang imellem og mærke efter, dybt inde i os selv, så vi kan blive klogere på, hvad der egentlig får os til at stå op om morgenen. 🎏 . . . #hækle #hækling #hækleri #hæklet #krea #kreativ #kreativitet #crochet #crocheting #crochetfish #fish #ikigai #mindfulness #koikarpe
@gundross
@gundross
•
Follow
Hertil morgen vågnede jeg tidligt, før mit vækkeur, og blev liggende et øjeblik og tænkte: "Hvad er det egentlig, der får mig til at stå op om morgenen?" Det kan lyde som et svært spørgsmål, men for mig handler det meget om at finde balancen. Balancen mellem det, jeg holder af i min fritid, mit arbejde og de mennesker, jeg har omkring mig. 🙌🏻 Når der mangler balance ét sted, tager det hurtigt kræfterne fra de andre områder. Til sidst kan man blive drænet, udmattet og i værste fald ende med stress. Derfor er det vigtigt at passe på sig selv. Som en lidt slidt kliché siger: Vi har kun ét liv, og det liv er vores ansvar at tage vare på. Ingen andre kan gøre det for os. Det kræver, at vi mærker efter, hvor vi står, og spørger os selv: Vil jeg virkelig byde mig selv noget, der gør mig ondt? For mig er svaret nej. Jeg har prøvet at lade pligten fylde mere end mit helbred, og selvom det er tre år siden, bærer jeg stadig sporene af det. Når man er pligtopfyldende og får at vide, at man er uduelig, kan verden råbe det modsatte, men ordet vil altid blive hvisket i øret.🥀 Lige nu føler jeg, at jeg passer på mig selv. Jeg har balance der, hvor jeg skal have det. Jeg er glad for mit arbejde og håber, at jeg kan blive, når vikariatet slutter. Jeg har det godt i mine relationer. Og i går oplevede jeg en af mine største succeser med bouldering, hvor jeg overskred flere grænser, og var helt okay med det. Trods blå mærker og øm krop, så er jeg virkelig glad. Jeg er stolt. 🍀 Jeg føler mig i balance. Jeg ved, hvad der får mig til at stå op hver eneste morgen, og jeg mærker glæden som en bobbel i maven. Det, der driver mig, er, når arbejde, relationer og fritid går op i en højere enhed. Det er dér, jeg finder min ikigai, og den vil jeg gerne dele med andre. 💚 @happyhaekling har lavet en hækleopskrift på en koi-karpe, der skal minde os om at finde vores ikigai. Jeg tror, det er sundt at stoppe op en gang imellem og mærke efter, dybt inde i os selv, så vi kan blive klogere på, hvad der egentlig får os til at stå op om morgenen. 🎏 . . . #hækle #hækling #hækleri #hæklet #krea #kreativ #kreativitet #crochet #crocheting #crochetfish #fish #ikigai #mindfulness #koikarpe
9 måneder ago
View on Instagram |
8/9
Mens jeg sad på arbejdet, fik jeg en sms: Jeg kunne hente en pakke fra @livet_med_en_haeklenal . Jeg vidste godt, at der ville komme en pakke, for hun havde spurgt efter min adresse, men ikke, hvad jeg kunne forvente. 🤔 Helle er et af de mennesker, der giver virkelig meget af sig selv og har nogle solide værdier. Samtidig er hun typen, der kan lide at drille og altid har en smart bemærkning på læben. Så det kunne være alt fra et billede af en måge til… ja, jeg ved egentlig ikke hvad. 😏 Da jeg hentede pakken, havde den form som en mursten. Min første tanke var: “Er hun virkelig så fræk!” Men @linehojberg havde selv fået sin og fortalte, at jeg godt kunne glæde mig. 🌱 Jeg er normalt ikke særlig god til gaver, men i dag føles det faktisk helt okay. Den her gave er givet, fordi den symboliserer en indsats, som Line og jeg lægger år efter år. Jeg er oprigtigt glad og taknemmelig, for @tvillingehaekling betyder rigtig meget for mig, og samarbejdet med Line gør også. 