En blog med fokus pÄ hÄndarbejde. Garn, hÊkling og anmeldelser af hÊklebÞger

  • Hos Hobbyisten
  • Seneste nyt
  • Inspiration
    • HĂŠklerier
    • HĂŠklebĂžger
    • Andet
  • Om Hobbyisten
  • Kontakt
  • Hos Hobbyisten
  • Seneste nyt
  • Inspiration
    • HĂŠklerier
    • HĂŠklebĂžger
    • Andet
  • Om Hobbyisten
  • Kontakt
  • Ophavsret og markedsfĂžring,  Personlige emner og tanker

    Tillid og markedsfĂžringsloven

    5. marts 2025 /
    Ordet "Law" i fed skrift i en ordbogstekst, der henviser til lovgivning og regler.

    HvornÄr er noget reklame, og hvordan markerer du det korrekt? Hvis du deler sponsoreret indhold, affiliate-links eller har fÄet noget gratis, skal det vÊre tydeligt. Mange glemmer det, men det kan fÄ konsekvenser, hvis du ikke fÞlger reglerne.

    LĂŠs mere
    Gundross
  • Ophavsret og markedsfĂžring,  Personlige emner og tanker

    Tanker om ophavsret

    10. maj 2024 /
    Ordet "Copyright" er fremhĂŠvet med en pink overstregning i en ordbogstekst. Det relaterer sig til ophavsret og beskyttelse af kreativt indhold.

    MÄ du dele en hÊkleopskrift, du har kÞbt? Hvordan beskytter du dine egne designs? Ophavsretten spiller en stÞrre rolle, end mange tror, og den sikrer, at kreative hÊklere fÄr den anerkendelse og beskyttelse, de fortjener.

    LĂŠs mere
    Gundross

Hos Hobbyisten

Skribent & kreativ formidler

En god kop kaffe og roen omkring mig skaber plads til refleksion. Tankerne vandrer, og kreativiteten fÄr frit spil. HÊkling fylder meget i mit liv lige nu, men lysten til at skabe og formidle har altid vÊret der. Jeg elsker at dele noget, der kan inspirere, vÊkke nysgerrighed eller give andre lyst til at skabe selv.