💚 Der er mange måder at vise sin taknemmelighed på. Mange måder at vise, at man værdsætter andre mennesker. Jeg vil gerne bruge lejligheden til at sige, at jeg er så taknemmelig, for de rosende beskeder, som Line og jeg modtager, for kommentarerne på Facebook og Instagram, for jeres hyldest på stories og alle de måder, hvorpå I viser, at I virkelig værdsætter vores indsats. Kæmpe tak! 💚💙 Det, der driver mig, er, når folk oprigtigt har lyst til at være en del af tvillingehækling. Fællesnævneren for alle, der roser os, er engagement. I holder mig kørende, og I gør, at jeg måned efter måned, trods nyt arbejde, stadig organiserer, koordinerer og faciliterer tvillingehækling sammen med Line. I minder mig (eller os) om, hvorfor det er vigtigt at vi holder vores fællesskab aktivt. Tak til jer alle sammen. 💚💙 Kan jeg godt skrive, at jeg "elsker" jer, uden at det lyder for voldsomt? 😂 I så fald. Jeg elsker jer alle sammen! ... Det var nok kærlighed for i dag. . . . #hækling #hækle #hæklet #garn #garninspiration #gave #tankendertæller #krea #kreativ #kreativitet #fællesskab #venskab #taknemmelighed #hjertevarm
@gundross
@gundross
•
Follow
Mens jeg sad på arbejdet, fik jeg en sms: Jeg kunne hente en pakke fra @livet_med_en_haeklenal . Jeg vidste godt, at der ville komme en pakke, for hun havde spurgt efter min adresse, men ikke, hvad jeg kunne forvente. 🤔 Helle er et af de mennesker, der giver virkelig meget af sig selv og har nogle solide værdier. Samtidig er hun typen, der kan lide at drille og altid har en smart bemærkning på læben. Så det kunne være alt fra et billede af en måge til… ja, jeg ved egentlig ikke hvad. 😏 Da jeg hentede pakken, havde den form som en mursten. Min første tanke var: “Er hun virkelig så fræk!” Men @linehojberg havde selv fået sin og fortalte, at jeg godt kunne glæde mig. 🌱 Jeg er normalt ikke særlig god til gaver, men i dag føles det faktisk helt okay. Den her gave er givet, fordi den symboliserer en indsats, som Line og jeg lægger år efter år. Jeg er oprigtigt glad og taknemmelig, for @tvillingehaekling betyder rigtig meget for mig, og samarbejdet med Line gør også. 💚 Der er mange måder at vise sin taknemmelighed på. Mange måder at vise, at man værdsætter andre mennesker. Jeg vil gerne bruge lejligheden til at sige, at jeg er så taknemmelig, for de rosende beskeder, som Line og jeg modtager, for kommentarerne på Facebook og Instagram, for jeres hyldest på stories og alle de måder, hvorpå I viser, at I virkelig værdsætter vores indsats. Kæmpe tak! 💚💙 Det, der driver mig, er, når folk oprigtigt har lyst til at være en del af tvillingehækling. Fællesnævneren for alle, der roser os, er engagement. I holder mig kørende, og I gør, at jeg måned efter måned, trods nyt arbejde, stadig organiserer, koordinerer og faciliterer tvillingehækling sammen med Line. I minder mig (eller os) om, hvorfor det er vigtigt at vi holder vores fællesskab aktivt. Tak til jer alle sammen. 💚💙 Kan jeg godt skrive, at jeg "elsker" jer, uden at det lyder for voldsomt? 😂 I så fald. Jeg elsker jer alle sammen! ... Det var nok kærlighed for i dag. . . . #hækling #hækle #hæklet #garn #garninspiration #gave #tankendertæller #krea #kreativ #kreativitet #fællesskab #venskab #taknemmelighed #hjertevarm
9 måneder ago
View on Instagram |
9/9
Hos Hobbyisten // Gundross 2026 ©
  • Kontakt
  • Cookie- og privatlivspolitik (EU)