Gundross

  • I dag mĂ„tte vi sige pĂ„ gensyn til en kollega, som har valgt at sĂžge nye udfordringer. Som afskedsgave forsĂžgte jeg at hĂŠkle noget til ham, inspireret af hans interesse for krigshistorie og hans engagement i HjemmevĂŠrnet. Jeg synes faktisk selv, den blev ret sĂžd. 😊 Dagen gav mig ogsĂ„ anledning til at stoppe op og reflektere lidt. Det er kun fire mĂ„neder siden, at det var mig, der havde min sidste arbejdsdag og tog hul pĂ„ et helt nyt kapitel. Kun fire mĂ„neder, og alligevel fĂžles det, som om der er sket utrolig meget. 😅 Det har vĂŠret en stejl lĂŠringskurve. Der har vĂŠret dage, hvor tingene lykkedes prĂŠcis, som jeg havde hĂ„bet, og dage, hvor jeg er blevet udfordret og har mĂ„ttet lĂŠre undervejs. Men det er jo ogsĂ„ dĂ©r, udviklingen sker. đŸŒ± Jeg er stolt af det, vi allerede har sat i gang. Bl.a. opstarten af cyber awareness i kommunen. Men selvom det fĂžles som en vigtig milepĂŠl, er det ogsĂ„ en god pĂ„mindelse om, at vi langt fra er i mĂ„l. Vi er faktisk kun lige begyndt. Ved min seneste MUS fik jeg ros for min evne til at opbygge relationer, sĂŠrligt pĂ„ tvĂŠrs af magistratsafdelingerne. Det var jeg virkelig glad for at hĂžre. Samtidig tĂŠnker jeg, at det ogsĂ„ bliver lidt lettere, nĂ„r man er omgivet af dygtige og imĂždekommende mennesker, som gerne vil samarbejde. 💚 Noget af det, der giver mig allermest energi, er, nĂ„r man mĂžder kolleger, hvor kemien bare er der. Hvor humoren passer sammen, retfĂŠrdighedssansen er fĂŠlles, og hvor man oprigtigt Ăžnsker det samme: at skabe noget godt i fĂŠllesskab. 😏💚 For mig handler godt samarbejde ikke kun om opgaver og projekter. Det handler om tillid. Om at lytte til hinanden. Om at inddrage hinanden og skabe et fĂŠlles ejerskab. For nĂ„r mennesker fĂžler sig hĂžrt og oplever, at deres bidrag gĂžr en forskel, opstĂ„r der noget, som er stĂžrre end den enkelte opgave. Det er mĂ„ske den vigtigste lĂŠring, jeg har taget med mig de sidste fire mĂ„neder: Resultater skabes sjĂŠldent alene. De skabes gennem relationer, nysgerrighed, inddragelse og et oprigtigt Ăžnske om at lykkes sammen. đŸŒ± Det er ikke farligt at samarbejde. 💚
  • I dag fik jeg et rĂ„d af en kollega, mens vi stod ved kaffemaskinen: “SĂŠnk dine skuldre. Du skal ikke bevise noget lĂŠngere.” Det er egentlig en enkel sĂŠtning, men nogle gange er det de mest enkle ord, der rammer noget, man mĂ„ske har bĂ„ret rundt pĂ„ i noget tid uden helt at fĂ„ sat ord pĂ„ det. For hvor ofte gĂ„r vi egentlig rundt med fĂžlelsen af, at vi stadig skal bevise noget, at vi skal vĂŠre lidt mere rigtige, lidt mere sikre, lidt mere afklarede, fĂžr vi giver os selv lov til bare at vĂŠre i det, der er. đŸ€” Jeg tror, mange af os indimellem kommer til at leve livet lidt som tilskuere til vores eget liv. Ikke fordi vi Ăžnsker det, men fordi vi venter. Vi venter pĂ„ det rigtige Ăžjeblik, det rigtige tidspunkt, pĂ„ klarhed, pĂ„ mod, pĂ„ at noget udenfor os selv pĂ„ en eller anden mĂ„de giver os grĂžnt lys til at tage det nĂŠste skridt. đŸ«€ Og der er faktisk ikke noget forkert i at vĂŠre tilskuer i perioder. Nogle gange er det der, vi har brug for at vĂŠre. Der hvor vi mĂŠrker efter, ser tingene lidt an og forsĂžger at forstĂ„, hvad der egentlig er vigtigt for os. Livet er ikke et konstant fremadstormende projekt, og der er ingen skam i at have brug for pauser, afstand eller refleksion. đŸŒ± Men pĂ„ et tidspunkt kan man ogsĂ„ begynde at stille sig selv et andet spĂžrgsmĂ„l: "Hvor lĂŠnge Ăžnsker jeg egentlig at blive siddende pĂ„ sidelinjen i mit eget liv?" Ikke som en bebrejdelse, men mere som en slags pĂ„mindelse om, at livet indimellem er for kort til at stĂ„ i venteposition i alt for lang tid. At der ogsĂ„ findes et tidspunkt, hvor man mĂ„ begynde at vĂŠlge sig selv lidt mere til, ikke fordi man har alle svarene, men fordi man godt ved, at man ikke fĂ„r dem ved bare at blive stĂ„ende det samme sted. 🍀 MĂ„ske handler det slet ikke om store beslutninger eller dramatiske forandringer. MĂ„ske begynder det i noget meget mindre og mere stille; i ĂŠrligheden over for sig selv, i modet til at mĂŠrke efter og i villigheden til at tage smĂ„ skridt i en retning, der pĂ„ sigt bliver det rigtige. 💚
  • I dag er det sĂžndag den 1. marts. Solen skinner her i Aarhus, og blomsterne, jeg fik i fredags, stĂ„r stadig pĂ„ spisebordet og er helt uimodstĂ„eligt smukke. Jeg kan ikke lade vĂŠre med at kigge pĂ„ dem og tĂŠnke pĂ„, hvor mange mennesker der gik sammen om at stimulere min hjerne pĂ„ den mest fantastiske mĂ„de. SĂ„ mange smĂ„ symbolikker. SĂ„ mange referencer. SĂ„ mange lag og tolkninger. Det er lige mig! 😅 Alle, der kender mig, ved, at jeg elsker at lege med refleksioner og underbevidsthed. Jeg elsker, nĂ„r der er en mening bag det hele. Fra blomsten med den krĂžllede gren og tidslerne, til The Office-referencer og strygemĂŠrkerne pĂ„ min kommende KISS-projekttaske (ja, det er det, jeg har dĂžbt den). Og midt i det hele har jeg fĂ„et associationer til, at jeg i morgen har “fĂžrste skoledag”. đŸ€Ł Der har vĂŠret virkelig mange fĂžlelser i spil den seneste tid. Men i dag
 i dag er fĂžrste dag, hvor jeg vĂ„gner og fĂžler mig fuldstĂŠndig frisk og “veludviklet”, som en tidligere kollega ville have sagt (det er mĂ„ske lidt internt). Jeg kan trĂŠkke vejret helt ned i maven igen. Mine Ăžjne fĂžles klare. Jeg er blevet nulstillet... Jeg kan mĂŠrke mig selv. đŸŒ± LinkedIn-titlen er ĂŠndret. Arbejdspladsen er opdateret. Facebook er fulgt trop. Teksterne mangler lige at blive rettet til, men det haster ikke. Et kapitel er lukket, forhĂ„bentlig det kapitel, hvor Karina jagtede en fastansĂŠttelse. Nu skal Rasmus og jeg endelig ud af standby. Nu kan vi begynde at gĂžre drĂžmme til virkelighed. DrĂžmme om at pakke et liv ned i flyttekasser og om pĂ„ sigt at finde det hjem, der skal vĂŠre vores hjem. 💚 Lige nu... Vil jeg fortsĂŠtte med at hĂŠkle i stĂ„ltrĂ„d og lacegarn. En vintergĂŠk venter pĂ„ at blive til. Og i dag
 er en virkelig god dag at gĂžre det i. 😂 NĂ„ ja, I skal da heller ikke snydes for, at en kollega modtog en fucktus. Er den ikke lidt sĂžd? 😏
  • I januar begyndte jeg at hĂŠkle en elefant, der balancerer pĂ„ en bold, til den nye sĂŠson af @Tvillingehaekling. For mig blev den et symbol pĂ„, hvordan jeg ser 2026: et Ă„r, hvor balance bliver nĂždvendigt og ikke altid let. đŸŒ± Efter flere Ă„r med korte ansĂŠttelser, siden 2020, har jeg endelig fĂ„et mig en fast stilling, med start til marts. Hold da kĂŠft... Beslutningen var bĂ„de svĂŠr, hĂ„rd og tung, og mĂ„ske vil jeg en dag fortĂŠlle lidt mere om den, da det kostede lidt pĂ„ fĂžlelserne... Men indtil videre, fĂžler jeg, at det kan blive slut med at skulle bevise noget, bĂ„de over for mig selv og andre. Jeg har givet alt, prĂžvet at gĂžre mig umage og uundvĂŠrlig, og ofte har det kostet mere, end jeg har haft at give... Men... Nu begynder der endelig at komme en lille smule ro pĂ„, hĂ„ber jeg. Det er en vild start pĂ„ 2026. đŸ’šđŸŽˆđŸ„ł Alligevel ved jeg, at 2026 ikke bliver let. Jeg kommer til at blive konfronteret med fĂžlelser og valg, som ikke lader sig ignorere. Et Ă„r, hvor jeg skal acceptere, at nogle ting er ude af mine hĂŠnder, og hvor jeg mĂ„ lĂŠre at finde min egen balance midt i det uforudsigelige. Livet byder ikke altid pĂ„ store sejre, men mĂ„ske handler det om at blive stĂ„ende, selv nĂ„r bolden under fĂždderne gynger, og finde mening i de smĂ„ Ăžjeblikke, hvor alt synes muligt og alligevel sĂ„rbart pĂ„ en gang. I hvert fald, sĂ„ blev elefanten lidt er symbol pĂ„ det. 😅 🍋 Se @cha.platz der kom en citron... En kĂŠmpe citron! 😎 Jeg havde ikke lige en rĂžd til jordbĂŠr, sĂ„ jeg kopierede dig bare.
  • Jeg har vĂŠret meget lĂŠnge undervejs med mine hĂŠkleprojekter. AltsĂ„, sĂ„dan “vi-taler-ikke-om-hvor-lĂŠnge”-lĂŠnge. Men nu! Nu har jeg lovet mig selv, at 2026 bliver Ă„ret, hvor jeg lige tager mig lidt sammen... Eller i hvert fald prĂžver. 😅 Jeg lovede jo ogsĂ„ engang, at der ville komme masser af boganmeldelser
 og jeg mĂ„tte sĂ„ erkende, at jeg havde lovet liiiidt for meget. HA! MĂ„ske laver jeg prĂŠcis den samme fejl igen. Men... Denne gang har jeg 11 hele mĂ„neder til at nĂ„ mĂ„let. Det tĂŠller, ik'? Men, jeg er nĂŠsten fĂŠrdig med to bokse og tre bĂžger! 😎 Denne stabeltĂ„rnsdino er et projekt fra hĂŠklebogen “HĂŠklet aktivitetslegetĂžj”, som jeg kĂžbte dengang jeg var videnskabelig assistent pĂ„ Aarhus Universitet. Jeg kan simpelthen ikke stĂ„ for alle projekterne i den bog, de rĂ„ber nĂŠrmest “lav mig, lav mig!” hver gang jeg Ă„bner den. De er sĂ„ fine! Jeg er allerede ret stor fan. 😍 Jeg begyndte egentlig ogsĂ„ pĂ„ sansebogen fra samme bog
 men mĂ„ indrĂžmme, at den krĂŠvede lidt mere arbejde end jeg lige havde regnet med. Her var jeg en smule for ambitiĂžs... SĂ„, den ligger i Ăžjeblikket og marinerer i skammekrogen (som min kollega ville have sagt!) og venter pĂ„ en fremtidig version af mig med mere tĂ„lmodighed. Den skal nok blive fĂŠrdig... En dag. 😂 Men! Nu fik jeg samlet stabeltĂ„rnet. Og det fĂžles virkelig godt i maven. 💚
  • Min afslutning pĂ„ 2025 blev noget helt andet, end jeg havde forestillet mig. Jeg gik ind i december med en klar indre plan: ro, fordybelse, Dostojevskij pĂ„ natbordet, hĂŠkleprojekter gjort fĂŠrdige og en stille omsorg for alt det, jeg lĂŠnge havde skubbet foran mig. Jeg troede, jeg skulle lande. I stedet blev jeg konfronteret med, hvor lidt jeg egentlig havde lyttet til mig selv, eller hvor dĂžv jeg faktisk er. 😬 Jeg fandt ud af, at det, jeg havde affejet som spĂŠndingshovedpine, i virkeligheden var en nerveskade i nakken. Kroppen bad om ro, ikke som et forslag, men som et krav. Samtidig mistede vi et familiemedlem i ferien. Det Ă„bnede for en rĂŠkke uundgĂ„elige spĂžrgsmĂ„l om min egen mĂ„de at vĂŠre i verden pĂ„: Hvad bruger jeg min tid pĂ„? Hvordan lever jeg egentlig mit liv? đŸ€” Midt i det hele mĂŠrkede jeg ogsĂ„, hvor meget endnu en tidsbegrĂŠnset ansĂŠttelse slider. Den konstante "midlertidighed" (hvis det overhovedet er et ord) sĂŠtter spor, ogsĂ„ selvom jeg forsĂžger at vĂŠre stĂŠrk og fleksibel. NĂ„r jeg ser de tre ting samlet, kroppen, egen refleksion og arbejdslivet, bliver det svĂŠrt at ignorere det spĂžrgsmĂ„l, der presser sig pĂ„: Passer jeg overhovedet godt nok pĂ„ mig selv? đŸ„ș Juleaften dukkede endnu en velkendt skygge op. En af de der besĂŠttende tanker, hvor tvivlen overtager alt. Jeg vidste godt, rationelt set, at jeg havde slukket ovnen. Alligevel brugte jeg dagen pĂ„ katastrofetanker: at Fenris ville dĂž, at andre mennesker ville miste deres hjem pĂ„ grund af mig, at forsikringen ikke ville dĂŠkke. Det var som om mit eget hoved spĂŠrrede mig inde. Og netop dĂ©r gik det op for mig, hvor urimeligt det er, at jeg udsĂŠtter mig selv for det. At jeg begrĂŠnser mit liv pĂ„ den mĂ„de. 😅 Jeg fik ikke lĂŠst. Jeg fik ikke slappet af. Jeg kom ikke ned i gear. Jeg er stadig kampklar, som om faren lurer lige rundt om hjĂžrnet. Jeg nĂ„ede ikke det, jeg havde hĂ„bet. Jeg prioriterede ikke mig selv... Men mĂ„ske ligger der netop her et vigtigt pejlemĂŠrke. Ikke som en dom over alt det, jeg ikke gjorde, men som en mulighed til at begynde at tage mig selv, bĂ„de krop, sind og liv, mere alvorligt fremadrettet... Men kan jeg overhovedet det i sidste ende? Jeg prĂžver igen i 2026, sĂ„ evaluerer vi. 😂💚
  • EfterĂ„ret er kommet, og det er uden tvivl en af de smukkeste Ă„rstider. Det er en tid, der vĂŠkker mange fĂžlelser og sĂŠtter gang i bĂ„de store og smĂ„ refleksioner, ja, nogle gange endda deciderede grublerier. Hver gang trĂŠerne begynder at skifte farve, bliver jeg dybt fascineret af alle nuancerne, men samtidig mĂŠrker jeg en sĂŠrlig melankoli.🍃 Denne melankoli fĂ„r mig til at tĂŠnke over livet i sin helhed. EfterĂ„ret bringer tanker om mĂžrkere tider og begyndende afslutninger. Det handler om at give slip og acceptere, at alting har en ende. Men, samtidig minder det mig ogsĂ„ om, at der altid ligger nye begyndelser, forandringer og udvikling lige om hjĂžrnet. Det er en sart balance mellem at vĂŠre vidne til afslutningen og samtidig opleve spiren af noget nyt. đŸŒ± I Ăžjeblikket mĂŠrker jeg, at mine refleksioner er hyppigere. Der er sĂŠson for tankemylder. Min notesbog er fundet frem, og som altid er jeg nysgerrig pĂ„ de fĂžlelser og tanker, der fylder hos mig. Hvad kommer de af? Hvad vil de gerne fortĂŠlle đŸ€” Men midt i disse tanker banker impostor-syndromet pĂ„, som en uvelkommen gĂŠst. Det vĂŠkker en sĂ„rbarhed, der ryster mig indeni. NĂ„r jeg bevĂŠger mig ud pĂ„ ukendt grund, mĂŠrker jeg et stĂŠrkt behov for at forstĂ„ alle relationer, dynamikker og kompetencer omkring mig. đŸ€·đŸŒ MĂ„ske er det netop i den her sĂ„rbarhed, nĂ„r bĂ„de det fine efterĂ„r og tvivlen rammer samtidigt, at livet fĂžles allermest ĂŠgte. At forsĂžge at rumme usikkerheden uden at vende ryggen til den, og samtidig finde en form for ro i tanken om, at forandring altid er pĂ„ vej. EfterĂ„ret minder mig om, at selv nĂ„r det er stille og mĂžrkt, er der en sĂŠrlig charme i det. At hvert farveskift ogsĂ„ er et farvel, som pĂ„ sin egen mĂ„de Ă„bner op for noget nyt. Selvom det ikke altid er nemt at se lige nu, kan det mĂ„ske vĂŠre anderledes i morgen. 😅 . . . Kaninen her er efterhĂ„nden en del Ă„r gammel, var (muligvis) vores fĂžrste halloween projekt i @tvillingehaekling 💚 Et oplagt billede til dagens refleksion. . . . . . #hĂŠkle #hĂŠkleri #hĂŠkling #hygge #efterĂ„r #kreativ #hobby #yarn #yarnart #inspiration #tanker #spekulation #refleksion #mindfulness #zombiekanin #zombierabbit #amigurumi #crochetamigurumi #crochet #garn #autumn
  • 😅 En af de sĂŠtninger, jeg nok har startet flest af mine opslag med, mĂ„ vĂŠre: “Hvor tiden dog flyver i Ăžjeblikket.” ... Og helt ĂŠrligt, den flyver bĂ„de hurtigt og voldsomt. Jeg kan slet ikke fĂžlge med. Der sker en masse pĂ„ arbejdsfronten. Det samme gĂŠlder vores indsamling i @tvillingehaekling, som vi laver sammen med @heidishaeklerier. 😾 I Ă„r har vi valgt, at indsamlingen skal gĂ„ til Dyrenes Beskyttelse, fordi dyrene ikke selv har en stemme til at ĂŠndre deres livssituation. Mange dyr har ikke mulighed for selv at vĂŠlge, hvor eller med hvem de vil leve hos. Derfor har vi mennesker et stort ansvar for at sikre, at de bliver behandlet godt og med respekt... Det handler om at tage ansvar for deres helbred, tage dem til dyrlĂŠge, nĂ„r der er brug for det, tegne forsikringer, trĂŠne dem og give dem de bedste vilkĂ„r, som vi kan. â˜čïžđŸ’š Det er ogsĂ„ noget, jeg selv tĂŠnker meget over... SĂŠrligt nu, hvor sĂžde Fenris er blevet over 13 Ă„r og har fĂ„et grĂ„ stĂŠr i det ene Ăžje. DesvĂŠrre betyder det, at han er blevet helt blind pĂ„ det Ăžje, og vi skal passe endnu mere pĂ„ ham end fĂžr. đŸŒ± DyrlĂŠgens budskab var klart: Nu gĂ„r vi ind i en periode, hvor det handler om at nyde hvert eneste Ăžjeblik, vi har sammen. Det gĂžr ogsĂ„, at jeg nogle gange er bange for at kigge ind i buret, fordi jeg frygter den dag, hvor han falder ned fra pinden og tager sit sidste Ă„ndedrag alene... Jeg hĂ„ber inderligt, at nĂ„r den dag kommer, sĂ„ sker det i mine hĂŠnder. 💚 Jeg Ăžnsker af hele mit hjerte, at der er mange dyr derude, som fĂ„r lov til at opleve den samme kĂŠrlighed, respekt og omsorg, som Fenris har fĂ„et... Det har katten, som jeg er blevet inspireret af i hvert fald... Katten, I ser her, er inspireret af min gode venindes kat, Max. Han kommer faktisk fra et internat, og i dag lever han det gode katteliv, som han fortjener med tryghed, kĂŠrlighed og fuld af glĂŠder. Eller, glĂŠder kan mĂ„ske diskuteres, nĂ„r han slĂŠber dĂžde mus med hjem. đŸ˜č Opskriften er designet af @heidishaeklerier Indsamlingen slutter ved udgangen af september. . . . #hĂŠkle #hĂŠkling #hĂŠklerier #krea #kreativ #kreativitet #nĂžrkle #garn #crochet #crocheter #crochetamigurumi #amigurumi #cat #crocheted #aarhus #gĂžrenforskel #velgĂžrenhed
  • Hertil morgen vĂ„gnede jeg tidligt, fĂžr mit vĂŠkkeur, og blev liggende et Ăžjeblik og tĂŠnkte: "Hvad er det egentlig, der fĂ„r mig til at stĂ„ op om morgenen?" Det kan lyde som et svĂŠrt spĂžrgsmĂ„l, men for mig handler det meget om at finde balancen. Balancen mellem det, jeg holder af i min fritid, mit arbejde og de mennesker, jeg har omkring mig. đŸ™ŒđŸ» NĂ„r der mangler balance Ă©t sted, tager det hurtigt krĂŠfterne fra de andre omrĂ„der. Til sidst kan man blive drĂŠnet, udmattet og i vĂŠrste fald ende med stress. Derfor er det vigtigt at passe pĂ„ sig selv. Som en lidt slidt klichĂ© siger: Vi har kun Ă©t liv, og det liv er vores ansvar at tage vare pĂ„. Ingen andre kan gĂžre det for os. Det krĂŠver, at vi mĂŠrker efter, hvor vi stĂ„r, og spĂžrger os selv: Vil jeg virkelig byde mig selv noget, der gĂžr mig ondt? For mig er svaret nej. Jeg har prĂžvet at lade pligten fylde mere end mit helbred, og selvom det er tre Ă„r siden, bĂŠrer jeg stadig sporene af det. NĂ„r man er pligtopfyldende og fĂ„r at vide, at man er uduelig, kan verden rĂ„be det modsatte, men ordet vil altid blive hvisket i Ăžret.đŸ„€ Lige nu fĂžler jeg, at jeg passer pĂ„ mig selv. Jeg har balance der, hvor jeg skal have det. Jeg er glad for mit arbejde og hĂ„ber, at jeg kan blive, nĂ„r vikariatet slutter. Jeg har det godt i mine relationer. Og i gĂ„r oplevede jeg en af mine stĂžrste succeser med bouldering, hvor jeg overskred flere grĂŠnser, og var helt okay med det. Trods blĂ„ mĂŠrker og Ăžm krop, sĂ„ er jeg virkelig glad. Jeg er stolt. 🍀 Jeg fĂžler mig i balance. Jeg ved, hvad der fĂ„r mig til at stĂ„ op hver eneste morgen, og jeg mĂŠrker glĂŠden som en bobbel i maven. Det, der driver mig, er, nĂ„r arbejde, relationer og fritid gĂ„r op i en hĂžjere enhed. Det er dĂ©r, jeg finder min ikigai, og den vil jeg gerne dele med andre. 💚 @happyhaekling har lavet en hĂŠkleopskrift pĂ„ en koi-karpe, der skal minde os om at finde vores ikigai. Jeg tror, det er sundt at stoppe op en gang imellem og mĂŠrke efter, dybt inde i os selv, sĂ„ vi kan blive klogere pĂ„, hvad der egentlig fĂ„r os til at stĂ„ op om morgenen. 🎏 . . . #hĂŠkle #hĂŠkling #hĂŠkleri #hĂŠklet #krea #kreativ #kreativitet #crochet #crocheting #crochetfish #fish #ikigai #mindfulness #koikarpe
Se med pÄ Instagram
I dag mĂ„tte vi sige pĂ„ gensyn til en kollega, som har valgt at sĂžge nye udfordringer. Som afskedsgave forsĂžgte jeg at hĂŠkle noget til ham, inspireret af hans interesse for krigshistorie og hans engagement i HjemmevĂŠrnet. Jeg synes faktisk selv, den blev ret sĂžd. 😊 Dagen gav mig ogsĂ„ anledning til at stoppe op og reflektere lidt. Det er kun fire mĂ„neder siden, at det var mig, der havde min sidste arbejdsdag og tog hul pĂ„ et helt nyt kapitel. Kun fire mĂ„neder, og alligevel fĂžles det, som om der er sket utrolig meget. 😅 Det har vĂŠret en stejl lĂŠringskurve. Der har vĂŠret dage, hvor tingene lykkedes prĂŠcis, som jeg havde hĂ„bet, og dage, hvor jeg er blevet udfordret og har mĂ„ttet lĂŠre undervejs. Men det er jo ogsĂ„ dĂ©r, udviklingen sker. đŸŒ± Jeg er stolt af det, vi allerede har sat i gang. Bl.a. opstarten af cyber awareness i kommunen. Men selvom det fĂžles som en vigtig milepĂŠl, er det ogsĂ„ en god pĂ„mindelse om, at vi langt fra er i mĂ„l. Vi er faktisk kun lige begyndt. Ved min seneste MUS fik jeg ros for min evne til at opbygge relationer, sĂŠrligt pĂ„ tvĂŠrs af magistratsafdelingerne. Det var jeg virkelig glad for at hĂžre. Samtidig tĂŠnker jeg, at det ogsĂ„ bliver lidt lettere, nĂ„r man er omgivet af dygtige og imĂždekommende mennesker, som gerne vil samarbejde. 💚 Noget af det, der giver mig allermest energi, er, nĂ„r man mĂžder kolleger, hvor kemien bare er der. Hvor humoren passer sammen, retfĂŠrdighedssansen er fĂŠlles, og hvor man oprigtigt Ăžnsker det samme: at skabe noget godt i fĂŠllesskab. 😏💚 For mig handler godt samarbejde ikke kun om opgaver og projekter. Det handler om tillid. Om at lytte til hinanden. Om at inddrage hinanden og skabe et fĂŠlles ejerskab. For nĂ„r mennesker fĂžler sig hĂžrt og oplever, at deres bidrag gĂžr en forskel, opstĂ„r der noget, som er stĂžrre end den enkelte opgave. Det er mĂ„ske den vigtigste lĂŠring, jeg har taget med mig de sidste fire mĂ„neder: Resultater skabes sjĂŠldent alene. De skabes gennem relationer, nysgerrighed, inddragelse og et oprigtigt Ăžnske om at lykkes sammen. đŸŒ± Det er ikke farligt at samarbejde. 💚
@gundross
@gundross
•
Follow
I dag mĂ„tte vi sige pĂ„ gensyn til en kollega, som har valgt at sĂžge nye udfordringer. Som afskedsgave forsĂžgte jeg at hĂŠkle noget til ham, inspireret af hans interesse for krigshistorie og hans engagement i HjemmevĂŠrnet. Jeg synes faktisk selv, den blev ret sĂžd. 😊 Dagen gav mig ogsĂ„ anledning til at stoppe op og reflektere lidt. Det er kun fire mĂ„neder siden, at det var mig, der havde min sidste arbejdsdag og tog hul pĂ„ et helt nyt kapitel. Kun fire mĂ„neder, og alligevel fĂžles det, som om der er sket utrolig meget. 😅 Det har vĂŠret en stejl lĂŠringskurve. Der har vĂŠret dage, hvor tingene lykkedes prĂŠcis, som jeg havde hĂ„bet, og dage, hvor jeg er blevet udfordret og har mĂ„ttet lĂŠre undervejs. Men det er jo ogsĂ„ dĂ©r, udviklingen sker. đŸŒ± Jeg er stolt af det, vi allerede har sat i gang. Bl.a. opstarten af cyber awareness i kommunen. Men selvom det fĂžles som en vigtig milepĂŠl, er det ogsĂ„ en god pĂ„mindelse om, at vi langt fra er i mĂ„l. Vi er faktisk kun lige begyndt. Ved min seneste MUS fik jeg ros for min evne til at opbygge relationer, sĂŠrligt pĂ„ tvĂŠrs af magistratsafdelingerne. Det var jeg virkelig glad for at hĂžre. Samtidig tĂŠnker jeg, at det ogsĂ„ bliver lidt lettere, nĂ„r man er omgivet af dygtige og imĂždekommende mennesker, som gerne vil samarbejde. 💚 Noget af det, der giver mig allermest energi, er, nĂ„r man mĂžder kolleger, hvor kemien bare er der. Hvor humoren passer sammen, retfĂŠrdighedssansen er fĂŠlles, og hvor man oprigtigt Ăžnsker det samme: at skabe noget godt i fĂŠllesskab. 😏💚 For mig handler godt samarbejde ikke kun om opgaver og projekter. Det handler om tillid. Om at lytte til hinanden. Om at inddrage hinanden og skabe et fĂŠlles ejerskab. For nĂ„r mennesker fĂžler sig hĂžrt og oplever, at deres bidrag gĂžr en forskel, opstĂ„r der noget, som er stĂžrre end den enkelte opgave. Det er mĂ„ske den vigtigste lĂŠring, jeg har taget med mig de sidste fire mĂ„neder: Resultater skabes sjĂŠldent alene. De skabes gennem relationer, nysgerrighed, inddragelse og et oprigtigt Ăžnske om at lykkes sammen. đŸŒ± Det er ikke farligt at samarbejde. 💚
3 uger ago
View on Instagram |
1/9
I dag fik jeg et rĂ„d af en kollega, mens vi stod ved kaffemaskinen: “SĂŠnk dine skuldre. Du skal ikke bevise noget lĂŠngere.” Det er egentlig en enkel sĂŠtning, men nogle gange er det de mest enkle ord, der rammer noget, man mĂ„ske har bĂ„ret rundt pĂ„ i noget tid uden helt at fĂ„ sat ord pĂ„ det. For hvor ofte gĂ„r vi egentlig rundt med fĂžlelsen af, at vi stadig skal bevise noget, at vi skal vĂŠre lidt mere rigtige, lidt mere sikre, lidt mere afklarede, fĂžr vi giver os selv lov til bare at vĂŠre i det, der er. đŸ€” Jeg tror, mange af os indimellem kommer til at leve livet lidt som tilskuere til vores eget liv. Ikke fordi vi Ăžnsker det, men fordi vi venter. Vi venter pĂ„ det rigtige Ăžjeblik, det rigtige tidspunkt, pĂ„ klarhed, pĂ„ mod, pĂ„ at noget udenfor os selv pĂ„ en eller anden mĂ„de giver os grĂžnt lys til at tage det nĂŠste skridt. đŸ«€ Og der er faktisk ikke noget forkert i at vĂŠre tilskuer i perioder. Nogle gange er det der, vi har brug for at vĂŠre. Der hvor vi mĂŠrker efter, ser tingene lidt an og forsĂžger at forstĂ„, hvad der egentlig er vigtigt for os. Livet er ikke et konstant fremadstormende projekt, og der er ingen skam i at have brug for pauser, afstand eller refleksion. đŸŒ± Men pĂ„ et tidspunkt kan man ogsĂ„ begynde at stille sig selv et andet spĂžrgsmĂ„l: "Hvor lĂŠnge Ăžnsker jeg egentlig at blive siddende pĂ„ sidelinjen i mit eget liv?" Ikke som en bebrejdelse, men mere som en slags pĂ„mindelse om, at livet indimellem er for kort til at stĂ„ i venteposition i alt for lang tid. At der ogsĂ„ findes et tidspunkt, hvor man mĂ„ begynde at vĂŠlge sig selv lidt mere til, ikke fordi man har alle svarene, men fordi man godt ved, at man ikke fĂ„r dem ved bare at blive stĂ„ende det samme sted. 🍀 MĂ„ske handler det slet ikke om store beslutninger eller dramatiske forandringer. MĂ„ske begynder det i noget meget mindre og mere stille; i ĂŠrligheden over for sig selv, i modet til at mĂŠrke efter og i villigheden til at tage smĂ„ skridt i en retning, der pĂ„ sigt bliver det rigtige. 💚
@gundross
@gundross
•
Follow
I dag fik jeg et rĂ„d af en kollega, mens vi stod ved kaffemaskinen: “SĂŠnk dine skuldre. Du skal ikke bevise noget lĂŠngere.” Det er egentlig en enkel sĂŠtning, men nogle gange er det de mest enkle ord, der rammer noget, man mĂ„ske har bĂ„ret rundt pĂ„ i noget tid uden helt at fĂ„ sat ord pĂ„ det. For hvor ofte gĂ„r vi egentlig rundt med fĂžlelsen af, at vi stadig skal bevise noget, at vi skal vĂŠre lidt mere rigtige, lidt mere sikre, lidt mere afklarede, fĂžr vi giver os selv lov til bare at vĂŠre i det, der er. đŸ€” Jeg tror, mange af os indimellem kommer til at leve livet lidt som tilskuere til vores eget liv. Ikke fordi vi Ăžnsker det, men fordi vi venter. Vi venter pĂ„ det rigtige Ăžjeblik, det rigtige tidspunkt, pĂ„ klarhed, pĂ„ mod, pĂ„ at noget udenfor os selv pĂ„ en eller anden mĂ„de giver os grĂžnt lys til at tage det nĂŠste skridt. đŸ«€ Og der er faktisk ikke noget forkert i at vĂŠre tilskuer i perioder. Nogle gange er det der, vi har brug for at vĂŠre. Der hvor vi mĂŠrker efter, ser tingene lidt an og forsĂžger at forstĂ„, hvad der egentlig er vigtigt for os. Livet er ikke et konstant fremadstormende projekt, og der er ingen skam i at have brug for pauser, afstand eller refleksion. đŸŒ± Men pĂ„ et tidspunkt kan man ogsĂ„ begynde at stille sig selv et andet spĂžrgsmĂ„l: "Hvor lĂŠnge Ăžnsker jeg egentlig at blive siddende pĂ„ sidelinjen i mit eget liv?" Ikke som en bebrejdelse, men mere som en slags pĂ„mindelse om, at livet indimellem er for kort til at stĂ„ i venteposition i alt for lang tid. At der ogsĂ„ findes et tidspunkt, hvor man mĂ„ begynde at vĂŠlge sig selv lidt mere til, ikke fordi man har alle svarene, men fordi man godt ved, at man ikke fĂ„r dem ved bare at blive stĂ„ende det samme sted. 🍀 MĂ„ske handler det slet ikke om store beslutninger eller dramatiske forandringer. MĂ„ske begynder det i noget meget mindre og mere stille; i ĂŠrligheden over for sig selv, i modet til at mĂŠrke efter og i villigheden til at tage smĂ„ skridt i en retning, der pĂ„ sigt bliver det rigtige. 💚
5 mÄneder ago
View on Instagram |
2/9
I dag er det sĂžndag den 1. marts. Solen skinner her i Aarhus, og blomsterne, jeg fik i fredags, stĂ„r stadig pĂ„ spisebordet og er helt uimodstĂ„eligt smukke. Jeg kan ikke lade vĂŠre med at kigge pĂ„ dem og tĂŠnke pĂ„, hvor mange mennesker der gik sammen om at stimulere min hjerne pĂ„ den mest fantastiske mĂ„de. SĂ„ mange smĂ„ symbolikker. SĂ„ mange referencer. SĂ„ mange lag og tolkninger. Det er lige mig! 😅 Alle, der kender mig, ved, at jeg elsker at lege med refleksioner og underbevidsthed. Jeg elsker, nĂ„r der er en mening bag det hele. Fra blomsten med den krĂžllede gren og tidslerne, til The Office-referencer og strygemĂŠrkerne pĂ„ min kommende KISS-projekttaske (ja, det er det, jeg har dĂžbt den). Og midt i det hele har jeg fĂ„et associationer til, at jeg i morgen har “fĂžrste skoledag”. đŸ€Ł Der har vĂŠret virkelig mange fĂžlelser i spil den seneste tid. Men i dag
 i dag er fĂžrste dag, hvor jeg vĂ„gner og fĂžler mig fuldstĂŠndig frisk og “veludviklet”, som en tidligere kollega ville have sagt (det er mĂ„ske lidt internt). Jeg kan trĂŠkke vejret helt ned i maven igen. Mine Ăžjne fĂžles klare. Jeg er blevet nulstillet... Jeg kan mĂŠrke mig selv. đŸŒ± LinkedIn-titlen er ĂŠndret. Arbejdspladsen er opdateret. Facebook er fulgt trop. Teksterne mangler lige at blive rettet til, men det haster ikke. Et kapitel er lukket, forhĂ„bentlig det kapitel, hvor Karina jagtede en fastansĂŠttelse. Nu skal Rasmus og jeg endelig ud af standby. Nu kan vi begynde at gĂžre drĂžmme til virkelighed. DrĂžmme om at pakke et liv ned i flyttekasser og om pĂ„ sigt at finde det hjem, der skal vĂŠre vores hjem. 💚 Lige nu... Vil jeg fortsĂŠtte med at hĂŠkle i stĂ„ltrĂ„d og lacegarn. En vintergĂŠk venter pĂ„ at blive til. Og i dag
 er en virkelig god dag at gĂžre det i. 😂 NĂ„ ja, I skal da heller ikke snydes for, at en kollega modtog en fucktus. Er den ikke lidt sĂžd? 😏
@gundross
@gundross
•
Follow
I dag er det sĂžndag den 1. marts. Solen skinner her i Aarhus, og blomsterne, jeg fik i fredags, stĂ„r stadig pĂ„ spisebordet og er helt uimodstĂ„eligt smukke. Jeg kan ikke lade vĂŠre med at kigge pĂ„ dem og tĂŠnke pĂ„, hvor mange mennesker der gik sammen om at stimulere min hjerne pĂ„ den mest fantastiske mĂ„de. SĂ„ mange smĂ„ symbolikker. SĂ„ mange referencer. SĂ„ mange lag og tolkninger. Det er lige mig! 😅 Alle, der kender mig, ved, at jeg elsker at lege med refleksioner og underbevidsthed. Jeg elsker, nĂ„r der er en mening bag det hele. Fra blomsten med den krĂžllede gren og tidslerne, til The Office-referencer og strygemĂŠrkerne pĂ„ min kommende KISS-projekttaske (ja, det er det, jeg har dĂžbt den). Og midt i det hele har jeg fĂ„et associationer til, at jeg i morgen har “fĂžrste skoledag”. đŸ€Ł Der har vĂŠret virkelig mange fĂžlelser i spil den seneste tid. Men i dag
 i dag er fĂžrste dag, hvor jeg vĂ„gner og fĂžler mig fuldstĂŠndig frisk og “veludviklet”, som en tidligere kollega ville have sagt (det er mĂ„ske lidt internt). Jeg kan trĂŠkke vejret helt ned i maven igen. Mine Ăžjne fĂžles klare. Jeg er blevet nulstillet... Jeg kan mĂŠrke mig selv. đŸŒ± LinkedIn-titlen er ĂŠndret. Arbejdspladsen er opdateret. Facebook er fulgt trop. Teksterne mangler lige at blive rettet til, men det haster ikke. Et kapitel er lukket, forhĂ„bentlig det kapitel, hvor Karina jagtede en fastansĂŠttelse. Nu skal Rasmus og jeg endelig ud af standby. Nu kan vi begynde at gĂžre drĂžmme til virkelighed. DrĂžmme om at pakke et liv ned i flyttekasser og om pĂ„ sigt at finde det hjem, der skal vĂŠre vores hjem. 💚 Lige nu... Vil jeg fortsĂŠtte med at hĂŠkle i stĂ„ltrĂ„d og lacegarn. En vintergĂŠk venter pĂ„ at blive til. Og i dag
 er en virkelig god dag at gĂžre det i. 😂 NĂ„ ja, I skal da heller ikke snydes for, at en kollega modtog en fucktus. Er den ikke lidt sĂžd? 😏
6 mÄneder ago
View on Instagram |
3/9
I januar begyndte jeg at hĂŠkle en elefant, der balancerer pĂ„ en bold, til den nye sĂŠson af @Tvillingehaekling. For mig blev den et symbol pĂ„, hvordan jeg ser 2026: et Ă„r, hvor balance bliver nĂždvendigt og ikke altid let. đŸŒ± Efter flere Ă„r med korte ansĂŠttelser, siden 2020, har jeg endelig fĂ„et mig en fast stilling, med start til marts. Hold da kĂŠft... Beslutningen var bĂ„de svĂŠr, hĂ„rd og tung, og mĂ„ske vil jeg en dag fortĂŠlle lidt mere om den, da det kostede lidt pĂ„ fĂžlelserne... Men indtil videre, fĂžler jeg, at det kan blive slut med at skulle bevise noget, bĂ„de over for mig selv og andre. Jeg har givet alt, prĂžvet at gĂžre mig umage og uundvĂŠrlig, og ofte har det kostet mere, end jeg har haft at give... Men... Nu begynder der endelig at komme en lille smule ro pĂ„, hĂ„ber jeg. Det er en vild start pĂ„ 2026. đŸ’šđŸŽˆđŸ„ł Alligevel ved jeg, at 2026 ikke bliver let. Jeg kommer til at blive konfronteret med fĂžlelser og valg, som ikke lader sig ignorere. Et Ă„r, hvor jeg skal acceptere, at nogle ting er ude af mine hĂŠnder, og hvor jeg mĂ„ lĂŠre at finde min egen balance midt i det uforudsigelige. Livet byder ikke altid pĂ„ store sejre, men mĂ„ske handler det om at blive stĂ„ende, selv nĂ„r bolden under fĂždderne gynger, og finde mening i de smĂ„ Ăžjeblikke, hvor alt synes muligt og alligevel sĂ„rbart pĂ„ en gang. I hvert fald, sĂ„ blev elefanten lidt er symbol pĂ„ det. 😅 🍋 Se @cha.platz der kom en citron... En kĂŠmpe citron! 😎 Jeg havde ikke lige en rĂžd til jordbĂŠr, sĂ„ jeg kopierede dig bare.
@gundross
@gundross
•
Follow
I januar begyndte jeg at hĂŠkle en elefant, der balancerer pĂ„ en bold, til den nye sĂŠson af @Tvillingehaekling. For mig blev den et symbol pĂ„, hvordan jeg ser 2026: et Ă„r, hvor balance bliver nĂždvendigt og ikke altid let. đŸŒ± Efter flere Ă„r med korte ansĂŠttelser, siden 2020, har jeg endelig fĂ„et mig en fast stilling, med start til marts. Hold da kĂŠft... Beslutningen var bĂ„de svĂŠr, hĂ„rd og tung, og mĂ„ske vil jeg en dag fortĂŠlle lidt mere om den, da det kostede lidt pĂ„ fĂžlelserne... Men indtil videre, fĂžler jeg, at det kan blive slut med at skulle bevise noget, bĂ„de over for mig selv og andre. Jeg har givet alt, prĂžvet at gĂžre mig umage og uundvĂŠrlig, og ofte har det kostet mere, end jeg har haft at give... Men... Nu begynder der endelig at komme en lille smule ro pĂ„, hĂ„ber jeg. Det er en vild start pĂ„ 2026. đŸ’šđŸŽˆđŸ„ł Alligevel ved jeg, at 2026 ikke bliver let. Jeg kommer til at blive konfronteret med fĂžlelser og valg, som ikke lader sig ignorere. Et Ă„r, hvor jeg skal acceptere, at nogle ting er ude af mine hĂŠnder, og hvor jeg mĂ„ lĂŠre at finde min egen balance midt i det uforudsigelige. Livet byder ikke altid pĂ„ store sejre, men mĂ„ske handler det om at blive stĂ„ende, selv nĂ„r bolden under fĂždderne gynger, og finde mening i de smĂ„ Ăžjeblikke, hvor alt synes muligt og alligevel sĂ„rbart pĂ„ en gang. I hvert fald, sĂ„ blev elefanten lidt er symbol pĂ„ det. 😅 🍋 Se @cha.platz der kom en citron... En kĂŠmpe citron! 😎 Jeg havde ikke lige en rĂžd til jordbĂŠr, sĂ„ jeg kopierede dig bare.
6 mÄneder ago
View on Instagram |
4/9
Jeg har vĂŠret meget lĂŠnge undervejs med mine hĂŠkleprojekter. AltsĂ„, sĂ„dan “vi-taler-ikke-om-hvor-lĂŠnge”-lĂŠnge. Men nu! Nu har jeg lovet mig selv, at 2026 bliver Ă„ret, hvor jeg lige tager mig lidt sammen... Eller i hvert fald prĂžver. 😅 Jeg lovede jo ogsĂ„ engang, at der ville komme masser af boganmeldelser
 og jeg mĂ„tte sĂ„ erkende, at jeg havde lovet liiiidt for meget. HA! MĂ„ske laver jeg prĂŠcis den samme fejl igen. Men... Denne gang har jeg 11 hele mĂ„neder til at nĂ„ mĂ„let. Det tĂŠller, ik'? Men, jeg er nĂŠsten fĂŠrdig med to bokse og tre bĂžger! 😎 Denne stabeltĂ„rnsdino er et projekt fra hĂŠklebogen “HĂŠklet aktivitetslegetĂžj”, som jeg kĂžbte dengang jeg var videnskabelig assistent pĂ„ Aarhus Universitet. Jeg kan simpelthen ikke stĂ„ for alle projekterne i den bog, de rĂ„ber nĂŠrmest “lav mig, lav mig!” hver gang jeg Ă„bner den. De er sĂ„ fine! Jeg er allerede ret stor fan. 😍 Jeg begyndte egentlig ogsĂ„ pĂ„ sansebogen fra samme bog
 men mĂ„ indrĂžmme, at den krĂŠvede lidt mere arbejde end jeg lige havde regnet med. Her var jeg en smule for ambitiĂžs... SĂ„, den ligger i Ăžjeblikket og marinerer i skammekrogen (som min kollega ville have sagt!) og venter pĂ„ en fremtidig version af mig med mere tĂ„lmodighed. Den skal nok blive fĂŠrdig... En dag. 😂 Men! Nu fik jeg samlet stabeltĂ„rnet. Og det fĂžles virkelig godt i maven. 💚
@gundross
@gundross
•
Follow
Jeg har vĂŠret meget lĂŠnge undervejs med mine hĂŠkleprojekter. AltsĂ„, sĂ„dan “vi-taler-ikke-om-hvor-lĂŠnge”-lĂŠnge. Men nu! Nu har jeg lovet mig selv, at 2026 bliver Ă„ret, hvor jeg lige tager mig lidt sammen... Eller i hvert fald prĂžver. 😅 Jeg lovede jo ogsĂ„ engang, at der ville komme masser af boganmeldelser
 og jeg mĂ„tte sĂ„ erkende, at jeg havde lovet liiiidt for meget. HA! MĂ„ske laver jeg prĂŠcis den samme fejl igen. Men... Denne gang har jeg 11 hele mĂ„neder til at nĂ„ mĂ„let. Det tĂŠller, ik'? Men, jeg er nĂŠsten fĂŠrdig med to bokse og tre bĂžger! 😎 Denne stabeltĂ„rnsdino er et projekt fra hĂŠklebogen “HĂŠklet aktivitetslegetĂžj”, som jeg kĂžbte dengang jeg var videnskabelig assistent pĂ„ Aarhus Universitet. Jeg kan simpelthen ikke stĂ„ for alle projekterne i den bog, de rĂ„ber nĂŠrmest “lav mig, lav mig!” hver gang jeg Ă„bner den. De er sĂ„ fine! Jeg er allerede ret stor fan. 😍 Jeg begyndte egentlig ogsĂ„ pĂ„ sansebogen fra samme bog
 men mĂ„ indrĂžmme, at den krĂŠvede lidt mere arbejde end jeg lige havde regnet med. Her var jeg en smule for ambitiĂžs... SĂ„, den ligger i Ăžjeblikket og marinerer i skammekrogen (som min kollega ville have sagt!) og venter pĂ„ en fremtidig version af mig med mere tĂ„lmodighed. Den skal nok blive fĂŠrdig... En dag. 😂 Men! Nu fik jeg samlet stabeltĂ„rnet. Og det fĂžles virkelig godt i maven. 💚
7 mÄneder ago
View on Instagram |
5/9
Min afslutning pĂ„ 2025 blev noget helt andet, end jeg havde forestillet mig. Jeg gik ind i december med en klar indre plan: ro, fordybelse, Dostojevskij pĂ„ natbordet, hĂŠkleprojekter gjort fĂŠrdige og en stille omsorg for alt det, jeg lĂŠnge havde skubbet foran mig. Jeg troede, jeg skulle lande. I stedet blev jeg konfronteret med, hvor lidt jeg egentlig havde lyttet til mig selv, eller hvor dĂžv jeg faktisk er. 😬 Jeg fandt ud af, at det, jeg havde affejet som spĂŠndingshovedpine, i virkeligheden var en nerveskade i nakken. Kroppen bad om ro, ikke som et forslag, men som et krav. Samtidig mistede vi et familiemedlem i ferien. Det Ă„bnede for en rĂŠkke uundgĂ„elige spĂžrgsmĂ„l om min egen mĂ„de at vĂŠre i verden pĂ„: Hvad bruger jeg min tid pĂ„? Hvordan lever jeg egentlig mit liv? đŸ€” Midt i det hele mĂŠrkede jeg ogsĂ„, hvor meget endnu en tidsbegrĂŠnset ansĂŠttelse slider. Den konstante "midlertidighed" (hvis det overhovedet er et ord) sĂŠtter spor, ogsĂ„ selvom jeg forsĂžger at vĂŠre stĂŠrk og fleksibel. NĂ„r jeg ser de tre ting samlet, kroppen, egen refleksion og arbejdslivet, bliver det svĂŠrt at ignorere det spĂžrgsmĂ„l, der presser sig pĂ„: Passer jeg overhovedet godt nok pĂ„ mig selv? đŸ„ș Juleaften dukkede endnu en velkendt skygge op. En af de der besĂŠttende tanker, hvor tvivlen overtager alt. Jeg vidste godt, rationelt set, at jeg havde slukket ovnen. Alligevel brugte jeg dagen pĂ„ katastrofetanker: at Fenris ville dĂž, at andre mennesker ville miste deres hjem pĂ„ grund af mig, at forsikringen ikke ville dĂŠkke. Det var som om mit eget hoved spĂŠrrede mig inde. Og netop dĂ©r gik det op for mig, hvor urimeligt det er, at jeg udsĂŠtter mig selv for det. At jeg begrĂŠnser mit liv pĂ„ den mĂ„de. 😅 Jeg fik ikke lĂŠst. Jeg fik ikke slappet af. Jeg kom ikke ned i gear. Jeg er stadig kampklar, som om faren lurer lige rundt om hjĂžrnet. Jeg nĂ„ede ikke det, jeg havde hĂ„bet. Jeg prioriterede ikke mig selv... Men mĂ„ske ligger der netop her et vigtigt pejlemĂŠrke. Ikke som en dom over alt det, jeg ikke gjorde, men som en mulighed til at begynde at tage mig selv, bĂ„de krop, sind og liv, mere alvorligt fremadrettet... Men kan jeg overhovedet det i sidste ende? Jeg prĂžver igen i 2026, sĂ„ evaluerer vi. 😂💚
@gundross
@gundross
•
Follow
Min afslutning pĂ„ 2025 blev noget helt andet, end jeg havde forestillet mig. Jeg gik ind i december med en klar indre plan: ro, fordybelse, Dostojevskij pĂ„ natbordet, hĂŠkleprojekter gjort fĂŠrdige og en stille omsorg for alt det, jeg lĂŠnge havde skubbet foran mig. Jeg troede, jeg skulle lande. I stedet blev jeg konfronteret med, hvor lidt jeg egentlig havde lyttet til mig selv, eller hvor dĂžv jeg faktisk er. 😬 Jeg fandt ud af, at det, jeg havde affejet som spĂŠndingshovedpine, i virkeligheden var en nerveskade i nakken. Kroppen bad om ro, ikke som et forslag, men som et krav. Samtidig mistede vi et familiemedlem i ferien. Det Ă„bnede for en rĂŠkke uundgĂ„elige spĂžrgsmĂ„l om min egen mĂ„de at vĂŠre i verden pĂ„: Hvad bruger jeg min tid pĂ„? Hvordan lever jeg egentlig mit liv? đŸ€” Midt i det hele mĂŠrkede jeg ogsĂ„, hvor meget endnu en tidsbegrĂŠnset ansĂŠttelse slider. Den konstante "midlertidighed" (hvis det overhovedet er et ord) sĂŠtter spor, ogsĂ„ selvom jeg forsĂžger at vĂŠre stĂŠrk og fleksibel. NĂ„r jeg ser de tre ting samlet, kroppen, egen refleksion og arbejdslivet, bliver det svĂŠrt at ignorere det spĂžrgsmĂ„l, der presser sig pĂ„: Passer jeg overhovedet godt nok pĂ„ mig selv? đŸ„ș Juleaften dukkede endnu en velkendt skygge op. En af de der besĂŠttende tanker, hvor tvivlen overtager alt. Jeg vidste godt, rationelt set, at jeg havde slukket ovnen. Alligevel brugte jeg dagen pĂ„ katastrofetanker: at Fenris ville dĂž, at andre mennesker ville miste deres hjem pĂ„ grund af mig, at forsikringen ikke ville dĂŠkke. Det var som om mit eget hoved spĂŠrrede mig inde. Og netop dĂ©r gik det op for mig, hvor urimeligt det er, at jeg udsĂŠtter mig selv for det. At jeg begrĂŠnser mit liv pĂ„ den mĂ„de. 😅 Jeg fik ikke lĂŠst. Jeg fik ikke slappet af. Jeg kom ikke ned i gear. Jeg er stadig kampklar, som om faren lurer lige rundt om hjĂžrnet. Jeg nĂ„ede ikke det, jeg havde hĂ„bet. Jeg prioriterede ikke mig selv... Men mĂ„ske ligger der netop her et vigtigt pejlemĂŠrke. Ikke som en dom over alt det, jeg ikke gjorde, men som en mulighed til at begynde at tage mig selv, bĂ„de krop, sind og liv, mere alvorligt fremadrettet... Men kan jeg overhovedet det i sidste ende? Jeg prĂžver igen i 2026, sĂ„ evaluerer vi. 😂💚
8 mÄneder ago
View on Instagram |
6/9
EfterĂ„ret er kommet, og det er uden tvivl en af de smukkeste Ă„rstider. Det er en tid, der vĂŠkker mange fĂžlelser og sĂŠtter gang i bĂ„de store og smĂ„ refleksioner, ja, nogle gange endda deciderede grublerier. Hver gang trĂŠerne begynder at skifte farve, bliver jeg dybt fascineret af alle nuancerne, men samtidig mĂŠrker jeg en sĂŠrlig melankoli.🍃 Denne melankoli fĂ„r mig til at tĂŠnke over livet i sin helhed. EfterĂ„ret bringer tanker om mĂžrkere tider og begyndende afslutninger. Det handler om at give slip og acceptere, at alting har en ende. Men, samtidig minder det mig ogsĂ„ om, at der altid ligger nye begyndelser, forandringer og udvikling lige om hjĂžrnet. Det er en sart balance mellem at vĂŠre vidne til afslutningen og samtidig opleve spiren af noget nyt. đŸŒ± I Ăžjeblikket mĂŠrker jeg, at mine refleksioner er hyppigere. Der er sĂŠson for tankemylder. Min notesbog er fundet frem, og som altid er jeg nysgerrig pĂ„ de fĂžlelser og tanker, der fylder hos mig. Hvad kommer de af? Hvad vil de gerne fortĂŠlle đŸ€” Men midt i disse tanker banker impostor-syndromet pĂ„, som en uvelkommen gĂŠst. Det vĂŠkker en sĂ„rbarhed, der ryster mig indeni. NĂ„r jeg bevĂŠger mig ud pĂ„ ukendt grund, mĂŠrker jeg et stĂŠrkt behov for at forstĂ„ alle relationer, dynamikker og kompetencer omkring mig. đŸ€·đŸŒ MĂ„ske er det netop i den her sĂ„rbarhed, nĂ„r bĂ„de det fine efterĂ„r og tvivlen rammer samtidigt, at livet fĂžles allermest ĂŠgte. At forsĂžge at rumme usikkerheden uden at vende ryggen til den, og samtidig finde en form for ro i tanken om, at forandring altid er pĂ„ vej. EfterĂ„ret minder mig om, at selv nĂ„r det er stille og mĂžrkt, er der en sĂŠrlig charme i det. At hvert farveskift ogsĂ„ er et farvel, som pĂ„ sin egen mĂ„de Ă„bner op for noget nyt. Selvom det ikke altid er nemt at se lige nu, kan det mĂ„ske vĂŠre anderledes i morgen. 😅 . . . Kaninen her er efterhĂ„nden en del Ă„r gammel, var (muligvis) vores fĂžrste halloween projekt i @tvillingehaekling 💚 Et oplagt billede til dagens refleksion. . . . . . #hĂŠkle #hĂŠkleri #hĂŠkling #hygge #efterĂ„r #kreativ #hobby #yarn #yarnart #inspiration #tanker #spekulation #refleksion #mindfulness #zombiekanin #zombierabbit #amigurumi #crochetamigurumi #crochet #garn #autumn
@gundross
@gundross
•
Follow
EfterĂ„ret er kommet, og det er uden tvivl en af de smukkeste Ă„rstider. Det er en tid, der vĂŠkker mange fĂžlelser og sĂŠtter gang i bĂ„de store og smĂ„ refleksioner, ja, nogle gange endda deciderede grublerier. Hver gang trĂŠerne begynder at skifte farve, bliver jeg dybt fascineret af alle nuancerne, men samtidig mĂŠrker jeg en sĂŠrlig melankoli.🍃 Denne melankoli fĂ„r mig til at tĂŠnke over livet i sin helhed. EfterĂ„ret bringer tanker om mĂžrkere tider og begyndende afslutninger. Det handler om at give slip og acceptere, at alting har en ende. Men, samtidig minder det mig ogsĂ„ om, at der altid ligger nye begyndelser, forandringer og udvikling lige om hjĂžrnet. Det er en sart balance mellem at vĂŠre vidne til afslutningen og samtidig opleve spiren af noget nyt. đŸŒ± I Ăžjeblikket mĂŠrker jeg, at mine refleksioner er hyppigere. Der er sĂŠson for tankemylder. Min notesbog er fundet frem, og som altid er jeg nysgerrig pĂ„ de fĂžlelser og tanker, der fylder hos mig. Hvad kommer de af? Hvad vil de gerne fortĂŠlle đŸ€” Men midt i disse tanker banker impostor-syndromet pĂ„, som en uvelkommen gĂŠst. Det vĂŠkker en sĂ„rbarhed, der ryster mig indeni. NĂ„r jeg bevĂŠger mig ud pĂ„ ukendt grund, mĂŠrker jeg et stĂŠrkt behov for at forstĂ„ alle relationer, dynamikker og kompetencer omkring mig. đŸ€·đŸŒ MĂ„ske er det netop i den her sĂ„rbarhed, nĂ„r bĂ„de det fine efterĂ„r og tvivlen rammer samtidigt, at livet fĂžles allermest ĂŠgte. At forsĂžge at rumme usikkerheden uden at vende ryggen til den, og samtidig finde en form for ro i tanken om, at forandring altid er pĂ„ vej. EfterĂ„ret minder mig om, at selv nĂ„r det er stille og mĂžrkt, er der en sĂŠrlig charme i det. At hvert farveskift ogsĂ„ er et farvel, som pĂ„ sin egen mĂ„de Ă„bner op for noget nyt. Selvom det ikke altid er nemt at se lige nu, kan det mĂ„ske vĂŠre anderledes i morgen. 😅 . . . Kaninen her er efterhĂ„nden en del Ă„r gammel, var (muligvis) vores fĂžrste halloween projekt i @tvillingehaekling 💚 Et oplagt billede til dagens refleksion. . . . . . #hĂŠkle #hĂŠkleri #hĂŠkling #hygge #efterĂ„r #kreativ #hobby #yarn #yarnart #inspiration #tanker #spekulation #refleksion #mindfulness #zombiekanin #zombierabbit #amigurumi #crochetamigurumi #crochet #garn #autumn
10 mÄneder ago
View on Instagram |
7/9
😅 En af de sĂŠtninger, jeg nok har startet flest af mine opslag med, mĂ„ vĂŠre: “Hvor tiden dog flyver i Ăžjeblikket.” ... Og helt ĂŠrligt, den flyver bĂ„de hurtigt og voldsomt. Jeg kan slet ikke fĂžlge med. Der sker en masse pĂ„ arbejdsfronten. Det samme gĂŠlder vores indsamling i @tvillingehaekling, som vi laver sammen med @heidishaeklerier. 😾 I Ă„r har vi valgt, at indsamlingen skal gĂ„ til Dyrenes Beskyttelse, fordi dyrene ikke selv har en stemme til at ĂŠndre deres livssituation. Mange dyr har ikke mulighed for selv at vĂŠlge, hvor eller med hvem de vil leve hos. Derfor har vi mennesker et stort ansvar for at sikre, at de bliver behandlet godt og med respekt... Det handler om at tage ansvar for deres helbred, tage dem til dyrlĂŠge, nĂ„r der er brug for det, tegne forsikringer, trĂŠne dem og give dem de bedste vilkĂ„r, som vi kan. â˜čïžđŸ’š Det er ogsĂ„ noget, jeg selv tĂŠnker meget over... SĂŠrligt nu, hvor sĂžde Fenris er blevet over 13 Ă„r og har fĂ„et grĂ„ stĂŠr i det ene Ăžje. DesvĂŠrre betyder det, at han er blevet helt blind pĂ„ det Ăžje, og vi skal passe endnu mere pĂ„ ham end fĂžr. đŸŒ± DyrlĂŠgens budskab var klart: Nu gĂ„r vi ind i en periode, hvor det handler om at nyde hvert eneste Ăžjeblik, vi har sammen. Det gĂžr ogsĂ„, at jeg nogle gange er bange for at kigge ind i buret, fordi jeg frygter den dag, hvor han falder ned fra pinden og tager sit sidste Ă„ndedrag alene... Jeg hĂ„ber inderligt, at nĂ„r den dag kommer, sĂ„ sker det i mine hĂŠnder. 💚 Jeg Ăžnsker af hele mit hjerte, at der er mange dyr derude, som fĂ„r lov til at opleve den samme kĂŠrlighed, respekt og omsorg, som Fenris har fĂ„et... Det har katten, som jeg er blevet inspireret af i hvert fald... Katten, I ser her, er inspireret af min gode venindes kat, Max. Han kommer faktisk fra et internat, og i dag lever han det gode katteliv, som han fortjener med tryghed, kĂŠrlighed og fuld af glĂŠder. Eller, glĂŠder kan mĂ„ske diskuteres, nĂ„r han slĂŠber dĂžde mus med hjem. đŸ˜č Opskriften er designet af @heidishaeklerier Indsamlingen slutter ved udgangen af september. . . . #hĂŠkle #hĂŠkling #hĂŠklerier #krea #kreativ #kreativitet #nĂžrkle #garn #crochet #crocheter #crochetamigurumi #amigurumi #cat #crocheted #aarhus #gĂžrenforskel #velgĂžrenhed
@gundross
@gundross
•
Follow
😅 En af de sĂŠtninger, jeg nok har startet flest af mine opslag med, mĂ„ vĂŠre: “Hvor tiden dog flyver i Ăžjeblikket.” ... Og helt ĂŠrligt, den flyver bĂ„de hurtigt og voldsomt. Jeg kan slet ikke fĂžlge med. Der sker en masse pĂ„ arbejdsfronten. Det samme gĂŠlder vores indsamling i @tvillingehaekling, som vi laver sammen med @heidishaeklerier. 😾 I Ă„r har vi valgt, at indsamlingen skal gĂ„ til Dyrenes Beskyttelse, fordi dyrene ikke selv har en stemme til at ĂŠndre deres livssituation. Mange dyr har ikke mulighed for selv at vĂŠlge, hvor eller med hvem de vil leve hos. Derfor har vi mennesker et stort ansvar for at sikre, at de bliver behandlet godt og med respekt... Det handler om at tage ansvar for deres helbred, tage dem til dyrlĂŠge, nĂ„r der er brug for det, tegne forsikringer, trĂŠne dem og give dem de bedste vilkĂ„r, som vi kan. â˜čïžđŸ’š Det er ogsĂ„ noget, jeg selv tĂŠnker meget over... SĂŠrligt nu, hvor sĂžde Fenris er blevet over 13 Ă„r og har fĂ„et grĂ„ stĂŠr i det ene Ăžje. DesvĂŠrre betyder det, at han er blevet helt blind pĂ„ det Ăžje, og vi skal passe endnu mere pĂ„ ham end fĂžr. đŸŒ± DyrlĂŠgens budskab var klart: Nu gĂ„r vi ind i en periode, hvor det handler om at nyde hvert eneste Ăžjeblik, vi har sammen. Det gĂžr ogsĂ„, at jeg nogle gange er bange for at kigge ind i buret, fordi jeg frygter den dag, hvor han falder ned fra pinden og tager sit sidste Ă„ndedrag alene... Jeg hĂ„ber inderligt, at nĂ„r den dag kommer, sĂ„ sker det i mine hĂŠnder. 💚 Jeg Ăžnsker af hele mit hjerte, at der er mange dyr derude, som fĂ„r lov til at opleve den samme kĂŠrlighed, respekt og omsorg, som Fenris har fĂ„et... Det har katten, som jeg er blevet inspireret af i hvert fald... Katten, I ser her, er inspireret af min gode venindes kat, Max. Han kommer faktisk fra et internat, og i dag lever han det gode katteliv, som han fortjener med tryghed, kĂŠrlighed og fuld af glĂŠder. Eller, glĂŠder kan mĂ„ske diskuteres, nĂ„r han slĂŠber dĂžde mus med hjem. đŸ˜č Opskriften er designet af @heidishaeklerier Indsamlingen slutter ved udgangen af september. . . . #hĂŠkle #hĂŠkling #hĂŠklerier #krea #kreativ #kreativitet #nĂžrkle #garn #crochet #crocheter #crochetamigurumi #amigurumi #cat #crocheted #aarhus #gĂžrenforskel #velgĂžrenhed
11 mÄneder ago
View on Instagram |
8/9
Hertil morgen vĂ„gnede jeg tidligt, fĂžr mit vĂŠkkeur, og blev liggende et Ăžjeblik og tĂŠnkte: "Hvad er det egentlig, der fĂ„r mig til at stĂ„ op om morgenen?" Det kan lyde som et svĂŠrt spĂžrgsmĂ„l, men for mig handler det meget om at finde balancen. Balancen mellem det, jeg holder af i min fritid, mit arbejde og de mennesker, jeg har omkring mig. đŸ™ŒđŸ» NĂ„r der mangler balance Ă©t sted, tager det hurtigt krĂŠfterne fra de andre omrĂ„der. Til sidst kan man blive drĂŠnet, udmattet og i vĂŠrste fald ende med stress. Derfor er det vigtigt at passe pĂ„ sig selv. Som en lidt slidt klichĂ© siger: Vi har kun Ă©t liv, og det liv er vores ansvar at tage vare pĂ„. Ingen andre kan gĂžre det for os. Det krĂŠver, at vi mĂŠrker efter, hvor vi stĂ„r, og spĂžrger os selv: Vil jeg virkelig byde mig selv noget, der gĂžr mig ondt? For mig er svaret nej. Jeg har prĂžvet at lade pligten fylde mere end mit helbred, og selvom det er tre Ă„r siden, bĂŠrer jeg stadig sporene af det. NĂ„r man er pligtopfyldende og fĂ„r at vide, at man er uduelig, kan verden rĂ„be det modsatte, men ordet vil altid blive hvisket i Ăžret.đŸ„€ Lige nu fĂžler jeg, at jeg passer pĂ„ mig selv. Jeg har balance der, hvor jeg skal have det. Jeg er glad for mit arbejde og hĂ„ber, at jeg kan blive, nĂ„r vikariatet slutter. Jeg har det godt i mine relationer. Og i gĂ„r oplevede jeg en af mine stĂžrste succeser med bouldering, hvor jeg overskred flere grĂŠnser, og var helt okay med det. Trods blĂ„ mĂŠrker og Ăžm krop, sĂ„ er jeg virkelig glad. Jeg er stolt. 🍀 Jeg fĂžler mig i balance. Jeg ved, hvad der fĂ„r mig til at stĂ„ op hver eneste morgen, og jeg mĂŠrker glĂŠden som en bobbel i maven. Det, der driver mig, er, nĂ„r arbejde, relationer og fritid gĂ„r op i en hĂžjere enhed. Det er dĂ©r, jeg finder min ikigai, og den vil jeg gerne dele med andre. 💚 @happyhaekling har lavet en hĂŠkleopskrift pĂ„ en koi-karpe, der skal minde os om at finde vores ikigai. Jeg tror, det er sundt at stoppe op en gang imellem og mĂŠrke efter, dybt inde i os selv, sĂ„ vi kan blive klogere pĂ„, hvad der egentlig fĂ„r os til at stĂ„ op om morgenen. 🎏 . . . #hĂŠkle #hĂŠkling #hĂŠkleri #hĂŠklet #krea #kreativ #kreativitet #crochet #crocheting #crochetfish #fish #ikigai #mindfulness #koikarpe
@gundross
@gundross
•
Follow
Hertil morgen vĂ„gnede jeg tidligt, fĂžr mit vĂŠkkeur, og blev liggende et Ăžjeblik og tĂŠnkte: "Hvad er det egentlig, der fĂ„r mig til at stĂ„ op om morgenen?" Det kan lyde som et svĂŠrt spĂžrgsmĂ„l, men for mig handler det meget om at finde balancen. Balancen mellem det, jeg holder af i min fritid, mit arbejde og de mennesker, jeg har omkring mig. đŸ™ŒđŸ» NĂ„r der mangler balance Ă©t sted, tager det hurtigt krĂŠfterne fra de andre omrĂ„der. Til sidst kan man blive drĂŠnet, udmattet og i vĂŠrste fald ende med stress. Derfor er det vigtigt at passe pĂ„ sig selv. Som en lidt slidt klichĂ© siger: Vi har kun Ă©t liv, og det liv er vores ansvar at tage vare pĂ„. Ingen andre kan gĂžre det for os. Det krĂŠver, at vi mĂŠrker efter, hvor vi stĂ„r, og spĂžrger os selv: Vil jeg virkelig byde mig selv noget, der gĂžr mig ondt? For mig er svaret nej. Jeg har prĂžvet at lade pligten fylde mere end mit helbred, og selvom det er tre Ă„r siden, bĂŠrer jeg stadig sporene af det. NĂ„r man er pligtopfyldende og fĂ„r at vide, at man er uduelig, kan verden rĂ„be det modsatte, men ordet vil altid blive hvisket i Ăžret.đŸ„€ Lige nu fĂžler jeg, at jeg passer pĂ„ mig selv. Jeg har balance der, hvor jeg skal have det. Jeg er glad for mit arbejde og hĂ„ber, at jeg kan blive, nĂ„r vikariatet slutter. Jeg har det godt i mine relationer. Og i gĂ„r oplevede jeg en af mine stĂžrste succeser med bouldering, hvor jeg overskred flere grĂŠnser, og var helt okay med det. Trods blĂ„ mĂŠrker og Ăžm krop, sĂ„ er jeg virkelig glad. Jeg er stolt. 🍀 Jeg fĂžler mig i balance. Jeg ved, hvad der fĂ„r mig til at stĂ„ op hver eneste morgen, og jeg mĂŠrker glĂŠden som en bobbel i maven. Det, der driver mig, er, nĂ„r arbejde, relationer og fritid gĂ„r op i en hĂžjere enhed. Det er dĂ©r, jeg finder min ikigai, og den vil jeg gerne dele med andre. 💚 @happyhaekling har lavet en hĂŠkleopskrift pĂ„ en koi-karpe, der skal minde os om at finde vores ikigai. Jeg tror, det er sundt at stoppe op en gang imellem og mĂŠrke efter, dybt inde i os selv, sĂ„ vi kan blive klogere pĂ„, hvad der egentlig fĂ„r os til at stĂ„ op om morgenen. 🎏 . . . #hĂŠkle #hĂŠkling #hĂŠkleri #hĂŠklet #krea #kreativ #kreativitet #crochet #crocheting #crochetfish #fish #ikigai #mindfulness #koikarpe
1 Ă„r ago
View on Instagram |
9/9

Skaberkraft

Blomster lĂŠrer os, at skĂžnhed kommer i alle former og farver, og at det krĂŠver bĂ„de tid og omsorg at fĂ„ noget til at blomstre. Kreativitet er som en have – den vokser, nĂ„r vi nĂŠrer den med kĂŠrlighed og tĂ„lmodighed.

Seneste indlĂŠg

  • Tufting for fĂžrste gang (Krea-workshop)
  • Boganmeldelse: Crochet Donut Buddies
  • De sĂždetse hĂŠklede donuts
  • Tillid og markedsfĂžringsloven
  • Tanker om testhĂŠkling
  • AI hĂŠklebilleder er kommet for at blive

Tags

AI Amigurumi BabylegetĂžj Boganmeldelse Bomuldsgarn Donuts Garnrester HĂŠklerier HĂŠkling KunstigIntelligens lovgivning markedsfĂžring Ophavsret reklame skjult reklame snydt TesthĂŠkling

Kategorier

  • AI og hĂ„ndarbejde
  • Amiguruimi
  • Boganmeldelser pĂ„ hĂŠklebĂžger
  • HĂŠklerier
  • Ophavsret og markedsfĂžring
  • Personlige emner og tanker
  • TesthĂŠkling

Gundross

  • I dag mĂ„tte vi sige pĂ„ gensyn til en kollega, som har valgt at sĂžge nye udfordringer. Som afskedsgave forsĂžgte jeg at hĂŠkle noget til ham, inspireret af hans interesse for krigshistorie og hans engagement i HjemmevĂŠrnet. Jeg synes faktisk selv, den blev ret sĂžd. 😊 Dagen gav mig ogsĂ„ anledning til at stoppe op og reflektere lidt. Det er kun fire mĂ„neder siden, at det var mig, der havde min sidste arbejdsdag og tog hul pĂ„ et helt nyt kapitel. Kun fire mĂ„neder, og alligevel fĂžles det, som om der er sket utrolig meget. 😅 Det har vĂŠret en stejl lĂŠringskurve. Der har vĂŠret dage, hvor tingene lykkedes prĂŠcis, som jeg havde hĂ„bet, og dage, hvor jeg er blevet udfordret og har mĂ„ttet lĂŠre undervejs. Men det er jo ogsĂ„ dĂ©r, udviklingen sker. đŸŒ± Jeg er stolt af det, vi allerede har sat i gang. Bl.a. opstarten af cyber awareness i kommunen. Men selvom det fĂžles som en vigtig milepĂŠl, er det ogsĂ„ en god pĂ„mindelse om, at vi langt fra er i mĂ„l. Vi er faktisk kun lige begyndt. Ved min seneste MUS fik jeg ros for min evne til at opbygge relationer, sĂŠrligt pĂ„ tvĂŠrs af magistratsafdelingerne. Det var jeg virkelig glad for at hĂžre. Samtidig tĂŠnker jeg, at det ogsĂ„ bliver lidt lettere, nĂ„r man er omgivet af dygtige og imĂždekommende mennesker, som gerne vil samarbejde. 💚 Noget af det, der giver mig allermest energi, er, nĂ„r man mĂžder kolleger, hvor kemien bare er der. Hvor humoren passer sammen, retfĂŠrdighedssansen er fĂŠlles, og hvor man oprigtigt Ăžnsker det samme: at skabe noget godt i fĂŠllesskab. 😏💚 For mig handler godt samarbejde ikke kun om opgaver og projekter. Det handler om tillid. Om at lytte til hinanden. Om at inddrage hinanden og skabe et fĂŠlles ejerskab. For nĂ„r mennesker fĂžler sig hĂžrt og oplever, at deres bidrag gĂžr en forskel, opstĂ„r der noget, som er stĂžrre end den enkelte opgave. Det er mĂ„ske den vigtigste lĂŠring, jeg har taget med mig de sidste fire mĂ„neder: Resultater skabes sjĂŠldent alene. De skabes gennem relationer, nysgerrighed, inddragelse og et oprigtigt Ăžnske om at lykkes sammen. đŸŒ± Det er ikke farligt at samarbejde. 💚
  • I dag fik jeg et rĂ„d af en kollega, mens vi stod ved kaffemaskinen: “SĂŠnk dine skuldre. Du skal ikke bevise noget lĂŠngere.” Det er egentlig en enkel sĂŠtning, men nogle gange er det de mest enkle ord, der rammer noget, man mĂ„ske har bĂ„ret rundt pĂ„ i noget tid uden helt at fĂ„ sat ord pĂ„ det. For hvor ofte gĂ„r vi egentlig rundt med fĂžlelsen af, at vi stadig skal bevise noget, at vi skal vĂŠre lidt mere rigtige, lidt mere sikre, lidt mere afklarede, fĂžr vi giver os selv lov til bare at vĂŠre i det, der er. đŸ€” Jeg tror, mange af os indimellem kommer til at leve livet lidt som tilskuere til vores eget liv. Ikke fordi vi Ăžnsker det, men fordi vi venter. Vi venter pĂ„ det rigtige Ăžjeblik, det rigtige tidspunkt, pĂ„ klarhed, pĂ„ mod, pĂ„ at noget udenfor os selv pĂ„ en eller anden mĂ„de giver os grĂžnt lys til at tage det nĂŠste skridt. đŸ«€ Og der er faktisk ikke noget forkert i at vĂŠre tilskuer i perioder. Nogle gange er det der, vi har brug for at vĂŠre. Der hvor vi mĂŠrker efter, ser tingene lidt an og forsĂžger at forstĂ„, hvad der egentlig er vigtigt for os. Livet er ikke et konstant fremadstormende projekt, og der er ingen skam i at have brug for pauser, afstand eller refleksion. đŸŒ± Men pĂ„ et tidspunkt kan man ogsĂ„ begynde at stille sig selv et andet spĂžrgsmĂ„l: "Hvor lĂŠnge Ăžnsker jeg egentlig at blive siddende pĂ„ sidelinjen i mit eget liv?" Ikke som en bebrejdelse, men mere som en slags pĂ„mindelse om, at livet indimellem er for kort til at stĂ„ i venteposition i alt for lang tid. At der ogsĂ„ findes et tidspunkt, hvor man mĂ„ begynde at vĂŠlge sig selv lidt mere til, ikke fordi man har alle svarene, men fordi man godt ved, at man ikke fĂ„r dem ved bare at blive stĂ„ende det samme sted. 🍀 MĂ„ske handler det slet ikke om store beslutninger eller dramatiske forandringer. MĂ„ske begynder det i noget meget mindre og mere stille; i ĂŠrligheden over for sig selv, i modet til at mĂŠrke efter og i villigheden til at tage smĂ„ skridt i en retning, der pĂ„ sigt bliver det rigtige. 💚
  • I dag er det sĂžndag den 1. marts. Solen skinner her i Aarhus, og blomsterne, jeg fik i fredags, stĂ„r stadig pĂ„ spisebordet og er helt uimodstĂ„eligt smukke. Jeg kan ikke lade vĂŠre med at kigge pĂ„ dem og tĂŠnke pĂ„, hvor mange mennesker der gik sammen om at stimulere min hjerne pĂ„ den mest fantastiske mĂ„de. SĂ„ mange smĂ„ symbolikker. SĂ„ mange referencer. SĂ„ mange lag og tolkninger. Det er lige mig! 😅 Alle, der kender mig, ved, at jeg elsker at lege med refleksioner og underbevidsthed. Jeg elsker, nĂ„r der er en mening bag det hele. Fra blomsten med den krĂžllede gren og tidslerne, til The Office-referencer og strygemĂŠrkerne pĂ„ min kommende KISS-projekttaske (ja, det er det, jeg har dĂžbt den). Og midt i det hele har jeg fĂ„et associationer til, at jeg i morgen har “fĂžrste skoledag”. đŸ€Ł Der har vĂŠret virkelig mange fĂžlelser i spil den seneste tid. Men i dag
 i dag er fĂžrste dag, hvor jeg vĂ„gner og fĂžler mig fuldstĂŠndig frisk og “veludviklet”, som en tidligere kollega ville have sagt (det er mĂ„ske lidt internt). Jeg kan trĂŠkke vejret helt ned i maven igen. Mine Ăžjne fĂžles klare. Jeg er blevet nulstillet... Jeg kan mĂŠrke mig selv. đŸŒ± LinkedIn-titlen er ĂŠndret. Arbejdspladsen er opdateret. Facebook er fulgt trop. Teksterne mangler lige at blive rettet til, men det haster ikke. Et kapitel er lukket, forhĂ„bentlig det kapitel, hvor Karina jagtede en fastansĂŠttelse. Nu skal Rasmus og jeg endelig ud af standby. Nu kan vi begynde at gĂžre drĂžmme til virkelighed. DrĂžmme om at pakke et liv ned i flyttekasser og om pĂ„ sigt at finde det hjem, der skal vĂŠre vores hjem. 💚 Lige nu... Vil jeg fortsĂŠtte med at hĂŠkle i stĂ„ltrĂ„d og lacegarn. En vintergĂŠk venter pĂ„ at blive til. Og i dag
 er en virkelig god dag at gĂžre det i. 😂 NĂ„ ja, I skal da heller ikke snydes for, at en kollega modtog en fucktus. Er den ikke lidt sĂžd? 😏
  • I januar begyndte jeg at hĂŠkle en elefant, der balancerer pĂ„ en bold, til den nye sĂŠson af @Tvillingehaekling. For mig blev den et symbol pĂ„, hvordan jeg ser 2026: et Ă„r, hvor balance bliver nĂždvendigt og ikke altid let. đŸŒ± Efter flere Ă„r med korte ansĂŠttelser, siden 2020, har jeg endelig fĂ„et mig en fast stilling, med start til marts. Hold da kĂŠft... Beslutningen var bĂ„de svĂŠr, hĂ„rd og tung, og mĂ„ske vil jeg en dag fortĂŠlle lidt mere om den, da det kostede lidt pĂ„ fĂžlelserne... Men indtil videre, fĂžler jeg, at det kan blive slut med at skulle bevise noget, bĂ„de over for mig selv og andre. Jeg har givet alt, prĂžvet at gĂžre mig umage og uundvĂŠrlig, og ofte har det kostet mere, end jeg har haft at give... Men... Nu begynder der endelig at komme en lille smule ro pĂ„, hĂ„ber jeg. Det er en vild start pĂ„ 2026. đŸ’šđŸŽˆđŸ„ł Alligevel ved jeg, at 2026 ikke bliver let. Jeg kommer til at blive konfronteret med fĂžlelser og valg, som ikke lader sig ignorere. Et Ă„r, hvor jeg skal acceptere, at nogle ting er ude af mine hĂŠnder, og hvor jeg mĂ„ lĂŠre at finde min egen balance midt i det uforudsigelige. Livet byder ikke altid pĂ„ store sejre, men mĂ„ske handler det om at blive stĂ„ende, selv nĂ„r bolden under fĂždderne gynger, og finde mening i de smĂ„ Ăžjeblikke, hvor alt synes muligt og alligevel sĂ„rbart pĂ„ en gang. I hvert fald, sĂ„ blev elefanten lidt er symbol pĂ„ det. 😅 🍋 Se @cha.platz der kom en citron... En kĂŠmpe citron! 😎 Jeg havde ikke lige en rĂžd til jordbĂŠr, sĂ„ jeg kopierede dig bare.
  • Jeg har vĂŠret meget lĂŠnge undervejs med mine hĂŠkleprojekter. AltsĂ„, sĂ„dan “vi-taler-ikke-om-hvor-lĂŠnge”-lĂŠnge. Men nu! Nu har jeg lovet mig selv, at 2026 bliver Ă„ret, hvor jeg lige tager mig lidt sammen... Eller i hvert fald prĂžver. 😅 Jeg lovede jo ogsĂ„ engang, at der ville komme masser af boganmeldelser
 og jeg mĂ„tte sĂ„ erkende, at jeg havde lovet liiiidt for meget. HA! MĂ„ske laver jeg prĂŠcis den samme fejl igen. Men... Denne gang har jeg 11 hele mĂ„neder til at nĂ„ mĂ„let. Det tĂŠller, ik'? Men, jeg er nĂŠsten fĂŠrdig med to bokse og tre bĂžger! 😎 Denne stabeltĂ„rnsdino er et projekt fra hĂŠklebogen “HĂŠklet aktivitetslegetĂžj”, som jeg kĂžbte dengang jeg var videnskabelig assistent pĂ„ Aarhus Universitet. Jeg kan simpelthen ikke stĂ„ for alle projekterne i den bog, de rĂ„ber nĂŠrmest “lav mig, lav mig!” hver gang jeg Ă„bner den. De er sĂ„ fine! Jeg er allerede ret stor fan. 😍 Jeg begyndte egentlig ogsĂ„ pĂ„ sansebogen fra samme bog
 men mĂ„ indrĂžmme, at den krĂŠvede lidt mere arbejde end jeg lige havde regnet med. Her var jeg en smule for ambitiĂžs... SĂ„, den ligger i Ăžjeblikket og marinerer i skammekrogen (som min kollega ville have sagt!) og venter pĂ„ en fremtidig version af mig med mere tĂ„lmodighed. Den skal nok blive fĂŠrdig... En dag. 😂 Men! Nu fik jeg samlet stabeltĂ„rnet. Og det fĂžles virkelig godt i maven. 💚
  • Min afslutning pĂ„ 2025 blev noget helt andet, end jeg havde forestillet mig. Jeg gik ind i december med en klar indre plan: ro, fordybelse, Dostojevskij pĂ„ natbordet, hĂŠkleprojekter gjort fĂŠrdige og en stille omsorg for alt det, jeg lĂŠnge havde skubbet foran mig. Jeg troede, jeg skulle lande. I stedet blev jeg konfronteret med, hvor lidt jeg egentlig havde lyttet til mig selv, eller hvor dĂžv jeg faktisk er. 😬 Jeg fandt ud af, at det, jeg havde affejet som spĂŠndingshovedpine, i virkeligheden var en nerveskade i nakken. Kroppen bad om ro, ikke som et forslag, men som et krav. Samtidig mistede vi et familiemedlem i ferien. Det Ă„bnede for en rĂŠkke uundgĂ„elige spĂžrgsmĂ„l om min egen mĂ„de at vĂŠre i verden pĂ„: Hvad bruger jeg min tid pĂ„? Hvordan lever jeg egentlig mit liv? đŸ€” Midt i det hele mĂŠrkede jeg ogsĂ„, hvor meget endnu en tidsbegrĂŠnset ansĂŠttelse slider. Den konstante "midlertidighed" (hvis det overhovedet er et ord) sĂŠtter spor, ogsĂ„ selvom jeg forsĂžger at vĂŠre stĂŠrk og fleksibel. NĂ„r jeg ser de tre ting samlet, kroppen, egen refleksion og arbejdslivet, bliver det svĂŠrt at ignorere det spĂžrgsmĂ„l, der presser sig pĂ„: Passer jeg overhovedet godt nok pĂ„ mig selv? đŸ„ș Juleaften dukkede endnu en velkendt skygge op. En af de der besĂŠttende tanker, hvor tvivlen overtager alt. Jeg vidste godt, rationelt set, at jeg havde slukket ovnen. Alligevel brugte jeg dagen pĂ„ katastrofetanker: at Fenris ville dĂž, at andre mennesker ville miste deres hjem pĂ„ grund af mig, at forsikringen ikke ville dĂŠkke. Det var som om mit eget hoved spĂŠrrede mig inde. Og netop dĂ©r gik det op for mig, hvor urimeligt det er, at jeg udsĂŠtter mig selv for det. At jeg begrĂŠnser mit liv pĂ„ den mĂ„de. 😅 Jeg fik ikke lĂŠst. Jeg fik ikke slappet af. Jeg kom ikke ned i gear. Jeg er stadig kampklar, som om faren lurer lige rundt om hjĂžrnet. Jeg nĂ„ede ikke det, jeg havde hĂ„bet. Jeg prioriterede ikke mig selv... Men mĂ„ske ligger der netop her et vigtigt pejlemĂŠrke. Ikke som en dom over alt det, jeg ikke gjorde, men som en mulighed til at begynde at tage mig selv, bĂ„de krop, sind og liv, mere alvorligt fremadrettet... Men kan jeg overhovedet det i sidste ende? Jeg prĂžver igen i 2026, sĂ„ evaluerer vi. 😂💚
  • EfterĂ„ret er kommet, og det er uden tvivl en af de smukkeste Ă„rstider. Det er en tid, der vĂŠkker mange fĂžlelser og sĂŠtter gang i bĂ„de store og smĂ„ refleksioner, ja, nogle gange endda deciderede grublerier. Hver gang trĂŠerne begynder at skifte farve, bliver jeg dybt fascineret af alle nuancerne, men samtidig mĂŠrker jeg en sĂŠrlig melankoli.🍃 Denne melankoli fĂ„r mig til at tĂŠnke over livet i sin helhed. EfterĂ„ret bringer tanker om mĂžrkere tider og begyndende afslutninger. Det handler om at give slip og acceptere, at alting har en ende. Men, samtidig minder det mig ogsĂ„ om, at der altid ligger nye begyndelser, forandringer og udvikling lige om hjĂžrnet. Det er en sart balance mellem at vĂŠre vidne til afslutningen og samtidig opleve spiren af noget nyt. đŸŒ± I Ăžjeblikket mĂŠrker jeg, at mine refleksioner er hyppigere. Der er sĂŠson for tankemylder. Min notesbog er fundet frem, og som altid er jeg nysgerrig pĂ„ de fĂžlelser og tanker, der fylder hos mig. Hvad kommer de af? Hvad vil de gerne fortĂŠlle đŸ€” Men midt i disse tanker banker impostor-syndromet pĂ„, som en uvelkommen gĂŠst. Det vĂŠkker en sĂ„rbarhed, der ryster mig indeni. NĂ„r jeg bevĂŠger mig ud pĂ„ ukendt grund, mĂŠrker jeg et stĂŠrkt behov for at forstĂ„ alle relationer, dynamikker og kompetencer omkring mig. đŸ€·đŸŒ MĂ„ske er det netop i den her sĂ„rbarhed, nĂ„r bĂ„de det fine efterĂ„r og tvivlen rammer samtidigt, at livet fĂžles allermest ĂŠgte. At forsĂžge at rumme usikkerheden uden at vende ryggen til den, og samtidig finde en form for ro i tanken om, at forandring altid er pĂ„ vej. EfterĂ„ret minder mig om, at selv nĂ„r det er stille og mĂžrkt, er der en sĂŠrlig charme i det. At hvert farveskift ogsĂ„ er et farvel, som pĂ„ sin egen mĂ„de Ă„bner op for noget nyt. Selvom det ikke altid er nemt at se lige nu, kan det mĂ„ske vĂŠre anderledes i morgen. 😅 . . . Kaninen her er efterhĂ„nden en del Ă„r gammel, var (muligvis) vores fĂžrste halloween projekt i @tvillingehaekling 💚 Et oplagt billede til dagens refleksion. . . . . . #hĂŠkle #hĂŠkleri #hĂŠkling #hygge #efterĂ„r #kreativ #hobby #yarn #yarnart #inspiration #tanker #spekulation #refleksion #mindfulness #zombiekanin #zombierabbit #amigurumi #crochetamigurumi #crochet #garn #autumn
  • 😅 En af de sĂŠtninger, jeg nok har startet flest af mine opslag med, mĂ„ vĂŠre: “Hvor tiden dog flyver i Ăžjeblikket.” ... Og helt ĂŠrligt, den flyver bĂ„de hurtigt og voldsomt. Jeg kan slet ikke fĂžlge med. Der sker en masse pĂ„ arbejdsfronten. Det samme gĂŠlder vores indsamling i @tvillingehaekling, som vi laver sammen med @heidishaeklerier. 😾 I Ă„r har vi valgt, at indsamlingen skal gĂ„ til Dyrenes Beskyttelse, fordi dyrene ikke selv har en stemme til at ĂŠndre deres livssituation. Mange dyr har ikke mulighed for selv at vĂŠlge, hvor eller med hvem de vil leve hos. Derfor har vi mennesker et stort ansvar for at sikre, at de bliver behandlet godt og med respekt... Det handler om at tage ansvar for deres helbred, tage dem til dyrlĂŠge, nĂ„r der er brug for det, tegne forsikringer, trĂŠne dem og give dem de bedste vilkĂ„r, som vi kan. â˜čïžđŸ’š Det er ogsĂ„ noget, jeg selv tĂŠnker meget over... SĂŠrligt nu, hvor sĂžde Fenris er blevet over 13 Ă„r og har fĂ„et grĂ„ stĂŠr i det ene Ăžje. DesvĂŠrre betyder det, at han er blevet helt blind pĂ„ det Ăžje, og vi skal passe endnu mere pĂ„ ham end fĂžr. đŸŒ± DyrlĂŠgens budskab var klart: Nu gĂ„r vi ind i en periode, hvor det handler om at nyde hvert eneste Ăžjeblik, vi har sammen. Det gĂžr ogsĂ„, at jeg nogle gange er bange for at kigge ind i buret, fordi jeg frygter den dag, hvor han falder ned fra pinden og tager sit sidste Ă„ndedrag alene... Jeg hĂ„ber inderligt, at nĂ„r den dag kommer, sĂ„ sker det i mine hĂŠnder. 💚 Jeg Ăžnsker af hele mit hjerte, at der er mange dyr derude, som fĂ„r lov til at opleve den samme kĂŠrlighed, respekt og omsorg, som Fenris har fĂ„et... Det har katten, som jeg er blevet inspireret af i hvert fald... Katten, I ser her, er inspireret af min gode venindes kat, Max. Han kommer faktisk fra et internat, og i dag lever han det gode katteliv, som han fortjener med tryghed, kĂŠrlighed og fuld af glĂŠder. Eller, glĂŠder kan mĂ„ske diskuteres, nĂ„r han slĂŠber dĂžde mus med hjem. đŸ˜č Opskriften er designet af @heidishaeklerier Indsamlingen slutter ved udgangen af september. . . . #hĂŠkle #hĂŠkling #hĂŠklerier #krea #kreativ #kreativitet #nĂžrkle #garn #crochet #crocheter #crochetamigurumi #amigurumi #cat #crocheted #aarhus #gĂžrenforskel #velgĂžrenhed
  • Hertil morgen vĂ„gnede jeg tidligt, fĂžr mit vĂŠkkeur, og blev liggende et Ăžjeblik og tĂŠnkte: "Hvad er det egentlig, der fĂ„r mig til at stĂ„ op om morgenen?" Det kan lyde som et svĂŠrt spĂžrgsmĂ„l, men for mig handler det meget om at finde balancen. Balancen mellem det, jeg holder af i min fritid, mit arbejde og de mennesker, jeg har omkring mig. đŸ™ŒđŸ» NĂ„r der mangler balance Ă©t sted, tager det hurtigt krĂŠfterne fra de andre omrĂ„der. Til sidst kan man blive drĂŠnet, udmattet og i vĂŠrste fald ende med stress. Derfor er det vigtigt at passe pĂ„ sig selv. Som en lidt slidt klichĂ© siger: Vi har kun Ă©t liv, og det liv er vores ansvar at tage vare pĂ„. Ingen andre kan gĂžre det for os. Det krĂŠver, at vi mĂŠrker efter, hvor vi stĂ„r, og spĂžrger os selv: Vil jeg virkelig byde mig selv noget, der gĂžr mig ondt? For mig er svaret nej. Jeg har prĂžvet at lade pligten fylde mere end mit helbred, og selvom det er tre Ă„r siden, bĂŠrer jeg stadig sporene af det. NĂ„r man er pligtopfyldende og fĂ„r at vide, at man er uduelig, kan verden rĂ„be det modsatte, men ordet vil altid blive hvisket i Ăžret.đŸ„€ Lige nu fĂžler jeg, at jeg passer pĂ„ mig selv. Jeg har balance der, hvor jeg skal have det. Jeg er glad for mit arbejde og hĂ„ber, at jeg kan blive, nĂ„r vikariatet slutter. Jeg har det godt i mine relationer. Og i gĂ„r oplevede jeg en af mine stĂžrste succeser med bouldering, hvor jeg overskred flere grĂŠnser, og var helt okay med det. Trods blĂ„ mĂŠrker og Ăžm krop, sĂ„ er jeg virkelig glad. Jeg er stolt. 🍀 Jeg fĂžler mig i balance. Jeg ved, hvad der fĂ„r mig til at stĂ„ op hver eneste morgen, og jeg mĂŠrker glĂŠden som en bobbel i maven. Det, der driver mig, er, nĂ„r arbejde, relationer og fritid gĂ„r op i en hĂžjere enhed. Det er dĂ©r, jeg finder min ikigai, og den vil jeg gerne dele med andre. 💚 @happyhaekling har lavet en hĂŠkleopskrift pĂ„ en koi-karpe, der skal minde os om at finde vores ikigai. Jeg tror, det er sundt at stoppe op en gang imellem og mĂŠrke efter, dybt inde i os selv, sĂ„ vi kan blive klogere pĂ„, hvad der egentlig fĂ„r os til at stĂ„ op om morgenen. 🎏 . . . #hĂŠkle #hĂŠkling #hĂŠkleri #hĂŠklet #krea #kreativ #kreativitet #crochet #crocheting #crochetfish #fish #ikigai #mindfulness #koikarpe
I dag mĂ„tte vi sige pĂ„ gensyn til en kollega, som har valgt at sĂžge nye udfordringer. Som afskedsgave forsĂžgte jeg at hĂŠkle noget til ham, inspireret af hans interesse for krigshistorie og hans engagement i HjemmevĂŠrnet. Jeg synes faktisk selv, den blev ret sĂžd. 😊 Dagen gav mig ogsĂ„ anledning til at stoppe op og reflektere lidt. Det er kun fire mĂ„neder siden, at det var mig, der havde min sidste arbejdsdag og tog hul pĂ„ et helt nyt kapitel. Kun fire mĂ„neder, og alligevel fĂžles det, som om der er sket utrolig meget. 😅 Det har vĂŠret en stejl lĂŠringskurve. Der har vĂŠret dage, hvor tingene lykkedes prĂŠcis, som jeg havde hĂ„bet, og dage, hvor jeg er blevet udfordret og har mĂ„ttet lĂŠre undervejs. Men det er jo ogsĂ„ dĂ©r, udviklingen sker. đŸŒ± Jeg er stolt af det, vi allerede har sat i gang. Bl.a. opstarten af cyber awareness i kommunen. Men selvom det fĂžles som en vigtig milepĂŠl, er det ogsĂ„ en god pĂ„mindelse om, at vi langt fra er i mĂ„l. Vi er faktisk kun lige begyndt. Ved min seneste MUS fik jeg ros for min evne til at opbygge relationer, sĂŠrligt pĂ„ tvĂŠrs af magistratsafdelingerne. Det var jeg virkelig glad for at hĂžre. Samtidig tĂŠnker jeg, at det ogsĂ„ bliver lidt lettere, nĂ„r man er omgivet af dygtige og imĂždekommende mennesker, som gerne vil samarbejde. 💚 Noget af det, der giver mig allermest energi, er, nĂ„r man mĂžder kolleger, hvor kemien bare er der. Hvor humoren passer sammen, retfĂŠrdighedssansen er fĂŠlles, og hvor man oprigtigt Ăžnsker det samme: at skabe noget godt i fĂŠllesskab. 😏💚 For mig handler godt samarbejde ikke kun om opgaver og projekter. Det handler om tillid. Om at lytte til hinanden. Om at inddrage hinanden og skabe et fĂŠlles ejerskab. For nĂ„r mennesker fĂžler sig hĂžrt og oplever, at deres bidrag gĂžr en forskel, opstĂ„r der noget, som er stĂžrre end den enkelte opgave. Det er mĂ„ske den vigtigste lĂŠring, jeg har taget med mig de sidste fire mĂ„neder: Resultater skabes sjĂŠldent alene. De skabes gennem relationer, nysgerrighed, inddragelse og et oprigtigt Ăžnske om at lykkes sammen. đŸŒ± Det er ikke farligt at samarbejde. 💚
@gundross
@gundross
•
Follow
I dag mĂ„tte vi sige pĂ„ gensyn til en kollega, som har valgt at sĂžge nye udfordringer. Som afskedsgave forsĂžgte jeg at hĂŠkle noget til ham, inspireret af hans interesse for krigshistorie og hans engagement i HjemmevĂŠrnet. Jeg synes faktisk selv, den blev ret sĂžd. 😊 Dagen gav mig ogsĂ„ anledning til at stoppe op og reflektere lidt. Det er kun fire mĂ„neder siden, at det var mig, der havde min sidste arbejdsdag og tog hul pĂ„ et helt nyt kapitel. Kun fire mĂ„neder, og alligevel fĂžles det, som om der er sket utrolig meget. 😅 Det har vĂŠret en stejl lĂŠringskurve. Der har vĂŠret dage, hvor tingene lykkedes prĂŠcis, som jeg havde hĂ„bet, og dage, hvor jeg er blevet udfordret og har mĂ„ttet lĂŠre undervejs. Men det er jo ogsĂ„ dĂ©r, udviklingen sker. đŸŒ± Jeg er stolt af det, vi allerede har sat i gang. Bl.a. opstarten af cyber awareness i kommunen. Men selvom det fĂžles som en vigtig milepĂŠl, er det ogsĂ„ en god pĂ„mindelse om, at vi langt fra er i mĂ„l. Vi er faktisk kun lige begyndt. Ved min seneste MUS fik jeg ros for min evne til at opbygge relationer, sĂŠrligt pĂ„ tvĂŠrs af magistratsafdelingerne. Det var jeg virkelig glad for at hĂžre. Samtidig tĂŠnker jeg, at det ogsĂ„ bliver lidt lettere, nĂ„r man er omgivet af dygtige og imĂždekommende mennesker, som gerne vil samarbejde. 💚 Noget af det, der giver mig allermest energi, er, nĂ„r man mĂžder kolleger, hvor kemien bare er der. Hvor humoren passer sammen, retfĂŠrdighedssansen er fĂŠlles, og hvor man oprigtigt Ăžnsker det samme: at skabe noget godt i fĂŠllesskab. 😏💚 For mig handler godt samarbejde ikke kun om opgaver og projekter. Det handler om tillid. Om at lytte til hinanden. Om at inddrage hinanden og skabe et fĂŠlles ejerskab. For nĂ„r mennesker fĂžler sig hĂžrt og oplever, at deres bidrag gĂžr en forskel, opstĂ„r der noget, som er stĂžrre end den enkelte opgave. Det er mĂ„ske den vigtigste lĂŠring, jeg har taget med mig de sidste fire mĂ„neder: Resultater skabes sjĂŠldent alene. De skabes gennem relationer, nysgerrighed, inddragelse og et oprigtigt Ăžnske om at lykkes sammen. đŸŒ± Det er ikke farligt at samarbejde. 💚
3 uger ago
View on Instagram |
1/9
I dag fik jeg et rĂ„d af en kollega, mens vi stod ved kaffemaskinen: “SĂŠnk dine skuldre. Du skal ikke bevise noget lĂŠngere.” Det er egentlig en enkel sĂŠtning, men nogle gange er det de mest enkle ord, der rammer noget, man mĂ„ske har bĂ„ret rundt pĂ„ i noget tid uden helt at fĂ„ sat ord pĂ„ det. For hvor ofte gĂ„r vi egentlig rundt med fĂžlelsen af, at vi stadig skal bevise noget, at vi skal vĂŠre lidt mere rigtige, lidt mere sikre, lidt mere afklarede, fĂžr vi giver os selv lov til bare at vĂŠre i det, der er. đŸ€” Jeg tror, mange af os indimellem kommer til at leve livet lidt som tilskuere til vores eget liv. Ikke fordi vi Ăžnsker det, men fordi vi venter. Vi venter pĂ„ det rigtige Ăžjeblik, det rigtige tidspunkt, pĂ„ klarhed, pĂ„ mod, pĂ„ at noget udenfor os selv pĂ„ en eller anden mĂ„de giver os grĂžnt lys til at tage det nĂŠste skridt. đŸ«€ Og der er faktisk ikke noget forkert i at vĂŠre tilskuer i perioder. Nogle gange er det der, vi har brug for at vĂŠre. Der hvor vi mĂŠrker efter, ser tingene lidt an og forsĂžger at forstĂ„, hvad der egentlig er vigtigt for os. Livet er ikke et konstant fremadstormende projekt, og der er ingen skam i at have brug for pauser, afstand eller refleksion. đŸŒ± Men pĂ„ et tidspunkt kan man ogsĂ„ begynde at stille sig selv et andet spĂžrgsmĂ„l: "Hvor lĂŠnge Ăžnsker jeg egentlig at blive siddende pĂ„ sidelinjen i mit eget liv?" Ikke som en bebrejdelse, men mere som en slags pĂ„mindelse om, at livet indimellem er for kort til at stĂ„ i venteposition i alt for lang tid. At der ogsĂ„ findes et tidspunkt, hvor man mĂ„ begynde at vĂŠlge sig selv lidt mere til, ikke fordi man har alle svarene, men fordi man godt ved, at man ikke fĂ„r dem ved bare at blive stĂ„ende det samme sted. 🍀 MĂ„ske handler det slet ikke om store beslutninger eller dramatiske forandringer. MĂ„ske begynder det i noget meget mindre og mere stille; i ĂŠrligheden over for sig selv, i modet til at mĂŠrke efter og i villigheden til at tage smĂ„ skridt i en retning, der pĂ„ sigt bliver det rigtige. 💚
@gundross
@gundross
•
Follow
I dag fik jeg et rĂ„d af en kollega, mens vi stod ved kaffemaskinen: “SĂŠnk dine skuldre. Du skal ikke bevise noget lĂŠngere.” Det er egentlig en enkel sĂŠtning, men nogle gange er det de mest enkle ord, der rammer noget, man mĂ„ske har bĂ„ret rundt pĂ„ i noget tid uden helt at fĂ„ sat ord pĂ„ det. For hvor ofte gĂ„r vi egentlig rundt med fĂžlelsen af, at vi stadig skal bevise noget, at vi skal vĂŠre lidt mere rigtige, lidt mere sikre, lidt mere afklarede, fĂžr vi giver os selv lov til bare at vĂŠre i det, der er. đŸ€” Jeg tror, mange af os indimellem kommer til at leve livet lidt som tilskuere til vores eget liv. Ikke fordi vi Ăžnsker det, men fordi vi venter. Vi venter pĂ„ det rigtige Ăžjeblik, det rigtige tidspunkt, pĂ„ klarhed, pĂ„ mod, pĂ„ at noget udenfor os selv pĂ„ en eller anden mĂ„de giver os grĂžnt lys til at tage det nĂŠste skridt. đŸ«€ Og der er faktisk ikke noget forkert i at vĂŠre tilskuer i perioder. Nogle gange er det der, vi har brug for at vĂŠre. Der hvor vi mĂŠrker efter, ser tingene lidt an og forsĂžger at forstĂ„, hvad der egentlig er vigtigt for os. Livet er ikke et konstant fremadstormende projekt, og der er ingen skam i at have brug for pauser, afstand eller refleksion. đŸŒ± Men pĂ„ et tidspunkt kan man ogsĂ„ begynde at stille sig selv et andet spĂžrgsmĂ„l: "Hvor lĂŠnge Ăžnsker jeg egentlig at blive siddende pĂ„ sidelinjen i mit eget liv?" Ikke som en bebrejdelse, men mere som en slags pĂ„mindelse om, at livet indimellem er for kort til at stĂ„ i venteposition i alt for lang tid. At der ogsĂ„ findes et tidspunkt, hvor man mĂ„ begynde at vĂŠlge sig selv lidt mere til, ikke fordi man har alle svarene, men fordi man godt ved, at man ikke fĂ„r dem ved bare at blive stĂ„ende det samme sted. 🍀 MĂ„ske handler det slet ikke om store beslutninger eller dramatiske forandringer. MĂ„ske begynder det i noget meget mindre og mere stille; i ĂŠrligheden over for sig selv, i modet til at mĂŠrke efter og i villigheden til at tage smĂ„ skridt i en retning, der pĂ„ sigt bliver det rigtige. 💚
5 mÄneder ago
View on Instagram |
2/9
I dag er det sĂžndag den 1. marts. Solen skinner her i Aarhus, og blomsterne, jeg fik i fredags, stĂ„r stadig pĂ„ spisebordet og er helt uimodstĂ„eligt smukke. Jeg kan ikke lade vĂŠre med at kigge pĂ„ dem og tĂŠnke pĂ„, hvor mange mennesker der gik sammen om at stimulere min hjerne pĂ„ den mest fantastiske mĂ„de. SĂ„ mange smĂ„ symbolikker. SĂ„ mange referencer. SĂ„ mange lag og tolkninger. Det er lige mig! 😅 Alle, der kender mig, ved, at jeg elsker at lege med refleksioner og underbevidsthed. Jeg elsker, nĂ„r der er en mening bag det hele. Fra blomsten med den krĂžllede gren og tidslerne, til The Office-referencer og strygemĂŠrkerne pĂ„ min kommende KISS-projekttaske (ja, det er det, jeg har dĂžbt den). Og midt i det hele har jeg fĂ„et associationer til, at jeg i morgen har “fĂžrste skoledag”. đŸ€Ł Der har vĂŠret virkelig mange fĂžlelser i spil den seneste tid. Men i dag
 i dag er fĂžrste dag, hvor jeg vĂ„gner og fĂžler mig fuldstĂŠndig frisk og “veludviklet”, som en tidligere kollega ville have sagt (det er mĂ„ske lidt internt). Jeg kan trĂŠkke vejret helt ned i maven igen. Mine Ăžjne fĂžles klare. Jeg er blevet nulstillet... Jeg kan mĂŠrke mig selv. đŸŒ± LinkedIn-titlen er ĂŠndret. Arbejdspladsen er opdateret. Facebook er fulgt trop. Teksterne mangler lige at blive rettet til, men det haster ikke. Et kapitel er lukket, forhĂ„bentlig det kapitel, hvor Karina jagtede en fastansĂŠttelse. Nu skal Rasmus og jeg endelig ud af standby. Nu kan vi begynde at gĂžre drĂžmme til virkelighed. DrĂžmme om at pakke et liv ned i flyttekasser og om pĂ„ sigt at finde det hjem, der skal vĂŠre vores hjem. 💚 Lige nu... Vil jeg fortsĂŠtte med at hĂŠkle i stĂ„ltrĂ„d og lacegarn. En vintergĂŠk venter pĂ„ at blive til. Og i dag
 er en virkelig god dag at gĂžre det i. 😂 NĂ„ ja, I skal da heller ikke snydes for, at en kollega modtog en fucktus. Er den ikke lidt sĂžd? 😏
@gundross
@gundross
•
Follow
I dag er det sĂžndag den 1. marts. Solen skinner her i Aarhus, og blomsterne, jeg fik i fredags, stĂ„r stadig pĂ„ spisebordet og er helt uimodstĂ„eligt smukke. Jeg kan ikke lade vĂŠre med at kigge pĂ„ dem og tĂŠnke pĂ„, hvor mange mennesker der gik sammen om at stimulere min hjerne pĂ„ den mest fantastiske mĂ„de. SĂ„ mange smĂ„ symbolikker. SĂ„ mange referencer. SĂ„ mange lag og tolkninger. Det er lige mig! 😅 Alle, der kender mig, ved, at jeg elsker at lege med refleksioner og underbevidsthed. Jeg elsker, nĂ„r der er en mening bag det hele. Fra blomsten med den krĂžllede gren og tidslerne, til The Office-referencer og strygemĂŠrkerne pĂ„ min kommende KISS-projekttaske (ja, det er det, jeg har dĂžbt den). Og midt i det hele har jeg fĂ„et associationer til, at jeg i morgen har “fĂžrste skoledag”. đŸ€Ł Der har vĂŠret virkelig mange fĂžlelser i spil den seneste tid. Men i dag
 i dag er fĂžrste dag, hvor jeg vĂ„gner og fĂžler mig fuldstĂŠndig frisk og “veludviklet”, som en tidligere kollega ville have sagt (det er mĂ„ske lidt internt). Jeg kan trĂŠkke vejret helt ned i maven igen. Mine Ăžjne fĂžles klare. Jeg er blevet nulstillet... Jeg kan mĂŠrke mig selv. đŸŒ± LinkedIn-titlen er ĂŠndret. Arbejdspladsen er opdateret. Facebook er fulgt trop. Teksterne mangler lige at blive rettet til, men det haster ikke. Et kapitel er lukket, forhĂ„bentlig det kapitel, hvor Karina jagtede en fastansĂŠttelse. Nu skal Rasmus og jeg endelig ud af standby. Nu kan vi begynde at gĂžre drĂžmme til virkelighed. DrĂžmme om at pakke et liv ned i flyttekasser og om pĂ„ sigt at finde det hjem, der skal vĂŠre vores hjem. 💚 Lige nu... Vil jeg fortsĂŠtte med at hĂŠkle i stĂ„ltrĂ„d og lacegarn. En vintergĂŠk venter pĂ„ at blive til. Og i dag
 er en virkelig god dag at gĂžre det i. 😂 NĂ„ ja, I skal da heller ikke snydes for, at en kollega modtog en fucktus. Er den ikke lidt sĂžd? 😏
6 mÄneder ago
View on Instagram |
3/9
I januar begyndte jeg at hĂŠkle en elefant, der balancerer pĂ„ en bold, til den nye sĂŠson af @Tvillingehaekling. For mig blev den et symbol pĂ„, hvordan jeg ser 2026: et Ă„r, hvor balance bliver nĂždvendigt og ikke altid let. đŸŒ± Efter flere Ă„r med korte ansĂŠttelser, siden 2020, har jeg endelig fĂ„et mig en fast stilling, med start til marts. Hold da kĂŠft... Beslutningen var bĂ„de svĂŠr, hĂ„rd og tung, og mĂ„ske vil jeg en dag fortĂŠlle lidt mere om den, da det kostede lidt pĂ„ fĂžlelserne... Men indtil videre, fĂžler jeg, at det kan blive slut med at skulle bevise noget, bĂ„de over for mig selv og andre. Jeg har givet alt, prĂžvet at gĂžre mig umage og uundvĂŠrlig, og ofte har det kostet mere, end jeg har haft at give... Men... Nu begynder der endelig at komme en lille smule ro pĂ„, hĂ„ber jeg. Det er en vild start pĂ„ 2026. đŸ’šđŸŽˆđŸ„ł Alligevel ved jeg, at 2026 ikke bliver let. Jeg kommer til at blive konfronteret med fĂžlelser og valg, som ikke lader sig ignorere. Et Ă„r, hvor jeg skal acceptere, at nogle ting er ude af mine hĂŠnder, og hvor jeg mĂ„ lĂŠre at finde min egen balance midt i det uforudsigelige. Livet byder ikke altid pĂ„ store sejre, men mĂ„ske handler det om at blive stĂ„ende, selv nĂ„r bolden under fĂždderne gynger, og finde mening i de smĂ„ Ăžjeblikke, hvor alt synes muligt og alligevel sĂ„rbart pĂ„ en gang. I hvert fald, sĂ„ blev elefanten lidt er symbol pĂ„ det. 😅 🍋 Se @cha.platz der kom en citron... En kĂŠmpe citron! 😎 Jeg havde ikke lige en rĂžd til jordbĂŠr, sĂ„ jeg kopierede dig bare.
@gundross
@gundross
•
Follow
I januar begyndte jeg at hĂŠkle en elefant, der balancerer pĂ„ en bold, til den nye sĂŠson af @Tvillingehaekling. For mig blev den et symbol pĂ„, hvordan jeg ser 2026: et Ă„r, hvor balance bliver nĂždvendigt og ikke altid let. đŸŒ± Efter flere Ă„r med korte ansĂŠttelser, siden 2020, har jeg endelig fĂ„et mig en fast stilling, med start til marts. Hold da kĂŠft... Beslutningen var bĂ„de svĂŠr, hĂ„rd og tung, og mĂ„ske vil jeg en dag fortĂŠlle lidt mere om den, da det kostede lidt pĂ„ fĂžlelserne... Men indtil videre, fĂžler jeg, at det kan blive slut med at skulle bevise noget, bĂ„de over for mig selv og andre. Jeg har givet alt, prĂžvet at gĂžre mig umage og uundvĂŠrlig, og ofte har det kostet mere, end jeg har haft at give... Men... Nu begynder der endelig at komme en lille smule ro pĂ„, hĂ„ber jeg. Det er en vild start pĂ„ 2026. đŸ’šđŸŽˆđŸ„ł Alligevel ved jeg, at 2026 ikke bliver let. Jeg kommer til at blive konfronteret med fĂžlelser og valg, som ikke lader sig ignorere. Et Ă„r, hvor jeg skal acceptere, at nogle ting er ude af mine hĂŠnder, og hvor jeg mĂ„ lĂŠre at finde min egen balance midt i det uforudsigelige. Livet byder ikke altid pĂ„ store sejre, men mĂ„ske handler det om at blive stĂ„ende, selv nĂ„r bolden under fĂždderne gynger, og finde mening i de smĂ„ Ăžjeblikke, hvor alt synes muligt og alligevel sĂ„rbart pĂ„ en gang. I hvert fald, sĂ„ blev elefanten lidt er symbol pĂ„ det. 😅 🍋 Se @cha.platz der kom en citron... En kĂŠmpe citron! 😎 Jeg havde ikke lige en rĂžd til jordbĂŠr, sĂ„ jeg kopierede dig bare.
6 mÄneder ago
View on Instagram |
4/9
Jeg har vĂŠret meget lĂŠnge undervejs med mine hĂŠkleprojekter. AltsĂ„, sĂ„dan “vi-taler-ikke-om-hvor-lĂŠnge”-lĂŠnge. Men nu! Nu har jeg lovet mig selv, at 2026 bliver Ă„ret, hvor jeg lige tager mig lidt sammen... Eller i hvert fald prĂžver. 😅 Jeg lovede jo ogsĂ„ engang, at der ville komme masser af boganmeldelser
 og jeg mĂ„tte sĂ„ erkende, at jeg havde lovet liiiidt for meget. HA! MĂ„ske laver jeg prĂŠcis den samme fejl igen. Men... Denne gang har jeg 11 hele mĂ„neder til at nĂ„ mĂ„let. Det tĂŠller, ik'? Men, jeg er nĂŠsten fĂŠrdig med to bokse og tre bĂžger! 😎 Denne stabeltĂ„rnsdino er et projekt fra hĂŠklebogen “HĂŠklet aktivitetslegetĂžj”, som jeg kĂžbte dengang jeg var videnskabelig assistent pĂ„ Aarhus Universitet. Jeg kan simpelthen ikke stĂ„ for alle projekterne i den bog, de rĂ„ber nĂŠrmest “lav mig, lav mig!” hver gang jeg Ă„bner den. De er sĂ„ fine! Jeg er allerede ret stor fan. 😍 Jeg begyndte egentlig ogsĂ„ pĂ„ sansebogen fra samme bog
 men mĂ„ indrĂžmme, at den krĂŠvede lidt mere arbejde end jeg lige havde regnet med. Her var jeg en smule for ambitiĂžs... SĂ„, den ligger i Ăžjeblikket og marinerer i skammekrogen (som min kollega ville have sagt!) og venter pĂ„ en fremtidig version af mig med mere tĂ„lmodighed. Den skal nok blive fĂŠrdig... En dag. 😂 Men! Nu fik jeg samlet stabeltĂ„rnet. Og det fĂžles virkelig godt i maven. 💚
@gundross
@gundross
•
Follow
Jeg har vĂŠret meget lĂŠnge undervejs med mine hĂŠkleprojekter. AltsĂ„, sĂ„dan “vi-taler-ikke-om-hvor-lĂŠnge”-lĂŠnge. Men nu! Nu har jeg lovet mig selv, at 2026 bliver Ă„ret, hvor jeg lige tager mig lidt sammen... Eller i hvert fald prĂžver. 😅 Jeg lovede jo ogsĂ„ engang, at der ville komme masser af boganmeldelser
 og jeg mĂ„tte sĂ„ erkende, at jeg havde lovet liiiidt for meget. HA! MĂ„ske laver jeg prĂŠcis den samme fejl igen. Men... Denne gang har jeg 11 hele mĂ„neder til at nĂ„ mĂ„let. Det tĂŠller, ik'? Men, jeg er nĂŠsten fĂŠrdig med to bokse og tre bĂžger! 😎 Denne stabeltĂ„rnsdino er et projekt fra hĂŠklebogen “HĂŠklet aktivitetslegetĂžj”, som jeg kĂžbte dengang jeg var videnskabelig assistent pĂ„ Aarhus Universitet. Jeg kan simpelthen ikke stĂ„ for alle projekterne i den bog, de rĂ„ber nĂŠrmest “lav mig, lav mig!” hver gang jeg Ă„bner den. De er sĂ„ fine! Jeg er allerede ret stor fan. 😍 Jeg begyndte egentlig ogsĂ„ pĂ„ sansebogen fra samme bog
 men mĂ„ indrĂžmme, at den krĂŠvede lidt mere arbejde end jeg lige havde regnet med. Her var jeg en smule for ambitiĂžs... SĂ„, den ligger i Ăžjeblikket og marinerer i skammekrogen (som min kollega ville have sagt!) og venter pĂ„ en fremtidig version af mig med mere tĂ„lmodighed. Den skal nok blive fĂŠrdig... En dag. 😂 Men! Nu fik jeg samlet stabeltĂ„rnet. Og det fĂžles virkelig godt i maven. 💚
7 mÄneder ago
View on Instagram |
5/9
Min afslutning pĂ„ 2025 blev noget helt andet, end jeg havde forestillet mig. Jeg gik ind i december med en klar indre plan: ro, fordybelse, Dostojevskij pĂ„ natbordet, hĂŠkleprojekter gjort fĂŠrdige og en stille omsorg for alt det, jeg lĂŠnge havde skubbet foran mig. Jeg troede, jeg skulle lande. I stedet blev jeg konfronteret med, hvor lidt jeg egentlig havde lyttet til mig selv, eller hvor dĂžv jeg faktisk er. 😬 Jeg fandt ud af, at det, jeg havde affejet som spĂŠndingshovedpine, i virkeligheden var en nerveskade i nakken. Kroppen bad om ro, ikke som et forslag, men som et krav. Samtidig mistede vi et familiemedlem i ferien. Det Ă„bnede for en rĂŠkke uundgĂ„elige spĂžrgsmĂ„l om min egen mĂ„de at vĂŠre i verden pĂ„: Hvad bruger jeg min tid pĂ„? Hvordan lever jeg egentlig mit liv? đŸ€” Midt i det hele mĂŠrkede jeg ogsĂ„, hvor meget endnu en tidsbegrĂŠnset ansĂŠttelse slider. Den konstante "midlertidighed" (hvis det overhovedet er et ord) sĂŠtter spor, ogsĂ„ selvom jeg forsĂžger at vĂŠre stĂŠrk og fleksibel. NĂ„r jeg ser de tre ting samlet, kroppen, egen refleksion og arbejdslivet, bliver det svĂŠrt at ignorere det spĂžrgsmĂ„l, der presser sig pĂ„: Passer jeg overhovedet godt nok pĂ„ mig selv? đŸ„ș Juleaften dukkede endnu en velkendt skygge op. En af de der besĂŠttende tanker, hvor tvivlen overtager alt. Jeg vidste godt, rationelt set, at jeg havde slukket ovnen. Alligevel brugte jeg dagen pĂ„ katastrofetanker: at Fenris ville dĂž, at andre mennesker ville miste deres hjem pĂ„ grund af mig, at forsikringen ikke ville dĂŠkke. Det var som om mit eget hoved spĂŠrrede mig inde. Og netop dĂ©r gik det op for mig, hvor urimeligt det er, at jeg udsĂŠtter mig selv for det. At jeg begrĂŠnser mit liv pĂ„ den mĂ„de. 😅 Jeg fik ikke lĂŠst. Jeg fik ikke slappet af. Jeg kom ikke ned i gear. Jeg er stadig kampklar, som om faren lurer lige rundt om hjĂžrnet. Jeg nĂ„ede ikke det, jeg havde hĂ„bet. Jeg prioriterede ikke mig selv... Men mĂ„ske ligger der netop her et vigtigt pejlemĂŠrke. Ikke som en dom over alt det, jeg ikke gjorde, men som en mulighed til at begynde at tage mig selv, bĂ„de krop, sind og liv, mere alvorligt fremadrettet... Men kan jeg overhovedet det i sidste ende? Jeg prĂžver igen i 2026, sĂ„ evaluerer vi. 😂💚
@gundross
@gundross
•
Follow
Min afslutning pĂ„ 2025 blev noget helt andet, end jeg havde forestillet mig. Jeg gik ind i december med en klar indre plan: ro, fordybelse, Dostojevskij pĂ„ natbordet, hĂŠkleprojekter gjort fĂŠrdige og en stille omsorg for alt det, jeg lĂŠnge havde skubbet foran mig. Jeg troede, jeg skulle lande. I stedet blev jeg konfronteret med, hvor lidt jeg egentlig havde lyttet til mig selv, eller hvor dĂžv jeg faktisk er. 😬 Jeg fandt ud af, at det, jeg havde affejet som spĂŠndingshovedpine, i virkeligheden var en nerveskade i nakken. Kroppen bad om ro, ikke som et forslag, men som et krav. Samtidig mistede vi et familiemedlem i ferien. Det Ă„bnede for en rĂŠkke uundgĂ„elige spĂžrgsmĂ„l om min egen mĂ„de at vĂŠre i verden pĂ„: Hvad bruger jeg min tid pĂ„? Hvordan lever jeg egentlig mit liv? đŸ€” Midt i det hele mĂŠrkede jeg ogsĂ„, hvor meget endnu en tidsbegrĂŠnset ansĂŠttelse slider. Den konstante "midlertidighed" (hvis det overhovedet er et ord) sĂŠtter spor, ogsĂ„ selvom jeg forsĂžger at vĂŠre stĂŠrk og fleksibel. NĂ„r jeg ser de tre ting samlet, kroppen, egen refleksion og arbejdslivet, bliver det svĂŠrt at ignorere det spĂžrgsmĂ„l, der presser sig pĂ„: Passer jeg overhovedet godt nok pĂ„ mig selv? đŸ„ș Juleaften dukkede endnu en velkendt skygge op. En af de der besĂŠttende tanker, hvor tvivlen overtager alt. Jeg vidste godt, rationelt set, at jeg havde slukket ovnen. Alligevel brugte jeg dagen pĂ„ katastrofetanker: at Fenris ville dĂž, at andre mennesker ville miste deres hjem pĂ„ grund af mig, at forsikringen ikke ville dĂŠkke. Det var som om mit eget hoved spĂŠrrede mig inde. Og netop dĂ©r gik det op for mig, hvor urimeligt det er, at jeg udsĂŠtter mig selv for det. At jeg begrĂŠnser mit liv pĂ„ den mĂ„de. 😅 Jeg fik ikke lĂŠst. Jeg fik ikke slappet af. Jeg kom ikke ned i gear. Jeg er stadig kampklar, som om faren lurer lige rundt om hjĂžrnet. Jeg nĂ„ede ikke det, jeg havde hĂ„bet. Jeg prioriterede ikke mig selv... Men mĂ„ske ligger der netop her et vigtigt pejlemĂŠrke. Ikke som en dom over alt det, jeg ikke gjorde, men som en mulighed til at begynde at tage mig selv, bĂ„de krop, sind og liv, mere alvorligt fremadrettet... Men kan jeg overhovedet det i sidste ende? Jeg prĂžver igen i 2026, sĂ„ evaluerer vi. 😂💚
8 mÄneder ago
View on Instagram |
6/9
EfterĂ„ret er kommet, og det er uden tvivl en af de smukkeste Ă„rstider. Det er en tid, der vĂŠkker mange fĂžlelser og sĂŠtter gang i bĂ„de store og smĂ„ refleksioner, ja, nogle gange endda deciderede grublerier. Hver gang trĂŠerne begynder at skifte farve, bliver jeg dybt fascineret af alle nuancerne, men samtidig mĂŠrker jeg en sĂŠrlig melankoli.🍃 Denne melankoli fĂ„r mig til at tĂŠnke over livet i sin helhed. EfterĂ„ret bringer tanker om mĂžrkere tider og begyndende afslutninger. Det handler om at give slip og acceptere, at alting har en ende. Men, samtidig minder det mig ogsĂ„ om, at der altid ligger nye begyndelser, forandringer og udvikling lige om hjĂžrnet. Det er en sart balance mellem at vĂŠre vidne til afslutningen og samtidig opleve spiren af noget nyt. đŸŒ± I Ăžjeblikket mĂŠrker jeg, at mine refleksioner er hyppigere. Der er sĂŠson for tankemylder. Min notesbog er fundet frem, og som altid er jeg nysgerrig pĂ„ de fĂžlelser og tanker, der fylder hos mig. Hvad kommer de af? Hvad vil de gerne fortĂŠlle đŸ€” Men midt i disse tanker banker impostor-syndromet pĂ„, som en uvelkommen gĂŠst. Det vĂŠkker en sĂ„rbarhed, der ryster mig indeni. NĂ„r jeg bevĂŠger mig ud pĂ„ ukendt grund, mĂŠrker jeg et stĂŠrkt behov for at forstĂ„ alle relationer, dynamikker og kompetencer omkring mig. đŸ€·đŸŒ MĂ„ske er det netop i den her sĂ„rbarhed, nĂ„r bĂ„de det fine efterĂ„r og tvivlen rammer samtidigt, at livet fĂžles allermest ĂŠgte. At forsĂžge at rumme usikkerheden uden at vende ryggen til den, og samtidig finde en form for ro i tanken om, at forandring altid er pĂ„ vej. EfterĂ„ret minder mig om, at selv nĂ„r det er stille og mĂžrkt, er der en sĂŠrlig charme i det. At hvert farveskift ogsĂ„ er et farvel, som pĂ„ sin egen mĂ„de Ă„bner op for noget nyt. Selvom det ikke altid er nemt at se lige nu, kan det mĂ„ske vĂŠre anderledes i morgen. 😅 . . . Kaninen her er efterhĂ„nden en del Ă„r gammel, var (muligvis) vores fĂžrste halloween projekt i @tvillingehaekling 💚 Et oplagt billede til dagens refleksion. . . . . . #hĂŠkle #hĂŠkleri #hĂŠkling #hygge #efterĂ„r #kreativ #hobby #yarn #yarnart #inspiration #tanker #spekulation #refleksion #mindfulness #zombiekanin #zombierabbit #amigurumi #crochetamigurumi #crochet #garn #autumn
@gundross
@gundross
•
Follow
EfterĂ„ret er kommet, og det er uden tvivl en af de smukkeste Ă„rstider. Det er en tid, der vĂŠkker mange fĂžlelser og sĂŠtter gang i bĂ„de store og smĂ„ refleksioner, ja, nogle gange endda deciderede grublerier. Hver gang trĂŠerne begynder at skifte farve, bliver jeg dybt fascineret af alle nuancerne, men samtidig mĂŠrker jeg en sĂŠrlig melankoli.🍃 Denne melankoli fĂ„r mig til at tĂŠnke over livet i sin helhed. EfterĂ„ret bringer tanker om mĂžrkere tider og begyndende afslutninger. Det handler om at give slip og acceptere, at alting har en ende. Men, samtidig minder det mig ogsĂ„ om, at der altid ligger nye begyndelser, forandringer og udvikling lige om hjĂžrnet. Det er en sart balance mellem at vĂŠre vidne til afslutningen og samtidig opleve spiren af noget nyt. đŸŒ± I Ăžjeblikket mĂŠrker jeg, at mine refleksioner er hyppigere. Der er sĂŠson for tankemylder. Min notesbog er fundet frem, og som altid er jeg nysgerrig pĂ„ de fĂžlelser og tanker, der fylder hos mig. Hvad kommer de af? Hvad vil de gerne fortĂŠlle đŸ€” Men midt i disse tanker banker impostor-syndromet pĂ„, som en uvelkommen gĂŠst. Det vĂŠkker en sĂ„rbarhed, der ryster mig indeni. NĂ„r jeg bevĂŠger mig ud pĂ„ ukendt grund, mĂŠrker jeg et stĂŠrkt behov for at forstĂ„ alle relationer, dynamikker og kompetencer omkring mig. đŸ€·đŸŒ MĂ„ske er det netop i den her sĂ„rbarhed, nĂ„r bĂ„de det fine efterĂ„r og tvivlen rammer samtidigt, at livet fĂžles allermest ĂŠgte. At forsĂžge at rumme usikkerheden uden at vende ryggen til den, og samtidig finde en form for ro i tanken om, at forandring altid er pĂ„ vej. EfterĂ„ret minder mig om, at selv nĂ„r det er stille og mĂžrkt, er der en sĂŠrlig charme i det. At hvert farveskift ogsĂ„ er et farvel, som pĂ„ sin egen mĂ„de Ă„bner op for noget nyt. Selvom det ikke altid er nemt at se lige nu, kan det mĂ„ske vĂŠre anderledes i morgen. 😅 . . . Kaninen her er efterhĂ„nden en del Ă„r gammel, var (muligvis) vores fĂžrste halloween projekt i @tvillingehaekling 💚 Et oplagt billede til dagens refleksion. . . . . . #hĂŠkle #hĂŠkleri #hĂŠkling #hygge #efterĂ„r #kreativ #hobby #yarn #yarnart #inspiration #tanker #spekulation #refleksion #mindfulness #zombiekanin #zombierabbit #amigurumi #crochetamigurumi #crochet #garn #autumn
10 mÄneder ago
View on Instagram |
7/9
😅 En af de sĂŠtninger, jeg nok har startet flest af mine opslag med, mĂ„ vĂŠre: “Hvor tiden dog flyver i Ăžjeblikket.” ... Og helt ĂŠrligt, den flyver bĂ„de hurtigt og voldsomt. Jeg kan slet ikke fĂžlge med. Der sker en masse pĂ„ arbejdsfronten. Det samme gĂŠlder vores indsamling i @tvillingehaekling, som vi laver sammen med @heidishaeklerier. 😾 I Ă„r har vi valgt, at indsamlingen skal gĂ„ til Dyrenes Beskyttelse, fordi dyrene ikke selv har en stemme til at ĂŠndre deres livssituation. Mange dyr har ikke mulighed for selv at vĂŠlge, hvor eller med hvem de vil leve hos. Derfor har vi mennesker et stort ansvar for at sikre, at de bliver behandlet godt og med respekt... Det handler om at tage ansvar for deres helbred, tage dem til dyrlĂŠge, nĂ„r der er brug for det, tegne forsikringer, trĂŠne dem og give dem de bedste vilkĂ„r, som vi kan. â˜čïžđŸ’š Det er ogsĂ„ noget, jeg selv tĂŠnker meget over... SĂŠrligt nu, hvor sĂžde Fenris er blevet over 13 Ă„r og har fĂ„et grĂ„ stĂŠr i det ene Ăžje. DesvĂŠrre betyder det, at han er blevet helt blind pĂ„ det Ăžje, og vi skal passe endnu mere pĂ„ ham end fĂžr. đŸŒ± DyrlĂŠgens budskab var klart: Nu gĂ„r vi ind i en periode, hvor det handler om at nyde hvert eneste Ăžjeblik, vi har sammen. Det gĂžr ogsĂ„, at jeg nogle gange er bange for at kigge ind i buret, fordi jeg frygter den dag, hvor han falder ned fra pinden og tager sit sidste Ă„ndedrag alene... Jeg hĂ„ber inderligt, at nĂ„r den dag kommer, sĂ„ sker det i mine hĂŠnder. 💚 Jeg Ăžnsker af hele mit hjerte, at der er mange dyr derude, som fĂ„r lov til at opleve den samme kĂŠrlighed, respekt og omsorg, som Fenris har fĂ„et... Det har katten, som jeg er blevet inspireret af i hvert fald... Katten, I ser her, er inspireret af min gode venindes kat, Max. Han kommer faktisk fra et internat, og i dag lever han det gode katteliv, som han fortjener med tryghed, kĂŠrlighed og fuld af glĂŠder. Eller, glĂŠder kan mĂ„ske diskuteres, nĂ„r han slĂŠber dĂžde mus med hjem. đŸ˜č Opskriften er designet af @heidishaeklerier Indsamlingen slutter ved udgangen af september. . . . #hĂŠkle #hĂŠkling #hĂŠklerier #krea #kreativ #kreativitet #nĂžrkle #garn #crochet #crocheter #crochetamigurumi #amigurumi #cat #crocheted #aarhus #gĂžrenforskel #velgĂžrenhed
@gundross
@gundross
•
Follow
😅 En af de sĂŠtninger, jeg nok har startet flest af mine opslag med, mĂ„ vĂŠre: “Hvor tiden dog flyver i Ăžjeblikket.” ... Og helt ĂŠrligt, den flyver bĂ„de hurtigt og voldsomt. Jeg kan slet ikke fĂžlge med. Der sker en masse pĂ„ arbejdsfronten. Det samme gĂŠlder vores indsamling i @tvillingehaekling, som vi laver sammen med @heidishaeklerier. 😾 I Ă„r har vi valgt, at indsamlingen skal gĂ„ til Dyrenes Beskyttelse, fordi dyrene ikke selv har en stemme til at ĂŠndre deres livssituation. Mange dyr har ikke mulighed for selv at vĂŠlge, hvor eller med hvem de vil leve hos. Derfor har vi mennesker et stort ansvar for at sikre, at de bliver behandlet godt og med respekt... Det handler om at tage ansvar for deres helbred, tage dem til dyrlĂŠge, nĂ„r der er brug for det, tegne forsikringer, trĂŠne dem og give dem de bedste vilkĂ„r, som vi kan. â˜čïžđŸ’š Det er ogsĂ„ noget, jeg selv tĂŠnker meget over... SĂŠrligt nu, hvor sĂžde Fenris er blevet over 13 Ă„r og har fĂ„et grĂ„ stĂŠr i det ene Ăžje. DesvĂŠrre betyder det, at han er blevet helt blind pĂ„ det Ăžje, og vi skal passe endnu mere pĂ„ ham end fĂžr. đŸŒ± DyrlĂŠgens budskab var klart: Nu gĂ„r vi ind i en periode, hvor det handler om at nyde hvert eneste Ăžjeblik, vi har sammen. Det gĂžr ogsĂ„, at jeg nogle gange er bange for at kigge ind i buret, fordi jeg frygter den dag, hvor han falder ned fra pinden og tager sit sidste Ă„ndedrag alene... Jeg hĂ„ber inderligt, at nĂ„r den dag kommer, sĂ„ sker det i mine hĂŠnder. 💚 Jeg Ăžnsker af hele mit hjerte, at der er mange dyr derude, som fĂ„r lov til at opleve den samme kĂŠrlighed, respekt og omsorg, som Fenris har fĂ„et... Det har katten, som jeg er blevet inspireret af i hvert fald... Katten, I ser her, er inspireret af min gode venindes kat, Max. Han kommer faktisk fra et internat, og i dag lever han det gode katteliv, som han fortjener med tryghed, kĂŠrlighed og fuld af glĂŠder. Eller, glĂŠder kan mĂ„ske diskuteres, nĂ„r han slĂŠber dĂžde mus med hjem. đŸ˜č Opskriften er designet af @heidishaeklerier Indsamlingen slutter ved udgangen af september. . . . #hĂŠkle #hĂŠkling #hĂŠklerier #krea #kreativ #kreativitet #nĂžrkle #garn #crochet #crocheter #crochetamigurumi #amigurumi #cat #crocheted #aarhus #gĂžrenforskel #velgĂžrenhed
11 mÄneder ago
View on Instagram |
8/9
Hertil morgen vĂ„gnede jeg tidligt, fĂžr mit vĂŠkkeur, og blev liggende et Ăžjeblik og tĂŠnkte: "Hvad er det egentlig, der fĂ„r mig til at stĂ„ op om morgenen?" Det kan lyde som et svĂŠrt spĂžrgsmĂ„l, men for mig handler det meget om at finde balancen. Balancen mellem det, jeg holder af i min fritid, mit arbejde og de mennesker, jeg har omkring mig. đŸ™ŒđŸ» NĂ„r der mangler balance Ă©t sted, tager det hurtigt krĂŠfterne fra de andre omrĂ„der. Til sidst kan man blive drĂŠnet, udmattet og i vĂŠrste fald ende med stress. Derfor er det vigtigt at passe pĂ„ sig selv. Som en lidt slidt klichĂ© siger: Vi har kun Ă©t liv, og det liv er vores ansvar at tage vare pĂ„. Ingen andre kan gĂžre det for os. Det krĂŠver, at vi mĂŠrker efter, hvor vi stĂ„r, og spĂžrger os selv: Vil jeg virkelig byde mig selv noget, der gĂžr mig ondt? For mig er svaret nej. Jeg har prĂžvet at lade pligten fylde mere end mit helbred, og selvom det er tre Ă„r siden, bĂŠrer jeg stadig sporene af det. NĂ„r man er pligtopfyldende og fĂ„r at vide, at man er uduelig, kan verden rĂ„be det modsatte, men ordet vil altid blive hvisket i Ăžret.đŸ„€ Lige nu fĂžler jeg, at jeg passer pĂ„ mig selv. Jeg har balance der, hvor jeg skal have det. Jeg er glad for mit arbejde og hĂ„ber, at jeg kan blive, nĂ„r vikariatet slutter. Jeg har det godt i mine relationer. Og i gĂ„r oplevede jeg en af mine stĂžrste succeser med bouldering, hvor jeg overskred flere grĂŠnser, og var helt okay med det. Trods blĂ„ mĂŠrker og Ăžm krop, sĂ„ er jeg virkelig glad. Jeg er stolt. 🍀 Jeg fĂžler mig i balance. Jeg ved, hvad der fĂ„r mig til at stĂ„ op hver eneste morgen, og jeg mĂŠrker glĂŠden som en bobbel i maven. Det, der driver mig, er, nĂ„r arbejde, relationer og fritid gĂ„r op i en hĂžjere enhed. Det er dĂ©r, jeg finder min ikigai, og den vil jeg gerne dele med andre. 💚 @happyhaekling har lavet en hĂŠkleopskrift pĂ„ en koi-karpe, der skal minde os om at finde vores ikigai. Jeg tror, det er sundt at stoppe op en gang imellem og mĂŠrke efter, dybt inde i os selv, sĂ„ vi kan blive klogere pĂ„, hvad der egentlig fĂ„r os til at stĂ„ op om morgenen. 🎏 . . . #hĂŠkle #hĂŠkling #hĂŠkleri #hĂŠklet #krea #kreativ #kreativitet #crochet #crocheting #crochetfish #fish #ikigai #mindfulness #koikarpe
@gundross
@gundross
•
Follow
Hertil morgen vĂ„gnede jeg tidligt, fĂžr mit vĂŠkkeur, og blev liggende et Ăžjeblik og tĂŠnkte: "Hvad er det egentlig, der fĂ„r mig til at stĂ„ op om morgenen?" Det kan lyde som et svĂŠrt spĂžrgsmĂ„l, men for mig handler det meget om at finde balancen. Balancen mellem det, jeg holder af i min fritid, mit arbejde og de mennesker, jeg har omkring mig. đŸ™ŒđŸ» NĂ„r der mangler balance Ă©t sted, tager det hurtigt krĂŠfterne fra de andre omrĂ„der. Til sidst kan man blive drĂŠnet, udmattet og i vĂŠrste fald ende med stress. Derfor er det vigtigt at passe pĂ„ sig selv. Som en lidt slidt klichĂ© siger: Vi har kun Ă©t liv, og det liv er vores ansvar at tage vare pĂ„. Ingen andre kan gĂžre det for os. Det krĂŠver, at vi mĂŠrker efter, hvor vi stĂ„r, og spĂžrger os selv: Vil jeg virkelig byde mig selv noget, der gĂžr mig ondt? For mig er svaret nej. Jeg har prĂžvet at lade pligten fylde mere end mit helbred, og selvom det er tre Ă„r siden, bĂŠrer jeg stadig sporene af det. NĂ„r man er pligtopfyldende og fĂ„r at vide, at man er uduelig, kan verden rĂ„be det modsatte, men ordet vil altid blive hvisket i Ăžret.đŸ„€ Lige nu fĂžler jeg, at jeg passer pĂ„ mig selv. Jeg har balance der, hvor jeg skal have det. Jeg er glad for mit arbejde og hĂ„ber, at jeg kan blive, nĂ„r vikariatet slutter. Jeg har det godt i mine relationer. Og i gĂ„r oplevede jeg en af mine stĂžrste succeser med bouldering, hvor jeg overskred flere grĂŠnser, og var helt okay med det. Trods blĂ„ mĂŠrker og Ăžm krop, sĂ„ er jeg virkelig glad. Jeg er stolt. 🍀 Jeg fĂžler mig i balance. Jeg ved, hvad der fĂ„r mig til at stĂ„ op hver eneste morgen, og jeg mĂŠrker glĂŠden som en bobbel i maven. Det, der driver mig, er, nĂ„r arbejde, relationer og fritid gĂ„r op i en hĂžjere enhed. Det er dĂ©r, jeg finder min ikigai, og den vil jeg gerne dele med andre. 💚 @happyhaekling har lavet en hĂŠkleopskrift pĂ„ en koi-karpe, der skal minde os om at finde vores ikigai. Jeg tror, det er sundt at stoppe op en gang imellem og mĂŠrke efter, dybt inde i os selv, sĂ„ vi kan blive klogere pĂ„, hvad der egentlig fĂ„r os til at stĂ„ op om morgenen. 🎏 . . . #hĂŠkle #hĂŠkling #hĂŠkleri #hĂŠklet #krea #kreativ #kreativitet #crochet #crocheting #crochetfish #fish #ikigai #mindfulness #koikarpe
1 Ă„r ago
View on Instagram |
9/9
Hos Hobbyisten // Gundross 2026 ©
  • Kontakt
  • Cookie- og privatlivspolitik (EU)